Det foreslås i stk.1, at der etableres en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer til dækning af tolkning til mennesker med hørehandicap.

Med den fælles tolkeløsning får brugeren én nem og smidig indgang til tolkning inden for de områder, der i dag er omfattet af Det Sociale Tolkeprojekt, uafhængigt af, hvilken sektor, der er ansvarlig. Tolkebrugeren behøver således ikke selv at foretage vurderingen af, hvilken sektor der er ansvarlig for tolkningen i det konkrete tilfælde. Den fælles tolkeløsning skal således opbygge en organisatorisk struktur, der kan håndtere visitation til og bevilling af tolk på tværs af sektorer. For en nærmere beskrivelse af Det Sociale Tolkeprojekt henvises til afsnit 1.1 -1.5.

Den fælles tolkeløsning varetager den administrative organisering af visitation til og bevilling af tolk til aktiviteter, som den ansvarlige sektor mener, bør dækkes, men som ikke dækkes af andre tolkeordninger på de enkelte sektorers områder eller af forvaltningslovens § 7. Der er således mulighed for at dække udgifter til tolk ifølge forvaltningslovens § 7, som fastslår, at myndigheder i fornødent omfang har pligt til at yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse til spørgsmål indenfor myndighedens sagsområde. Dette fortolkes således, at det blandt andet dækker vederlagsfri tolkebistand til personer, der henvender sig til myndigheden.

Det er blandt andet formålet med hjælpen efter denne lov at fremme borgere med hørehandicaps mulighed for at kunne kommunikere med omverdenen og deltage i det almindelige samfunds institutioner på lige fod med alle andre. Med lovforslaget ønskes det at fremme og sørge for forskellige former for tolkning, så tilgængeligheden til samfundslivet sikres, så personer med hørehandicap kan modtage den nødvendige assistance til at kunne leve og være inkluderet i samfundet, samt at isolation fra eller udskillelse af samfundet forebygges.

Det foreslås i stk. 2, at loven alene finder anvendelse ved tolkning, der ikke er dækket af anden lovgivning. Eksempelvis er tolkning knyttet til beskæftigelse, der er omfattet af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. således ikke omfattet af denne ordning.

Det foreslås, at personkredsen for den fælles tolkeløsning skal omfatte døve, døvblevne, døvblinde samt svært hørehæmmede, der har et hørehandicap i en grad, der medfører, at det er nødvendigt med tolk for at kunne kommunikere med andre. Tolkning gennem den fælles tolkeløsning tilbydes personer, der som følge af et hørehandicap kan have fordel af en tolk i kommunikationen med andre. Det er således ikke en forudsætning, at vedkommende i forvejen benytter eller har benyttet tolk, eller at vedkommende har erfaring med brugen af tolk. Målgruppen for den fælles tolkeløsning foreslås at være identisk med målgruppen for Det Sociale Tolkeprojekt, jf. afsnit 1.1 -1.5.

Det foreslås, at tolkning defineres som assistance fra en uddannet tolk til personer med hørehandicap til at kunne kommunikere med andre ved skrift eller tale. Med tolk forstås tolkning i form af tegnsprogstolk, tegntil-taletolk, taktiltolk, tegnstøttet kommunikation, skrivetolk og andre former for tolkning, der kan hjælpe personer med et hørehandicap til at kunne kommunikere med andre.

Der anvendes forskellige tolkeformer afhængig af den enkeltes funktionsnedsættelse samt afhængigt af om det er dansk eller tegnsprog, der er vedkommendes modersmål. Det er således ikke muligt at imødekomme behovet for tolkning alene ved tegnsprogstolkning, ligesom der kan være behov for forskellige tolkeformer til forskellige typer aktiviteter.

Tegnsprogstolkning bruges primært af døve. Tegnsprogstolken tolker simultant fra dansk talesprog til tegnsprog - og omvendt. Tegnsprog er et visuelt sprog med egen grammatik og syntaks. Tolkning på tegnstøttet dansk bruges derimod primært af døvblevne og hørehæmmede. I denne form for tolkning understøttes det danske sprogs normale udtale med tegn. MHS-tolkning (mundhåndssystemtolkning) bruges primært af døvblevne og svært hørehæmmede i mindre forsamlinger eller ved kommunikation på tomandshånd. I MHS-tolkning anvendes hånd- og mundbevægelser til at vise udtalen af lydene. Tegnsprogede døvblinde anvender taktiltolkning, hvor den døvblinde med hånden følger tolkens hånd- og armbevægelser. Kommunikationen er baseret på tegnsprog. Taletolkning bruges af døvblinde tolkebrugere med en hørerest, der gør det muligt at anvende høreforstærkeranlæg. Tolken taler i en mikrofon, der er koblet på tolkebrugerens høreforstærkeranlæg. Denne form for tolkning anvendes oftest i større forsamlinger som ved fx foredrag. Der findes også to skrivetolkeformer, hvor tolken besidder en hurtig skrivehastighed. Skrivetolkning bruges primært af døvblevne og svært hørehæmmede. Dansksprogede døvblinde med en synsrest kan også anvende skrivetolkning. Tolken skriver det talte ind på en computer, og den døvblevne eller hørehæmmede læser det talte på en skærm. Tolken sammenfatter ofte undervejs, da det ikke altid er muligt at skrive/læse i samme tempo, som der tales. Denne tolkeform bruges ofte til møder og i større forsamlinger. Endelig er der punktskrifttolkning som primært bruges af døvblinde tolkebrugere, der ikke kan tegnsprog. Tolken skriver ind på en computer, og den døvblinde aflæser det skrevne på en punktlæseliste. Da læsehastigheden som punktbruger er lav, skriver tolken i resumeform.

Tolkning, der kan varetages via tekniske hjælpemidler og uden assistance fra en tolk, er ikke omfattet af definitionen i denne lov.

Det er et krav, at der benyttes uddannede tolke. Med uddannelse forstås dokumenterede tolkekundskaber, eksempelvis uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk under Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation eller kursus i tegntolkning.

Det foreslås, at der skal gives tolkning til aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet og ved sociale aktiviteter. Ved sociale aktiviteter forstås eksempelvis deltagelse i private begivenheder og andre sociale arrangementer. Med samfundslivet forstås i denne sammenhæng tolkninger, der er afgørende for, at mennesker med hørehandicap kan deltage på lige fod i samfundet med alle andre. Samfundslivet skal i den forbindelse ses som modstykket til privatlivet, altså hvor aktiviteter har samfundsmæssig eller almen betydning. Samfundslivet har, til forskel fra privatlivet, betydning for flere eller for en bestemt kreds af borgere. Det er ikke afgørende, hvilket emne, eller hvilken kreds af personer, der er tale om. Det kan således have betydning på alle niveauer i samfundet, både lokalt, regionalt og nationalt. Eksempler på organisationer og institutioner, der indgår i samfundslivet, er politiske organer, fx kommunalbestyrelse og politiske organisaitoner og foreninger og myndigheder og institutioner, fx skoleforvaltning, skoler og dagsinstitutioner. Det afgørende er samspillet mellem personer og organisationer. Fx hører det til privatlivet, om en person ønsker at spille tennis i den lokale tennisklub. Derimod hører det til samfundslivet at søge indflydelse i klubbestyrelsen, som er med til at definere tennisklubbens rolle i forhold til nærmiljøet.

Ved vurderingen af, om en tolkning er omfattet af ubegrænset tolkning eller af tolkebrugerens personlige timebank bør det tillægges vægt, om aktiviteten i det væsentligste er knyttet til samfundslivet eller til privatlivet.

Det foreslås, at indenrigs- og socialministeren gives bemyndigelse til at fastsætte, hvilke former for tolkning, der er omfattede af loven. Tolkeformerne vil som udgangspunkt være identiske med tolkeformerne i det Sociale Tolkeprojekt, men med sigte for, at der med tid kan udvikles nye tolkeformer. Under bemærkningerne til § 3 gennemgås eksisterende tolkeformer.

Det foreslås i stk. 1, at myndighedsopgaven i den fælles tolkeløsning placeres i en statslig enhed under indenrigs- og socialministeren. Tolkebrugerne skal således fortsat kun henvende sig ét sted for at få tolk til de områder, der i dag hører under Det Sociale Tolkeprojekt.

Tolkemyndigheden har ansvaret for og beslutter, hvordan arbejdet skal tilrettelægges efter denne lov. Tolkemyndigheden har som myndighed det overordnede ansvar for, at der ydes den tolkning, som den enkelte bruger af den fælles tolkeløsning har krav på. Tolkemyndigheden har et væsentligt råderum for at træffe beslutninger om, hvordan tolkningen m.v. skal tilrettelægges efter den lov.

Tolkemyndigheden kan delegere enkelte opgaver til private virksomheder, herunder opgaver vedrørende bestilling af tolk samt udvikling af tolkeformer. Der kan dog ikke delegeres opgaver, der har karakter af myndighedsopgaver. Tolkemyndigheden kan således ikke delegere opgaven med at træffe afgørelser om tolkning til leverandørerne. Det er en forudsætning for delegation af opgaver, at brugeren fortsat skal benytte tolkemyndigheden som indgang til området.

Det foreslås i stk. 2, at tolkemyndigheden forpligtes til løbende at føre tilsyn med, hvordan opgaverne efter denne lov løses. Tilsynet skal medvirke til at sikre en løbende opfølgning af, om der er sammenhæng mellem den bevilgede ubegrænsede tolkning, og de faktisk leverede ydelser.

Det foreslås i stk. 3, at tolkemyndigheden understøtter udviklingen af tolkeområdet, blandt andet i form af nye og mere hensigtsmæssige måder at organisere området på, tilrettelæggelsen af bestilling af tolkning og udvikling af nye former for tolkning, jf. også § 16.

Det foreslås i stk. 4, at tolkemyndigheden etablerer og driver en brugervenlig internetbaseret løsning, hvori tolkebrugeren kan ansøge om tolkning og vælge mellem godkendte leverandører til den konkrete opgave. Brugerne kan kun vælge mellem leverandører, der har indgået kontrakt med tolkemyndigheden. Der er intet til hinder for, at brugeren vælger forskellige leverandører til de bevilgede aktiviteter. Hvis brugeren ønsker at benytte en anden leverandør end den hidtil benyttede skal tolkemyndigheden dog orienteres om dette, så tolkemyndigheden kan orientere den rigtige leverandør om bevillingen.

Den internetbaserede løsning skal give tolkebrugeren løbende adgang til at se, hvor meget der er forbrugt af timebanken, og hvor meget, der allerede er bestilt for. Den internetbaserede løsning er et tilbud til brugeren om en nem adgang til tolkemyndigheden. Der er dog ikke formkrav til ansøgninger, og brugeren kan således også vælge at benytte andre former for ansøgninger, eksempelvis et brev. Tolkebrugeren kan ligeledes bede tolkemyndigheden om at få en opgørelse over forbruget af tolkning i tolkebrugerens timebank i udskrift.

Databasen skal ligeledes give adgang for tolkeleverandører til at se, hvorvidt der er dækning for den bestilte tolkning. Efter afholdelse af tolkning sker afregning inden for timebanken med udgangspunkt i tolkebrugerens bestilling via den internetbaserede løsning.

Det foreslås i stk. 5, at tolkemyndigheden iværksætter forsøg til udvikling af tolkning. Der vil blive afsat en pulje til projekter, som skal fremme udviklingen af tolkeområdet, herunder tolkeformer og udvikling af ny teknologi.

Det foreslås i stk. 1, at tolkemyndigheden sikrer, at de opgaver, der skal varetages af såvel myndigheden som leverandørerne i akutte og væsentlige tilfælde i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Det skal hermed sikres, at brugerne af den fælles tolkeløsning også har adgang til tolk til akut opståede situationer. Med akut menes uforudsete situationer, hvor det ikke har været muligt at ansøge tolkemyndigheden om tidsubegrænset tolkning forud for det opståede behov, fx ved pludseligt opstået sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.

Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og socialministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler for myndighedens tilrettelæggelse af området efter §§ 6 og 7. Herunder i forhold til tilsyn med leverandører af tolkning, udvikling af området, opgørelser af forbrug af tolketimer, afregning i forhold til timebank, krav til den internetbaserede løsning, forsøg på området og i forhold til tolkemyndighedens forpligtelse til i fornødent omfang at have et akutberedskab.

Det foreslås i stk. 1, at tolkemyndigheden skal tilbyde tolkning efter den fælles tolkeløsning til borgere, der er omfattet af målgruppen i § 2, det vil sige døve, døvblevne, døvblinde samt svært hørehæmmede, der har et hørehandicap i en grad, der medfører, at det er nødvendigt med tolk for at kunne kommunikere med andre..

Det foreslås i stk. 2, at der skal ske registrering af brugeren i den fælles tolkeløsning efter ansøgning fra borgeren. Tolkemyndigheden skal behandle ansøgninger om at blive registreret som bruger af den fælles tolkeløsning efter en konkret og individuel vurdering. Hvis brugeren vurderes at være omfattet af målgruppen, træffer tolkemyndigheden en afgørelse herom og vedkommende registreres som bruger af den fælles tolkeløsning.

Når brugeren er optaget i registret, er der tale om en varig optagelse, der ikke skal genvurderes. Udgangspunktet er, at sagsbehandlingen, der skal ligge til grund for afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af målgruppen for den fælles tolkeløsning, skal være så enkel som muligt. Det foreslås på den baggrund, at tolkning gennem den fælles tolkeløsning tilbydes personer, der som følge af et dokumenteret hørehandicap kan have fordel af en tolk i kommunikationen med andre. Det er således ikke en forudsætning, at vedkommende i forvejen benytter eller har benyttet tolk, eller at vedkommende har erfaring med brugen af tolk.

Det foreslås, at tolkemyndigheden skal tilbyde tidsubegrænset tolkning til aktiviteter, der er nødvendige for, at målgruppen kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Det foreslås, at indenrigs- og socialministeren får mulighed for at fastsætte regler vedrørende de aktiviteter, hvortil der kan ydes tidsubegrænset tolkning. Den fælles tolkeløsning skal dække tolkning uden tidsbegrænsning til aktiviteter, der er nødvendige for, at mennesker med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Eksempler på tolkning, der dækkes i tidsubegrænset omfang kan være møder med fagforening og A-kasse, advokathjælp, borgerrettede religiøse handlinger, konsultationer ved læger, når der ydes offentligt tilskud til behandlingen, aktiviteter i dagtilbud, skole og fritidstilbud og til deltagelse i politiske arrangementer.

Den fælles tolkeløsning vil som udgangspunkt dække tolkning på alle de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Tolkning er i en række situationer en afgørende forudsætning for, at mennesker med hørehandicap kan deltage på lige fod med alle andre i samfundslivet. For at sikre, at mennesker med hørehandicap kan deltage på lige fod med alle andre i samfundslivet, er det nødvendigt, at der er tidsubegrænset adgang til tolkning på disse områder.

Der forslås, at der i en bekendtgørelse fastsættes, hvilke aktiviteter der ydes tidsubegrænset tolkning til. Det kan blandt andet på baggrund af tolkemyndighedens beretning vurderes, om der er behov for justeringer af, hvilke aktiviteter, der er omfattet af denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, at tolkemyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om tolkning til en aktivitet fra en bruger af tolkeordningen er dækket af tidsubegrænset tolkning. Afgørelsen skal træffes når en tolkebruger henvender sig til tolkemyndigheden og ønsker tolkning til en bestemt aktivitet. Afgørelsen træffes ud fra en konkret og individuel vurdering. Der er ikke formkrav til ansøgningen og brugerne kan ansøge via tolk. Tolkemyndigheden fastsætter sagsbehandlingsfrister for at træffe afgørelser og offentliggør disse.

Tolkemyndigheden har ifølge forvaltningslovens § 7 i fornødent omfang pligt til at give vejledning, hvilket også indebærer pligt til at sørge for at betale for tolkebistand, når en person, der henvender sig til myndigheden, ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt. Afgørelsen kan evt. formidles af godkendte leverandører, hvis brugeren ikke har et skriftsprog.

I forbindelse med afgørelsen tager tolkemyndigheden stilling til, hvor lang tid aktiviteten som udgangspunkt forventes at tage. Der er ikke tale om, at brugerens adgang til tolkning indskrænkes, men derimod et hensyn til planlægningen af tolkningen til den enkelte aktivitet, herunder hvis den pågældende aktivitet kræver, at der er brug for mere end en tolk.

I forbindelse med ansøgningen skal brugeren angive, hvilken leverandør, der ønskes til den konkrete aktivitet, så tolkemyndigheden ved, hvilken leverandør, der skal kontaktes om tolkningen.

Det foreslås i stk. 2, at tolkemyndigheden på baggrund af den enkelte afgørelse orienterer den leverandør, som brugeren har valgt, om, at brugeren er blevet bevilget tolkning til den konkrete aktivitet og hvor meget tid, der som udgangspunkt er sat af til aktiviteten. Denne orientering har ikke karakter af en bestilling, men tjener til at sikre, at leverandøren ved, at der er dækning for den tolkning, som brugeren bestiller.

Det foreslås i stk. 3, at det er brugeren selv, der på baggrund af den enkelte afgørelse bestiller tolkning. Dette skal blandt andet medvirke til at sikre, at tolken bestilles til det rigtige tidspunkt, da afgørelsen ikke nødvendigvis indeholder noget tidspunkt for, hvornår tolkningen skal finde sted og for at sikre, at der i øvrigt tages højde for brugerens ønsker m.v. Brugeren kan vælge mellem de godkendte leverandører. Når brugeren har valgt en leverandør, er denne fast leverandør for brugeren, indtil brugeren ønsker at skifte til en anden godkendt leverandør.

Det foreslås i stk. 1, at brugerne af den fælles tolkeløsning udover den ubegrænsede tolkning får adgang til en årlig timebank til brug for tolkning, der ikke er omfattet af tidsubegrænset tolkning. Eksempler på tolkning, der kan være omfattet af timebanken er rundvisning på museer, receptioner, familiefester, køb af bil og besøg ved dyrlægen. Formålet med timebanken er at dække en række af de aktiviteter af mere sociale, interessebaseret karakter, der hidtil er blevet dækket af Det Sociale Tolkeprojekt.

Det foreslås i stk. 2, at brugeren selv forvalter timebanken for at sikre, at brugeren selv får mulighed for at prioritere, hvilke aktiviteter der er vigtigst for vedkommende foreslås det, at brugeren selv, indenfor timebankens rammer, fastsætter, hvilke aktiviteter, hvor der er behov for tolkning, som skal dækkes ved hjælp af timebanken. Brugeren bestemmer selv, hvad timebanken skal dække. Tolkemyndigheden fører regnskab med, hvor meget brugeren har trukket på sin timebank. Hvis myndigheden har truffet afgørelse om, at en aktivitet ikke er omfattet af tidsubegrænset tolkning, er det således brugeren, der beslutter, hvorvidt aktiviteten skal dækkes af timebanken, eller om der findes en anden løsning udenom tolkemyndigheden og timebanken. Tolkemyndigheden kan således ikke pålægge brugeren at afholde konkrete aktiviteter, der ikke er omfattet af tidsubegrænset tolkning, inden for timebanken.

Det foreslås i stk.3, at gruppetolkning fordeles forholdsmæsssigt på de enkelte brugere. Med gruppetolkning forstås, når et antal brugere går sammen om at bestille en tolk til et arrangement. Eksempelvis hvis fem brugere bestiller en tolk til en rundvisning på et museum. I så fald fordeles det forbrugte antal timer på de fem brugere, der således kun belaster deres timebank med en femtedel af den bestilte tolkning. Ved at gå sammen om at bestille en tolk til aktiviteter, når det er muligt, kan brugerne således udnytte timebanken optimalt.

Det foreslås i stk. 4, at timebanken følger kalenderåret, og at der ikke gives adgang til at overføre timer mellem kalenderår. Hvis tolkemyndigheden træffer afgørelse om, at en bruger er omfattet af målgruppen, og denne afgørelse falder senere end 1.januar, får brugeren alligevel det fulde antal timer i timebanken. Der sker således ikke en reduktion i antallet af timer i timebanken.

Det foreslås i stk.5, at indenrigs- og socialministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for timebanken, herunder antallet af timer, opgørelse af forbrugte timer, tolkemyndighedens administration af timebanken m.v.

Afhængigt af det samlede forbrug af tolketimer inden for den fælles tolkeløsning vil det årligt blive vurderet, hvorvidt der er behov for at foretage justeringer af antallet af timer i timebanken i det efterfølgende år. Det foreslås, at tolkemyndigheden forpligtes til at opgøre årets forbrug pr. 1. december og indberette dette til Indenrigs- og Socialministeriet inden for en uge. På baggrund deraf vurderes det, om der er behov for at foretage justeringer i antallet af timer i timebanken i det kommende år. Hvis tolkemyndigheden efterfølgende på baggrund af ansøgninger og tildelt tolkning kan se, at forbruget i december måned vil være væsentligt anderledes end i de forudgående 11 måneder skal Indenrigs- og Socialministeriet underrettes om dette senest 15. december.

Det foreslås i stk. 1, at tolkemyndigheden opgør det samlede antal brugte tolketimer i den fælles tolkeløsning. For aktiviteter dækket af tidsubegrænset tolkning opgøres antallet af brugte tolketimer fordelt på aktiviteter. For aktiviteter dækket af timebanken opgøres antal brugte tolketimer. En tolketime er en times faktisk leveret tolkning til borgeren. Ved gruppetolkning, jf. § 11, fordeles timerne forholdsmæssigt på de enkelte brugere, og i forbindelse med opgørelserne tæller en gruppetolkning med som det antal tolketimer, tolken har brugt på opgaven. Tolketimerne tælles således kun med en gang.

Det foreslås i stk. 2, indenrigs- og socialministeren fastsætter regler for opgørelse af leveret tolkning. Disse opgørelser bidrager til at følge udviklingen på området, blandt andet for at sikre, at der løbende kan følges op på udviklingen i ordningen og sikres den rette balance mellem tolkeaktiviteter, der skal dækkes af henholdsvis den ubegrænsede tolkning og timebanken.

Det foreslås i stk. 1, at tolkemyndigheden skal fastsætte kvalitetsmæssige krav til leverandører af tolkning. Kvalitetskravene skal være saglige. Der vil blive fastsat generelle kvalitetskrav til alle leverandører om uddannelse, økonomi, regnskabspraksis, forhold mellem myndighed og leverandør samt leverandør og underleverandør og lignende. Tolkemyndigheden kan opdele landet i geografisk afgrænsede områder i forhold udbuddet. Tolkemyndigheden fastsætter endvidere principper for bestilling og aflysning af tolkning m.v. Derudover vil det kunne være et krav til leverandører af tolkning i den fælles tolkeløsning, at leverandøren kan stille tolke til rådighed døgnet rundt og i hele det geografiske område, som udbuddet omfatter. Kvalitetskravene skal offentliggøres.

I kvalitetskravene til leverandørerne kan der stilles krav om eksempelvis arbejdsmiljø, personalepolitik samt krav til den uddannelsesmæssige baggrund for det udførende personale. Endvidere kan der eksempelvis stilles krav om mål for brugertilfredshed samt krav om leverancesikkerhed. Det er i tilknytning hertil tolkemyndighedens ansvar at sikre, at leverandørerne i kontrakten forpligtes til at yde hjælpen i overensstemmelse med den enkelte afgørelse. I den forbindelse bør tolkemyndigheden fastsætte krav til, hvornår leverandøren skal melde tilbage til myndigheden, eksempelvis hvis borgerens behov har ændret sig.

Det foreslås i stk. 2, at leverandører af tolkning skal findes via konkurrenceudsættelse. Tolkemyndigheden skal tilrettelægge konkurrenceudsættelsen, så der skabes grundlag for at borgerne kan vælge mellem forskellige leverandører. Det foreslås, at der i første omgang gennemføres et udbud med to delaftaler:

1. Delaftale 1 omfatter leverance af tegnsprogstolk.

2. Delaftale 2 omfatter leverance af skrivetolk.

En tilbudsgiver kan vælge at give tilbud på en eller flere af delopgaverne. Der skal opstilles rammer for, at der kan være mindst to leverandører indenfor de to delaftaler. Myndigheden kan vælge de tilbudsgivere, der tilsammen giver det bedste tilbud, herunder i forhold til kvaliteten af tolkning. Tolkemyndigheden kan beslutte af hensyn til konkurrencen, at opdele landet i op til 5 regioner i forbindelse med udbuddet for at flere tolkeleverandører kan få mulighed for at afgive tilbud på tolkning.

I forbindelse med konkurrenceudsættelsen bør tolkemyndigheden tage stilling til, hvilken dækningsgrad af tolkning som leverandørerne skal leve op til. Udgangspunktet er, at brugerne skal have adgang til tolkning, men der kan opstå særlige situationer, hvor det ikke er muligt at tilbyde tolkning, eksempelvis, hvis det ikke er muligt at skaffe tolke til et bestemt tidspunkt på grund af spidsbelastningssituationer. I sidstnævnte tilfælde bør tolkemyndigheden dog undersøge om det er muligt at løse situationen ved at tilbyde gruppetolkning.

Tolkemyndigheden iagttager ved fastlæggelsen af udbudsperioden, at loven revideres efter tre år.

Det foreslås i stk. 3, at leverandørerne får adgang til at benytte underleverandører, hvis disse lever op til kvalitetskravene. Det er leverandørens pligt at sikre, at underleverandøren lever op til kvalitetskravene.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og socialministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler for konkurrenceudsættelse, indgåelse af kontrakter, principper for takstfastsættelse, opgørelse af tolketimer, sikring af valgfrihed, tolkeformer, tilsyn med leverandører mv. I forhold til takster skal disse afspejle, om tolkningen leveres i hverdagstimerne eller på øvrige tidspunkter, herunder om der stilles særlige krav til tolkningen.

Det foreslås i stk. 5, at brugerne af den fælles tolkeløsning får mulighed for at vælge, hvilken af de godkendte tolkeleverandører, der skal udføre tolkningen. Brugerne kan kun vælge mellem leverandører, der har indgået kontrakt med tolkemyndigheden. Der er intet til hinder for, at en bruger vælger forskellige leverandører til de bevilgede aktiviteter. Hvis tolkemyndigheden i udbuddet har benyttet områdeopdeling kan brugeren som udgangspunkt kun vælge leverandører fra det område, hvor brugeren er bosiddende. Hvis aktiviteten finder sted i et andet område kan brugeren dog benytte leverandører fra dette område. Hvis brugerne ønsker at benytte en anden leverandør end den hidtil benyttede skal tolkemyndigheden dog orienteres om dette, så tolkemyndigheden kan orientere den rette leverandør om bevillingen til den bevilgede aktivitet.

Det foreslås i stk. 1, at der nedsættes et tolkeråd, der skal bistå tolkemyndigheden. Tolkerådet skal bistå myndigheden med faglig viden samt i afklaring af behovet for udvikling af nye tolkeformer samt andre fagspecifikke spørgsmål af relation til den fælles tolkeløsning. Tolkerådet kan udtale sig vejledende om enkelte sager i det omfang, myndigheden finder behov for det. Derudover kan Tolkerådet indkaldes til møde efter behov. Tolkemyndigheden bistår Tolkerådet med sekretariatsbistand. Tolkerådet afholder minimum to årlige møder.

Det foreslås i stk. 2, at Tolkerådet består af en formand og repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet, samt 3 repræsentanter for Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne udnævnes af indenrigs- og socialministeren for en periode på op til 4 år. Udnævnelsen sker på baggrund af indstilling fra sektorministerierne og Danske Handicaporganisationer. Af hensyn til rådets funktioner er det hensigtsmæssigt, at rådet omfatter et alsidigt kendskab til området. Medlemmerne udnævnes på baggrund af deres kvalifikationer. Tolkemyndigheden varetager formandskabet.

Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og socialministeren får adgang til at udpege faste stedfortrædere for Tolkerådets medlemmer. Disse udpeges efter samme principper som de faste medlemmer.

Det foreslås i stk. 4, at tolkemyndigheden for Tolkerådet forpligtes til at udarbejde en årlig rapport over tolkemyndighedens virksomhed. Rapporten skal medvirke til at følge udviklingen på området, blandt andet i forhold til forsøg med udvikling af nye tolkeformer, om der er sket en ændring af målgruppen, forbruget af tolketimer, hvor mange klagesager, der har været, og tendenser i forhold til disse m.v.

Det foreslås i stk. 5, at indenrigs- og socialministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indstilling og udnævnelse af Tolkerådets medlemmer og om indstilling og udpegning af faste stedfortrædere for disse. Ved udpegelse til tolkerådet bør der sikres, at det samlede tolkeråd har et bredt kendskab til området. Hvert tolkerådsmedlem bør således have indsigt i de for deres område relevante problemstillinger. Det bør tilstræbes, at de faste stedfortrædere i videst muligt omfang også har et nærmere kendskab til området.

Det foreslås i stk.1, at Ankestyrelsen fastsættes som klageinstans i forhold til den fælles tolkeløsning. Klageadgangen vil omfatte klager over myndighedens afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af målgruppen for den fælles tolkeløsning. Der kan desuden klages over myndighedens afgørelse om, hvorvidt tolkning til denne aktivitet skal dækkes tidsubegrænset.

Det foreslås i stk. 2, at de almindelige klageregler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 10 gælder i forbindelse med tolkemyndighedens og Ankestyrelsens behandling af sager i det omfang det er relevant i forhold til sagsbehandlingen, eksempelvis i forhold til, at det kun er den person som afgørelsen omhandler, der kan klage og myndighedens pligt til genvurdering af en sag i forbindelse med klage.

Det foreslås i stk. 1, at tolkemyndigheden får adgang til at godkende, at der i en forsøgsperiode kan oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov, eksempelvis fjerntolkning , hvor tolkning gennem videotelefoni gør planlægningen af tolkesessioner nemmere, og giver mindre spildtid i forbindelse med at få en tolk til at køre ud til brugeren og andre metoder. Tolkemyndigheden kan ikke begrænse tolkebrugernes adgang til ubegrænset tolkning og timebank.

Tolkerådet kan anbefale til tolkemyndigheden, at der iværksættes andre tilbud end de, der omtalt i loven. Hvis tolkerådet kommer med en anbefaling om iværksættelse af et konkret tilbud tager tolkemyndigheden stilling til anbefalingen. Hvis tolkemyndigheden er enig i tolkerådets anbefaling indstiller tolkemyndigheden til indenrigs- og socialministeren, at det pågældende tilbud kan oprettes i en periode.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Det foreslås, at loven revideres i Folketingsåret 2012-2013.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.