VEJ nr 9078 af 10/02/2021
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Tilbagetrækningsvejledningen
4. Foder - reglerne om tilbagetrækning/tilbagekaldelse
Reglerne om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af foder til dyr, der bruges i fødevareproduktionen, står i fødevareforordningen with tilhørende vejledning. Reglerne for foder til dyr, herunder dyr, der ikke bruges i fødevareproduktionen, står i markedsføringsforordningen.
Kommissionens vejledning til fødevareforordningen
Se mere om:
4.1 Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15
4.2 Specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed
4.3 Farligt foder skal trækkes tilbage eller tilbagekaldes – artikel 20
4.4 Pligt til at informere Fødevarestyrelsen, andre virksomheder og slutbrugere
4.1 Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15
Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt.
Fødevareforordningen, artikel 15, stk.1
Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1
Et foder betragtes som farligt, hvis det anses for enten:
– at have en negativ indvirkning på menneskers sundhed eller dyrs sundhed og velfærd samt på miljøet, eller
– at gøre en fødevare, der stammer fra dyrene, farlig at anvende til menneskeføde.
Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 2
Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk.1
Ved farlighedsvurderingen bør virksomheden bl.a. tage hensyn til:
– Såvel umidbelbar, kortsigtet som langsigtet indvirkning på menneskers og dyrs sundhed.
– Kumulative indvirkninger – fx virkningen forstærkes ved ophobning i kroppen hos mennesker og dyr over tid evt. i kombination with andre stoffer.
Virksomheden skal altid vurdere, om et foder kan betragtes som farligt, bl.a. ud fra de specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed. Se afsnit 4.2 Specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed.
4.2 Specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed
Der er en række specifikke regler om fodersikkerhed.
De specifikke regler om fodersikkerhed er fx kriterier eller grænseværdier, der er fastsat i lovgivningen ud fra hensyn til foder- og fødevaresikkerhed, miljø og dyresundhed.
En overskridelse af disse kriterier eller grænseværdier i lovgivningen vil som udgangspunkt betyde, at foderet er farligt efter fødevareforordningens artikel 15, stk. 2 eller markedsføringsforordningens artikel 4, stk. 1. Se afsnit 4.1 Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15.
Eksempler på regler with særlige kriterier eller grænseværdier, der er fastsat ud fra hensyn til foder- eller fødevaresikkerhed, miljø og dyresundhed:
Visse bestemmelser i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr
Visse bestemmelser i foderhygiejneforordningen
Visse bestemmelser i TSE-forordningen (artikel 7, bilag IV)
Visse bestemmelser i forordningerne om animalske biprodukter, der omhandler foder
Visse bestemmelser i direktivet om uønskede stoffer
Særlige nationale retningslinjer (fx retningslinjer for tilstedeværelse af visse salmonella serotyper)
Lovgivningen indeholder også krav, der er fastsat ud fra andre hensyn end foder- eller fødevaresikkerhed samt dyresundhed, fx:
– Miljøhensyn (pesticider, tilstedeværelse af visse plantearter fx bynke ambrosie).
– Vildledning.
I disse tilfælde kan det være relevant, at Fødevarestyrelsen foretager eller får foretaget en vurdering af, om en overtrædelse af kravene i en konkret sag også betyder, at foderet er farligt efter fødevareforordningens artikel 15 eller markedsføringsforordningens artikel 4, stk. 1, særligt hvis virksomheden er i tvivl. Fødevarestyrelsen vil da vurdere, om en overtrædelse af kravet i en konkret sag også betyder, at foderet er farligt efter fødevareforordningens artikel 15 eller markedsføringsforordningens artikel 4, stk. 1. Er foderet ikke farligt, er der alene tale om, at foderet ikke overholder lovgivningen og dermed er ulovligt. Ulovligt foder må ikke markedsføres.
Virksomheden skal også tage kravene til fødevaresikkerhed efter artikel 14 with i vurderingen af foder, der anvendes til udfodring til dyr, der indgår i fødevareproduktionen. Hvis et foder ikke i sig selv er farligt for dyresundheden men medfører, at en fødevare produceret with materiale fra dyrene efterfølgende skal betragtes som farlig, så vil foderet skulle betragtes som farligt. Fx vil et højt indhold af dioxin i foder til høner medføre, at der er et højt indhold af dioxin i æggene.
Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 2, anden tankestreg
Se eksempler på lovligt og ulovligt foder:
| Fodring af dyr with foder af animalsk oprindelse | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Foder af animalsk oprindelse | Drøvtyggere | Unge drøv-tyggere | Opdrættede dyr undtagen drøvtyggere, insekter og pelsdyr | Insekter | Akvakulturdyr | Selskabsdyr | Pelsdyr |
| Forarbejdet animalsk protein (PAP) af drøvtyggere | IT | IT | IT | IT | IT | T | T |
| Blodprodukter af drøvtyggere | IT | IT | IT | IT | IT | T | T |
| Kollagen og gelatine af drøvtyggere | IT | IT | IT | IT | IT | T | T |
| Hydrolyseret protein af drøvtyggere, undtagen huder og skind | ¬IT | IT | IT | IT | IT | T | T |
| Forarbejdet animalsk protein (PAP) af ikke-drøvtyggere – dog ikke af insekter eller fiskemel | IT | IT | IT | IT | T | T | T |
| Fiskemel (PAP) | IT | T | T | T | T | T | T |
| Forarbejdet animalsk protein (PAP) af insekter | IT | IT | IT | IT | T | T | T |
| Blodprodukter af ikke-drøvtyggere | IT | IT | T | T | T | T | T |
| Dicalciumfosfat og tricalciumfosfat | IT | IT | T | T | T | T | T |
| Hydrolyseret protein af ikke-drøvtyggere samt af huder og skind af drøvtyggere | T | T | T | T | T | T | T |
| Kollagen og gelatine af ikke-drøvtyggere | T | T | T | T | T | T | T |
| Æg og ægprodukter, mælk, mejeriprodukter, råmælk (colostrum) | T | T | T | T | T | T | T |
| Afsmeltet fedt | T | T | T | T | T | T | T |
| Køkken- og madaffald, der er kategori 3 materiale | IT | IT | IT | IT | IT | IT | T |
| Fast byaffald | IT | IT | IT | IT | IT | IT | IT |
Orange markering: IT = ikke tilladt Gul kasse: Foderforbuddet
Grøn markering: T = tilladt Røde kasser: Jord til bord – lempelse af foderforbuddet 2013
Blå markering: Kannibalismeforbuddet
Af figuren fremgår eksempler:
– Foder til fødevareproducerende dyr, der indeholder animalsk materiale herunder forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere er ulovligt . Dog er det lovligt at anvende til selskabs- og pelsdyr.
– Foder til fødevareproducerende landdyr, der indeholder animalsk materiale, herunder forarbejdet animalsk protein fra ’andre arter end drøvtyggere’ er ulovligt . Dog er det lovligt at anvende til akvakulturdyr, selskabs- og pelsdyr.
– Foder til drøvtyggere, der indeholder fiskemel er ulovligt . Dog er det lovligt at anvende til svin, fjerkræ, akvakulturdyr, selskabs- og pelsdyr, samt unge drøvtyggere der ikke er fravænnet mælkeerstatning.
- Foder – særlige forhold ved tilbagetrækning/tilbagekaldelse
4.3 Farligt foder skal trækkes tilbage eller tilbagekaldes – artikel 20
Hvis et foder er farligt, skal virksomheden stoppe salget og trække foderet tilbage. Produktet skal fjernes fra handelskæden. Hvis foderet er nået ud til slutbrugeren, skal virksomheden tilbagekalde foderet. Dvs., at virksomheden skal tilbagetrække foderet og underrette slutbrugerne om, at foderet er farligt og ikke må bruges.
Fødevareforordningen, artikel 20
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk.1
Det er virksomhedens ansvar at tilbagetrække eller tilbagekalde et foder, der er farligt. Ansvaret gælder fra det tidspunkt, hvor foderet er klar til at blive markedsført fra den første virksomhed i handelskæden, uanset om det er markedsført. Dvs. også i de tilfælde, hvor foderet endnu ikke har forladt produktionsvirksomheden eller importøren og stadig er under denne virksomheds økonomiske og fysiske kontrol. Hvis hele partiet af foder ikke har forladt virksomheden, skal virksomheden orientere Fødevarestyrelsen, men ikke sine kunder. Se mere i afsnit 4.1 Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15 og 17.4 Information til Fødevarestyrelsen om tilbagetrækning/tilbagekaldelse
Fødevareforordningen, artikel 20
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk.1
Kommissionens vejledning til fødevareforordningen
Virksomheden skal – uanset led i handelskæden – starte en tilbagetrækning, så snart virksomheden formoder, at foderet kan være farligt. Virksomheden skal også informere Fødevarestyrelsen og eventuelle involverede virksomheder om, at foderet trækkes tilbage.
Fødevareforordningen, artikel 20, stk.1
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 2
Virksomheden skal destruere foder, der ikke overholder kravene i artikel 15. Virksomheden kan dog muligvis få Fødevarestyrelsens accept af en anden løsning, fx at virksomheden kan bruge foderet på anden måde (fx i biogasanlæg eller til pelsdyr), eller kan behandle foderet, så faren ved foderet bliver fjernet (fx ved varmebehandling).
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 2. punktum
Virksomheden skal kalde foderet tilbage, hvis det er nået ud til slutbrugere, samt informere om årsag til tilbagekaldelsen.
Fødevareforordningen, artikel 20, stk.1, 3. punktum
Kommissionens vejledning til fødevareforordningen
4.4 Pligt til at informere Fødevarestyrelsen, andre virksomheder og slutbrugere
Virksomheden skal informere Fødevarestyrelsen, hvis virksomheden antager eller har grund til at antage, at et foder ikke overholder kravene til fodersikkerhed.
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 1. punktum
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 13
Hvis virksomheden antager eller har grund til at antage, at et foder, virksomheden markedsfører,muligvis ikke opfylder kravene til fodersikkerhed, dvs. at foderet kan have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet, skal virksomheden straks underrette Fødevarestyrelsen. Der er altså en skærpet underretningspligt, der gælder fra et tidligere tidspunkt end i de tilfælde, hvor virksomheden antager foderet er farligt. Virksomheden skal detaljeret oplyse om, hvad virksomheden har gjort for at forebygge risici ved brug af foderet.
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 3
Virksomheden skal trække et farligt foder tilbage og informere Fødevarestyrelsen. Pligten til at tilbagetrække gælder fra det tidspunkt, hvor foderet er klargjort til markedsføring. Det vil sige, at pligten til at informere Fødevarestyrelsen gælder, selvom foderet stadig er under produktionsvirksomhedens eller importørens umidbelbare kontrol.
Virksomheden skal også som led i tilbagetrækningen informere de aftagere, som virksomheden har sendt foderet til.
Hvis en virksomhed tilbagekalder et foder, skal slutbrugerne informeres om præcis hvilket foder, der tilbagekaldes, og om bagrunden for at foderet kaldes tilbage. Pligten til at informere slutbrugeren ligger som udgangspunkt hos den danske virksomhed, der har solgt produktet til slutbrugeren. Hvis en anden virksomhed har ansvar for mærkning af produktet, har denne anden virksomhed også pligt til at afdække baggrunden for tilbagetrækningen og informere slutbrugerne. Virksomhederne kan aftale indbyrdes, hvem der informerer slutbrugerne/forbrugerne. Se afsnit 18. Information til forbrugerne/slutbrugerne.
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 3. punktum
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk.1
Se mere om proceduren for tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af foder:
-
Sporbarhed og oplysninger, der identificerer farlige produkter
-
Information om tilbagetrækning/tilbagekaldelse til andre virksomheder og Fødevarestyrelsen
-
Information til forbrugerne/slutbrugerne