Telesikkerhedsloven § 4

Den foreslåede § 4, stk. 1, giver Center for Cybersikkerhed hjemmel til at ekspropriere privat ejendom, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre et forbud efter det foreslåede kapitel 2.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1, at Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde kan forbyde en væsentlig erhvervsmæssig udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at indgå en aftale, der vedrører kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer, herunder varetagelse af driften heraf, hvis aftalen vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Det følger endvidere af den foreslåede § 2, stk. 2, at ved vurderingen efter stk. 1 kan Center for Cybersikkerhed lægge vægt på forhold vedrørende den leverandør, som teleudbyderen ønsker at anvende. Efter den foreslåede § 2, stk. 3, kan Center for Cybersikkerhed kun nedlægge forbud efter bestemmelsens stk. 1, hvis hensynet til statens sikkerhed ikke effektivt kan varetages ved mindre indgribende foranstaltninger.

Center for Cybersikkerhed kan endvidere efter den foreslåede § 3, stk. 1, i særlige tilfælde forbyde en væsentlig erhvervsmæssig udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at opretholde en indgået aftale, der vedrører kritiske netkompenter, systemer og værktøjer, herunder varetagelsen af driften heraf, hvis opretholdelse af aftalen vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed. Ved vurderingen heraf kan Center for Cybersikkerhed lægge vægt på de forhold, som fremgår af § 2, stk. 2.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, kan Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde forbyde en væsentlig erhvervsmæssig udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at anvende kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer, der er leveret, hvis anvendelsen vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed. Ved vurderingen heraf kan Center for Cybersikkerhed lægge vægt på de forhold, som fremgår af § 2, stk. 2. Af den foreslåede § 3, stk. 4, fremgår desuden, at Center for Cybersikkerhed kun kan nedlægge forbud efter § 3, stk. 1 og 2, hvis hensynet til statens sikkerhed ikke effektivt kan varetages ved mindre indgribende foranstaltninger.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, vil sikre, at et forbud mod en aftale omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 og 2, vil kunne gennemføres, selvom det måtte medføre ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal være tale om afståelse).

Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspropriation i grundlovens forstand, skal tre betingelser være opfyldt, for at indgrebet er i overensstemmelse med grundloven. Indgrebet skal være krævet af almenvellet, det skal ske ifølge lov, og der skal ydes fuldstændig erstatning til den berørte ejer. Betingelsen om, at et indgreb skal være krævet af almenvellet, vil altid være opfyldt, idet et forbud efter kapitel 2 skal ske ud fra et hensyn til statens sikkerhed.

Grundloven beskytter ikke blot fysiske personer, men også alle typer af juridiske personer, som er etableret (eller overtaget) af private – selskaber, foreninger, selvejende institutioner m.v. Det er traditionelt antaget, at også staten, kommuner og andre juridiske personer etableret (eller fuldt ud overtaget) af det offentlige er beskyttet. Det fremgår dog af nyere retspraksis, at i hvert fald visse offentlige juridiske personer ikke altid nyder samme beskyttelse som private.

Udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder, og rettigheder i henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb.

Det er endvidere almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter, men også særlige rettigheder af erhvervsmæssig karakter stiftet på offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder.

For at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand, skal der være tale om, at der foretages et ekspropriativt indgreb (afståelse).

Det er i den forbindelse almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur og i praksis, at lovgivningsmagten – uden at der foreligger ekspropriation – kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler om begrænsninger i borgernes handlefrihed og i deres råden over, hvad de ejer. Det er endvidere antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan der navnlig peges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden, samt indgrebets begrundelse (causa).

Indgreb efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 og 2, vil altid have til formål at beskytte statens sikkerhed. Navnlig det forhold, at forbud mod indgåelse af en aftale efter § 2, stk. 1, opretholdelse af en indgået aftale efter § 3, stk. 1, eller anvendelse af kritiske komponenter, systemer m.v. efter § 3, stk. 2, vil være begrundet i hensyn til statens sikkerhed, må antages at tale med en vis vægt imod, at der vil være tale om ekspropriation. Der vil på den anden side være tale om indgreb mod konkrete aftaler, som efter omstændighederne vil kunne være af betydelig intensitet over for den pågældende aftalepart. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at et forbud efter omstændighederne vil kunne anses for ekspropriativt.

Efter det foreslåede § 4, stk. 2, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte parter, hvis gennemførelsen af foranstaltninger efter denne lov udgør et ekspropriativt indgreb.

Ekspropriation kan alene ske mod fuld erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1. I det omfang en afgørelse om indgreb måtte blive gennemført ved ekspropriation, vil der være adgang til domstolsprøvelse efter de særlige regler herom i grundlovens § 73, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.