Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 29 af 04/01/2022

Skatteministeriet

Toldloven § 28

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der ansøger om toldgodtgørelse.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i det omfang, formålet gør det nødvendigt, foretage eftersyn af vare- og lagerbeholdninger hos de i stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer m.v. samt efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Stk. 3. De i stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer og virksomheder og de hos dem beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen bistand ved foretagelsen af eftersyn.

Stk. 4. I øvrigt har told- og skatteforvaltningen altid ret til at foretage eftersyn af varer, for hvilke told og de afgifter, der afregnes i forbindelse med indførslen, ikke er betalt.

Stk. 5. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på begæring af told- og skatteforvaltningen udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 6. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 2 er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 7. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.