Toldloven § 37

Af toldlovens § 37, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at opkrævningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på ubetalte afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til bevaring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84. Rente af toldskyld beregnes ifølge § 37, stk. 1, 2. pkt., efter EU-toldkodeksens artikel 114. Opkrævningslovens § 6 finder tilsvarende anvendelse på toldskyld, jf. toldlovens § 37, stk. 1, 3. pkt.

I toldlovens § 37, stk. 2, bestemmes, at opkrævningslovens kapitel 5, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.

De beløb, der nævnes i § 37, stk. 1, omfattes således af skattekontoen, hvilket dog ikke gælder bidrag efter § 30, stk. 4. I § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nærmere angivne betingelser for at deltage i Skatteforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning. Skatteministeren kan derudover ifølge 2. pkt. fastsætte regler om Skatteforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af varemodtagere og -afsendere, der deltager i ordningen. Bidraget betales ifølge 3. pkt. efter reglerne for betaling af told, jf. stk. 1. Sikkerhedsstillelsesordningen reguleres af § 30, stk. 3, nr. 1, hvorefter sikkerhed for at opnå kredit efter stk. 2 og sikkerhed for en potentiel toldskyld kan stilles ved enten deltagelse i Skatteforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning (nr. 1) eller gennem anden sikkerhedsstillelse (nr. 2). Efter § 30, stk. 2, er kredit efter stk. 1 betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed. I stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at afregningsperioden for told og merværdiafgift af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 29, er kalendermåneden, mens det af § 30, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at told og merværdiafgift af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til Skatteforvaltningen senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.

Opkrævningslovens § 6 bestemmer, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter opkrævningsloven, mens § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c, stk. 1, anvendelse.

I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal, jf. 5. pkt.

Toldlovens § 80 omhandler bødeforelæg, og vedtagne bøder skal ifølge § 37, stk. 1, 1. pkt., således forrentes efter opkrævningslovens § 7. Det fremgår tillige af opkrævningslovens § 16, nr. 6, at bøder vedrørende de love og betalinger, der nævnes i nr. 1-5, dvs. herunder toldloven, der nævnes i nr. 2, skal betales til skattekontoen, om hvilken opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at en debetsaldo på skattekontoen forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, mens det af § 16 c, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt, hvorfor der på skattekontoen beregnes renters rente.

Det foreslås i nr. 1, at i toldlovens § 37, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »Opkrævningslovens §§ 6 og 7«, og at »bøder, der afgøres administrativt efter § 80,« udgår.

Efter ændringen vil det af toldlovens § 37, stk. 1, 1. pkt., fremgå, at opkrævningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på ubetalte afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til bevaring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84.

Med ændringen opnås, at bøder efter toldlovens § 80 ikke skal forrentes efter § 37. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, om at ophæve forrentningen af bøder, der skal betales til skattekontoen.

Det foreslås i nr. 2, at i toldlovens § 37, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »Opkrævningslovens § 6«, og efter »toldskyld« indsættes »og bøder efter § 80«.

Efter ændringen vil det af toldlovens § 37, stk. 1, 3. pkt., fremgå, at opkrævningslovens § 6 finder tilsvarende anvendelse på toldskyld og administrative bøder efter § 80.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 1 om ikke længere at forrente administrative bøder efter toldlovens § 80. Dette foreslås gennemført ved ikke længere i 1. pkt. at omtale disse bøder, men da 1. pkt. ikke kun omhandler forrentningen efter opkrævningslovens § 7, men tillige hjemlen til i medfør af opkrævningslovens § 6 at opkræve gebyr, når Skatteforvaltningen rykker for betalingen, foreslås bøderne indsat i 3. pkt., der netop omhandler selv samme hjemmel til at opkræve rykkergebyr.

Med forslagene i nr. 1 og 2 opnås desuden en sproglig ensretning, så toldloven ikke længere gør brug af betegnelsen »lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«, men af »opkrævningsloven«, som også anvendes i § 36, stk. 3, 2. pkt., og i § 37, stk. 2.

Endelig foreslås i nr. 3, at i toldlovens § 37, stk. 2, udgår », bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4,«, og efter »stk. 1« indsættes », bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4«.

Med ændringen vil det af § 37, stk. 2, fremgå, at opkrævningslovens kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4.

Dermed vil det i forhold til den gældende ordlyd tydeligere fremgå, at bidrag efter toldlovens § 30, stk. 4, ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel 5 og dermed ikke skal betales til skattekontoen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.