LBK nr 681 af 16/06/2025
Digitaliseringsministeriet
Teleloven § 9
Digitaliseringsministeren fastsætter med henblik på beskyttelse af slutbrugere regler med krav til fysiske og juridiske personers lagring af oplysninger på slutbrugeres terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på slutbrugeres terminaludstyr.
Forarbejder til Teleloven § 9
RetsinformationFormålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at implementere gældende EU-regulering med henblik på beskyttelse af slutbrugerens privatliv i forbindelse med andre fysiske og juridiske personers handlinger, der består i at lægge oplysninger på og tilgå oplysninger på for eksempel en slutbrugers computer eller mobiltelefon uden slutbrugerens vidende, uanset den anvendte teknologiske fremgangsmåde – aktuelt artikel 5, stk. 3, i e-databeskyttelsesdirektivet, direktiv 2002/58/EF, som er ændret ved direktiv 2009/136/EF. Med den foreslåede fremgangsmåde sikres det, at nødvendige justeringer af gældende EU-forskrifter på området løbende kan indarbejdes i de regler, der fastsættes i henhold til bestemmelsen.
Det følger af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 5, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at lagring af oplysninger eller opnåelse af adgang til oplysninger, der allerede er lagret i en abonnents eller brugers terminaludstyr, kun er tilladt på betingelse af, at abonnenten eller brugeren har givet sit samtykke hertil efter i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet, direktiv 95/46/EF, at have modtaget klare og fyldestgørende oplysninger blandt andet om formålet med behandlingen.
Det følger endvidere af den reviderede artikel 5, stk. 3, at den nævnte betingelse ikke er til hinder for teknisk lagring eller adgang til oplysninger, hvis det alene sker med det formål at overføre kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet eller er absolut påkrævet for at sætte udbyderen af en informationssamfundstjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, i stand til at levere denne tjeneste. Informationssamfundstjeneste vil i denne forbindelse skulle forstås i overensstemmelse med EU-reguleringen – som i dansk lovgivning er udmøntet i lov nr. 227 af 22. maj 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel – som ”[e]nhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres ”on-line” ad elektronisk vej over en vis distance på individuel anmodning fra en tjenestemodtager”.
Det er formålet med regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, at slutbrugere får klare og fyldestgørende oplysninger, når de foretager sig noget på internettet, der kan medføre lagring eller adgang fra tredjeparts side. Midlerne til at give oplysninger og give ret til at nægte lagring eller adgang bør gøres så brugervenlig som muligt. Dermed har slutbrugerne principielt mulighed for at vide, hvilke oplysninger der er lagret i slutbrugerens terminaludstyr, og slutbrugerne har mulighed for at slette oplysningerne.
Bekendtgørelsen vil herudover for eksempel kunne indeholde nærmere krav til, hvornår der foreligger behørig information af slutbrugeren, et gyldigt samtykke og en nærmere afgrænsning af udbydere af informationssamfundstjenester.
Krav til samtykke vil blandt andet kunne indebære, at slutbrugeren ud over at have krav på klare og fyldestgørende oplysninger om blandt andet formålet med lagring af oplysninger eller adgangen til lagrede oplysninger har ret til at afvise anmodninger om, at der lagres eller søges adgang til lagrede oplysninger. Kravet vil endvidere kunne indeholde en angivelse af, hvornår samtykke skal foreligge.
Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der skal stilles krav til producenter eller udbydere, hvis medier, programmer, tjenester eller lignende benyttes ved lagring af eller adgang til oplysninger, ud over hvad der følger af gældende EU-regulering.