Lovguiden Logo
Historisk

LOV nr 375 af 06/06/2002

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tobaksvareloven § 22

Loven træder i kraft den 30. september 2002.

    Stk. 2.

Cigaretter, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, kan fortsat bringes i omsætning på det danske marked indtil den 30. september 2003. Det vil dog være en forudsætning, at sådanne cigaretter ville kunne bringes i omsætning på det danske marked i henhold til den hidtil gældende lovgivning, jf. stk. 5.

    Stk. 3.

Andre tobaksprodukter end cigaretter, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, kan fortsat bringes i omsætning på det danske marked indtil den 30. september 2004. Det vil dog være en forudsætning, at sådanne tobaksprodukter ville kunne bringes i omsætning på det danske marked i henhold til den hidtil gældende lovgivning, jf. stk. 5.

Stk. 4.

De regler, der fastsættes i medfør af § 3, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2007, for så vidt angår cigaretter, der fremstilles i Danmark, men eksporteres til lande uden for Det Europæiske Fællesskab.

    Stk. 5.

Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 426 af 13. juni 1990 om mærkning af tobaksvarer, om tjæreindhold i cigaretter og om forbud mod salg af visse snustobaksvarer.

Detaljer

Relateret indhold