Tinglysningsafgiftsloven § 5b

Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af pant. Der skal alene betales afgift ved tinglysning af viljes- og lovbestemt underpant. Retspant, dvs. pant som ved retsdekret stiftes i en skyldners ejendom til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, falder uden for bestemmelsen. Tinglysning af retspant er således helt undtaget fra afgiftspligten, herunder undtaget fra den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7.

Afgiften udgøres af en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der ydes eller vil blive ydet pant. Afgiften skal altså som udgangspunkt betales af den fikserede pantegæld, dvs. pantebrevets nominelle hovedstol. Hvis pantegælden efter pantebrevet kan opskrives, f.eks. fordi pantegælden efter pantebrevet løbende opskrives med et årligt procenttillæg, skal der betales afgift af det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til. Dette vil først og fremmest omfatte ejerpantebreve med renteopskrivningsklausuler. I dette tilfælde og i andre tilfælde, hvor det højeste beløb, der ydes pant for, ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en 10-års periode fra anmeldelsen til tinglysning. Afgiften beregnes herefter af dette beløb. Den opskrivning af den pantsikrede gæld, som efterfølgende finder sted med skyldige ikke betalte renter, er således ikke omfattet af de særlige regler om skønsmæssig angivelse, uanset om renteopskrivningen af den pantsikrede gæld har samme eller efterstillet prioritet.

Det skøn, den afgiftspligtige i disse tilfælde skal foretage, kan efterprøves af afgiftsmyndigheden. Hvis den afgiftspligtige ikke afgiver det omhandlede skøn, eller hvis registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af det skønnede beløb, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om fastsættelse af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden fastsætter herefter afgiften.

Den foreslåede særlige værnsregel i tilfælde af opskrivning af pantebrevets hovedstol finder ikke anvendelse på tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter retningslinierne i realkreditloven. Det gælder både for indekslån ydet af realkreditinstitutter og for private indekslån, der ydes på samme vilkår som fastsat for realkreditinstitutters indekslån i realkreditloven. Af sådanne indekslån beregnes afgiften af det ved anmeldelsen pantsikrede beløb, dvs. den fastsatte hovedstol.

Hvis pantsætningen skal tinglyses i flere retskredse, fordi der gives pant i flere faste ejendomme, der er beliggende i forskellige retskredse, betales der kun afgift efter stk. 1 ved den første tinglysning. For hver af de øvrige tinglysninger skal der betales afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr. Skal pantsætningen derimod lyses i flere retskredse på grund af en enkelt ejendoms beliggenhed, skal der kun betales afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til tinglysning, jf. bemærkningerne til § 9.

Den gældende stempellovs § 62, stk. 1, nr. 3, giver ret til afgiftsfrit at ombytte realkreditlån og realkreditlignende lån i pengeinstitutter med tilsvarende lån. Med realkreditlån sigtes til lån i danske realkreditinstitutter under tilsyn. Realkreditlignende lån i pengeinstitutter er lån med en løbetid på 10-30 år og med sikkerhed inden for 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering. Udenlandske realkreditudbydere, der ikke har etableret datterselskab her i landet, har tidligere protesteret mod, at de på 2 punkter diskrimineres, fordi de ikke anses for realkreditinstitutter, men er henvist til at benytte reglerne for realkreditlignende lån.

1. Lånegrænsen på 80 pct. af den seneste ejendomsværdi gælder ikke for realkreditinstitutter, som selv kan anslå markedsværdien.

2. Løbetiden på mindst 10 år gælder ikke for realkreditinstitutter, der ikke har en nedre grænse.

Punkt 2 er næppe reelt et problem, idet danske realkreditinstitutter i praksis ikke yder lån på under 10 års løbetid. Punkt 1 kan måske navnlig på et stigende marked betyde en reel forskelsbehandling. Det forlyder fra den danske repræsentation i Bruxelles, at kommissionen vil interessere sig for spørgsmålet. I den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, er lånegrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien helt udgået, og der er således ikke noget problem vedrørende punkt 1. Punkt 2 er som nævnt næppe et reelt problem, hvorfor det må antages, at lovforslagets regler ikke diskriminerer udenlandske långivere i forhold til danske.

I stk. 2 bestemmes det, at der ved visse pantsikrede låneomlægninger (konverteringer) i fast ejendom (dog ikke ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev) alene skal betales afgift i det omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del af lånet, der optages til afløsning af det gamle lån, skal der således ikke betales afgift af. De låneomlægninger, der kan ske afgiftsfrit efter § 5, stk. 2, er ombytning af realkreditlån mv. Pantet skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstituttter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter, herunder lån i udenlandske pengeinstitutter. For lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Ved omlægningen kan der f.eks. ske en ombytning af kontantlån med obligationslån. Der kan også ske ombytning af realkreditlån med pengeinstitutlån eller omvendt. Udover ved låneomlægninger finder bestemmelsen også anvendelse f.eks. i forbindelse med ejerskifte og tillægsbelåning, hvor der i forbindelse med ejerskiftet/tillægsbelåningen indfries lån til realkreditinstitutter mv.

Afgiftsfriheden efter § 5, stk. 2, gælder kun i det omfang, lånet optages til afløsning af et lån med tilsvarende pant i samme ejendom. Det er nu muligt at anse lånet for optaget til afløsning af et tilsvarende lån, selvom lånet i henhold til det pantebrev, der skal afløses, ikke er blevet effektueret. Er det nye lån større, skal der betales afgift efter stk. 1 af forskellen mellem den gamle hæftelse og den nye panthæftelse. For låneomlægninger, der ikke opfylder betingelserne efter stk. 2, skal der svares afgift af hele den nye panthæftelse efter stk. 1. Anmeldelsen til tinglysning af det nye pant skal ske senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant. Det tidligere pant må således ikke aflyses, inden det nye pant anmeldes til tinglysning. Sker aflysningen inden den nye lysning, skal der for den nye lysning betales afgift efter stk. 1 af hele det pantsikrede beløb. Det er en yderligere betingelse for at anvende bestemmelsen, at det tidligere pant skal være aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Det foreslås, at skatteministeren med hjemmel i § 5, stk. 6, fastsætter nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne efter § 5, stk. 2, er opfyldt, herunder størrelsen af den nedbragte pantehæftelse (resthæftelsen) og i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit.

Stk. 3 omhandler afgiftsbetalingen ved tinglysning af ændringer i pantet. I bestemmelsen foreslås det, at inddragelse af nyt pant, herunder ved ombytning, udløser afgift efter stk. 1, herunder også den faste afgift på 1.400 kr. Matrikulære ændringer, dvs. ændringer som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling, udløser dog ikke afgift efter bestemmelsen, men alene afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr. Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt ikke som efter de gældende regler i stempelafgiftsloven vil være afgiftsfrihed for de såkaldte vandrende pantebreve, hvor pantebrevet dækker over et skiftende pant, jf. dog bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

Inddrages der anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre, herunder rettigheder, under pantet, skal der svares afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1. Der skal således også svares fuld afgift, hvis pantet flyttes fra en fast ejendom til en anden eller fra en løsøregenstand til en anden.

Som en undtagelse til bestemmelserne i stk. 3 foreslås det imidlertid i stk. 4, at der ved tinglysning af ændringer i pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom alene skal svares dobbelt afgift efter § 7. Der skal således betales 2.800 kr. ved tinglysning af ændringer, hvorved pantet ombyttes, eller der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet. Bestemmelsen omfatter derimod ikke relaksation, dvs. delvis aflysning af pantet. Relaksation er generelt omfattet af afgiftspligten efter § 7, hvor afgiften er 1.400 kr.

Anvendelsen af stk. 4 forudsætter, at pantsætteren ved den nye tinglysning er den samme som efter den tidligere. Er pantsætteren en anden, skal der svares afgift efter § 5, stk. 1. Med den foreslåede undtagelse er der taget hensyn til den gældende praksis inden for dele af erhvervslivet, herunder store dele af brugtvognshandelen, hvorefter virksomheden finansieres ved pant i anlægs- og omsætningsaktiver. Det er f.eks en udbredt praksis, at der gives pant i lagerbeholdningen af brugte biler. Det foregår ved, at en bilforhandler ved et løsørepantebrev pantsætter lageret af brugte biler til et finansieringsinstitut. Løsørepantebrevet ajourføres med jævne mellemrum, således at de solgte biler udgår af pantet, samtidig med at der lyses pant i de indkomne brugte biler siden seneste tinglyste ændring af pantebrevet. Efter de gældende regler i stempelafgiftsloven kan en sådan ændring ske stempelfrit, og der skal kun betales tinglysningsafgift, hver gang der foretages en ajourføring af løsørepantebrevet. Ved anmeldelse til tinglysning af ændringer i pantet efter denne undtagelsesregel skal der vedlægges en erklæring om, at ændringen opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 7. De nærmere krav til denne erklæring fastlægges ved bekendtgørelse efter bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 5 omhandler tinglysning af ændringer vedrørende panthæftelsen. Det foreslås, at der ved tinglysning af andre ændringer i et pantebrev kun skal svares den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7. Dette gælder dog ikke ved tinglysning af en forhøjelse af pantegælden. I dette tilfælde skal der betales afgift efter stk.1 af forskellen mellem resthæftelsen og den nye panthæftelse.

Ved tinglysning af panthaver- og pantsætterskifte skal der som for andre ændringer i pantebrevet kun betales afgift efter § 7. Dette indebærer en lempelse i forhold til de gældende regler i stempelafgiftsloven. Efter disse regler betales der stempelafgift ved panthaverskifte, medmindre der er tale om overdragelse mellem realkreditinstitutter mv., overdragelse til debitor i forbindelse med indfrielse af gælden, overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer eller overdragelse til kautionist, som har indfriet gælden efter pantebrevet. Der er ligeledes efter de gældende regler stempelpligt ved pantsætterskifte, dog er der stempelfrihed for gældsovertagelser, når pantebrevet kun giver sikkerhed i fast ejendom med tilbehør.

Stk. 6 indeholder bemyndigelser til skatteministeren. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at henføre låneomlægninger mv. under bestemmelsen i stk. 2. Det er hensigten at fastsætte krav om, at den særlige afgiftsberegning skal foretages af långiver eller ifølge fuldmagt fra denne og angives på pantebrevet. Det er endvidere hensigten at bestemme, at der i samme omfang som efter de hidtidige regler åbnes mulighed for at indregne omkostninger og anvende såvel nominelle værdier som kursværdier ved opgørelse af afgiftsfritagelsen. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte de nærmere regler om indholdet af den erklæring, der skal afgives efter stk. 4, når der ønskes lyst ændringer i et pantebrev, der giver pant i en erhvervsdrivendes omsætningsaktiver. Det er hensigten at betinge den dobbelte afgiftsbetaling efter § 7 af, at ændring af pantet forsynes med en af panthaver og pantsætter underskrevet erklæring om, at pantet alene omfatter erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom. Endelig bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for dokumentation af størrelsen af den nedbragte resthæftelse efter stk. 5, 1 pkt., når der skal betales afgift af forskellen mellem denne resthæftelse og den nye panthæftelse. Det er hensigten at bestemme, at der i forbindelse med anmeldelsen til tinglysning kan afkræves en erklæring underskrevet af pantsætter og panthaver om resthæftelsens størrelse.