Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 307 af 13/03/2025

Skatteministeriet

Tinglysningsafgiftsloven § 17

En virksomhed kan uanset forfaldstidspunktet efter § 16 vælge at betale afgiften månedligt på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedligt betaler hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på 1 måned, betale afgift til told- og skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2 og 4-8 i opkrævningsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Stk. 3. Hvis en registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i opkrævningsloven, kan told- og skatteforvaltningen slette registreringen af virksomheden, således at virksomheden ikke kan betale afgiften månedligt, før der er stillet sikkerhed.