Search for a command to run...
BEK nr 64 af 25/01/2020
Erhvervsministeriet
Tilsagnshaver kan søge om at ændre projektets indhold, budget eller projektperiode. Ved ansøgning skal anvendes et særligt skema, som findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Tilsagnshaver skal sende ansøgningen til den lokale aktionsgruppe i det område, hvor projektet gennemføres. Ansøgningen skal være modtaget hos den lokale aktionsgruppe inden udløbet af den projektperiode, som er fastsat i tilsagnet, jf. stk. 9, stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe videresender ansøgningen om ændring til endelig godkendelse hos Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan godkende ændring i et projekts indhold, budget eller projektperiode. Erhvervsstyrelsen fastsætter i afgørelsen om ændring den dato, som ændringen skal have virkning fra. Datoen kan tidligst fastsættes til den dato, hvor ansøgningen er modtaget hos den lokale aktionsgruppe, jf. dog § 9, stk. 2.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med afgørelse efter stk. 3, træffe afgørelse om at nedsætte tilsagnsbeløbet, hvis ændringen medfører væsentlige ændringer i projektets aktiviteter eller budget. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med afgørelsen om ændringer af projektet.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med afgørelse efter stk. 3, fastsætte supplerende betingelser.