Teleloven § 78

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 110. Dog er den gældende bestemmelses stk. 2, nr. 1, om offentliggørelse af samtrafikaftaler og stk. 4 om tvangsbøder ikke foreslået videreført. For så vidt angår den gældende bestemmelses stk. 2, nr.1, skyldes det, at aftaler om samtrafik (eller netadgang) ikke længere skal offentliggøres, mens den gældende bestemmelses stk. 4 ikke videreføres som konsekvens af lovforslagets § 76, stk. 3.

Til stk. 1-3

De foreslåede bestemmelser indebærer, at hovedreglen er, at en klage til Teleklagenævnet over en afgørelse truffet i medfør af bestemmelser i lovens afsnit IV eller regler fastsat i medfør heraf, hverken af IT- og Telestyrelsen eller Teleklagenævnet kan tillægges opsættende virkning.

Som undtagelse til denne hovedregel kan Teleklagenævnets formand helt undtagelsesvis tillægge en klage opsættende virkning, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Det fremgår af formuleringen af den foreslåede bestemmelse, at muligheden herfor kun forudsættes anvendt, når helt særlige omstændigheder taler derfor. Der kan som eksempel peges på, at en gennemførelse af IT- og Telestyrelsens 1. instans afgørelse ville indebære uoprettelig skade. Teleklagenævnets formand kan i forbindelse med en afgørelse, hvor en klage tillægges opsættende virkning, knytte særlige vilkår hertil, herunder for eksempel vilkår om efterregulering

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til, på andre områder end de af stk. 1 regulerede, at fastsætte nærmere regler om opsættende virkning, hvem der forudsættes at træffe afgørelse herom, og hvilken virkning en sådan afgørelse har.