Teleloven § 46a

Priskontrol er reguleret i den gældende lovs §§ 21 a, 51 f og 51 g. Udover sammenskrivningen åbner den foreslåede bestemmelse op for en mere fleksibel anvendelse af priskontrolforpligtelsen. Formålet med ændringen er navnlig at give mulighed for at anvende nye eller kombinere priskontrolmetoder, herunder efterleve henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen om priskontrol.

Den foreslåede bestemmelse følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 13.

Til stk. 1

IT- og Telestyrelsen fastsætter i bekendtgørelsesform inden for de rammer og hensyn, der følger af loven, herunder hensynene i stk. 4, og af henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen, regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, jf. stk. 8.

Den gældende lovs §§ 21 a, stk. 2, og 51 f, stk. 5, indeholder en udtømmende opregning af de priskontrolkrav og -metoder, der kan finde anvendelse på de forskellige markeder. § 21 a, stk. 2, stiller krav om, at udbydere med stærk markedsposition i detailleddet ikke forlanger urimeligt høje priser, krav i forhold til de udpegede udbyderes detailpriser, herunder krav om overholdelse af prislofter, og krav om kontrol af bestemte takster, herunder at taksterne skal være omkostningsbaserede eller skal baseres på takster på sammenlignelige markeder. Den gældende lovs § 51 f, stk. 5, opregner ligeledes en udtømmende liste over de omfattede prisberegningsmetoder, der omfatter historiske omkostningers metode, bedste praksis-metoderne, slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger (retail minus-metoden) og langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode (LRAIC-metoden).

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er lovforslaget udtryk for en ændring af tilgangen til reguleringen af priserne hos udbydere med stærk markedsposition. Hvor metoder og deres anvendelse således tidligere på forhånd var defineret i loven, skal disse efter lovforslaget i stedet fastlægges i bekendtgørelsesform, jf. stk. 8. Det er herefter IT- og Telestyrelsen, der konkret fastlægger, hvilken metode eller eventuelt kombinationer heraf der skal finde anvendelse på et marked. Dette sker i de konkrete markedsafgørelser.

Udgangspunktet for, hvilke prisberegningsmetoder der skal finde anvendelse, er de metoder, der er beskrevet i den gældende lov og dennes forarbejder. Der kan imidlertid være behov for justeringer heraf, hvilket vil blive fastsat i bekendtgørelsen, herunder for eksempel i forbindelse med kombinationer af metoderne. Andre krav og prisberegningsmetoder kan finde anvendelse, hvis de fremgår af bekendtgørelsen, jf. stk. 8, og hvis de efter en konkret vurdering bedst varetager de hensyn, der er opregnet i stk. 4, sammenholdt med det almindeligt gældende proportionalitetsprincip.

Det vil i markedsafgørelserne skulle fastlægges, hvordan metoderne finder anvendelse på det konkrete marked med henblik på at løse de identificerede konkurrenceproblemer på markedet. IT- og Telestyrelsens fastsættelse af krav til prissætningen kan antage flere former, herunder maksimalpriser, minimumspriser, gennemsnitspriser m.v.

Hvis der fastsættes krav i form af maksimalpriser, vil udbydere med stærk markedsposition under iagttagelse af eventuelle øvrige krav i henhold til telereguleringen eller den øvrige lovgivning kunne vælge at fastsætte deres priser på et lavere niveau end den fastsatte maksimalpris. Med tilsvarende forbehold vil en fastsat minimumspris kunne fraviges ved fastsættelse af højere priser.

Det kan endvidere konkret fastsættes af IT- og Telestyrelsen i en (markeds)afgørelse, om udbyderen med stærk markedspositions overholdelse af den fastlagte pris skal opgøres som et gennemsnit over et specificeret tidsinterval, produktgruppe eller lignende, eller om den fastsatte pris til enhver tid skal overholdes.

Som eksempel kan nævnes, at udbydere med stærk markedsposition på engrosmarkedet for mobilterminering, der aktuelt er pålagt krav om maksimalpriser efter LRAIC-metoden, efter varsling af IT- og Telestyrelsen kan opdele ydelser i flere elementer, herunder eksempelvis tidspunktafhængige priser og lignende. Det afgørende, i forhold til om udbyderen har overholdt den fastsatte maksimalpris, er i denne situation, om gennemsnitsprisen svarer til den pris, IT- og Telestyrelsen har fastsat.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse afgrænser de markedssituationer, hvor IT- og Telestyrelsen kan pålægge forpligtelser om priskontrol.

Begrebet prisklemme skal forstås i overensstemmelse med det almindelige konkurrenceretlige begreb. Med begrebet prisklemme forstås almindeligvis, at forskellen mellem detailpriserne hos udbydere med stærk markedsposition og de engrospriser, som konkurrenter, der udbyder lignende detailtjenester, skal betale, bliver for lille til at skabe bæredygtig konkurrence. Det vil sige for lille til at sikre konkurrenterne en konkurrencemargin.

IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med undersøgelser af, om der kan konstateres en prisklemme og ved pålæggelse af forpligtelser i forbindelse hermed, tage nøje hensyn til henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen herom på teleområdet.

Til stk. 3

Ved beregning af en rimelig forrentning af den investerede kapital kan IT- og Telestyrelsen tillade indregning af en passende forrentning af de medgåede investeringer i eksempelvis udstyr og bygninger, idet der i fornødent omfang foretages en tilpasning af kapitalens værdi, så den afspejler den løbende ansættelse af aktiver og af driftens effektivitet.

Ved vurderingen af, hvad der udgør en rimelig forrentning, skal der med henblik på at tilskynde til investering i nye accessnet, herunder investeringer i såkaldte næste generations net (NGN eller NGA), tages hensyn til de eventuelle specifikke risici i forbindelse med et bestemt nyt netinvesteringsprojekt, herunder når disse understøtter produkter, for hvilke efterspørgslen er usikker på det tidspunkt, hvor investeringen foretages.

IT- og Telestyrelsen skal således blandt andet tage hensyn til udbygningsomkostningerne, hvor hurtigt nye produkter og tjenester forventes at slå igennem og det forventede detailprisniveau.

IT- og Telestyrelsen skal ved vurderingen af, hvad der udgør en rimelig forrentning, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger, retningslinjer eller lignende, der er udstedt af Europa-Kommissionen.

Til stk. 4

Fælles for anvendelse af metoder til priskontrol er, at den metode, som IT- og Telestyrelsen pålægger en udbyder med stærk markedsposition, skal tilgodese fremme af effektiviteten og skabelse af holdbar konkurrence samt øgede fordele for forbrugerne på det givne marked.

Ved valg og udformning af prisfastsættelsesmetode samt i forbindelse med eventuelle skøn i forbindelse med prisfastsættelsen efter de forskellige metoder skal IT- og Telestyrelsen varetage de hensyn, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse.

IT- og Telestyrelsen kan som nævnt tilpasse en eller flere af de metoder, der vil fremgå af bekendtgørelsen, jf. stk. 8, til de relevante markeders konkrete forhold eller eventuelt gennem kombination af de enkelte metoder.

IT- og Telestyrelsen kan således vælge en priskontrolmetode, hvor beregningen foretages af IT- og Telestyrelsen på baggrund af udbyderen med stærk markedspositions data, herunder eksempelvis i form af en LRAIC-metode. En anden mulighed er valg af en metode, hvor det påhviler udbyderen med stærk markedsposition at dokumentere, at de anvendte priser er omkostningsrelaterede i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, herunder eksempelvis en forpligtelse om, at udbyderen skal overholde et krav om rimelige priser.

Valg og udformning af priskontrolforpligtelser skal gennemføres under nøje hensyntagen til Europa-Kommissionens henstillinger, retningslinjer og lignende tilpasset nationale forhold. Muligheden for tilpasning til nationale forhold knytter sig til, at Kommissionens henstillinger og retningslinjer henvender sig til samtlige lande forpligtet af teledirektivpakken. Dette medfører, at der kan være forhold knyttet til det enkelte nationale marked, der nødvendiggør afvigelser fra henstillinger, retningslinjer og lignende. Forhold, der kan indregnes i denne kategori, kan blandt andet vedrøre særlige forhold i markedsstruktur, ejerskabsforhold, geografiske forhold eller national lovgivning på et tilstødende område.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51 f, stk. 7. Dog medfører den foreslåede bestemmelse, at omkostninger kan fordeles forholdsmæssigt efter IT- og Telestyrelsens skøn. Endvidere er bestemmelsens anvendelsesområde blevet sprogligt præciseret.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at undgå, at en udbyder med stærk markedsposition, der skal give netadgang på regulerede prisvilkår, opnår overdækning, hvis flere tjenester, der hver for sig skal dække omkostningerne ved anvendelsen, anvender nettet eller netelementer samtidigt (delt anvendelse). Situationen kan opstå, hvis et elektronisk kommunikationsnet kan anvendes til udbud af flere indbyrdes uafhængige tjenester, for eksempel telefoni, bredbånd og tv. Forskellige tjenester kan udbydes af den samme udbyder, hvorved der stadig vil kunne opnås overdækning, hvis ikke omkostningerne er fordelt mellem de anvendende tjenester.

Som eksempel kan nævnes anvendelse af et accessnet: Hvis en forbindelse alene anvendes til ét formål, for eksempel til almindelig telefoni eller til bredbånd, skal udgiften til driften af forbindelsen afholdes af den enkelte udbyder/tjeneste. Men hvis linjen bruges både til almindelig telefoni og til bredbånd (delt anvendelse), så kan der opnås overdækning, hvis begge udbydere/tjenester fortsat hver for sig dækker de fulde omkostninger.

Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for i sådanne situationer at fastlægge, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem de forskellige tjenester.

Den gældende bestemmelse fastlægger, at omkostningerne skal fordeles ligeligt mellem udbyderne af de forskellige tjenester. Ændringen i forhold hertil er foretaget med henblik på at give IT- og Telestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at differentiere omkostningsfordelingen ud fra den enkelte tjenestes forholdsmæssige anvendelse af netelementet eller nettet som helhed. Ved vurderingen skal IT- og Telestyrelsen lægge vægt på, hvordan den valgte omkostningsfordeling adresserer det identificerede konkurrenceproblem og påvirker konkurrencesituationen på det eller de påvirkede markeder. Princippet om forholdsmæssighed kan konkret udmøntes som en ligelig fordeling af omkostningerne.

Som eksempel kan nævnes fordelingen af omkostninger for leje af kobberlinjer. Hvis to tjenester anvender hver sin del af frekvensspektret på kobberlinjen, skal de dele omkostningerne med halvdelen til hver. Det betyder, at telefoniudbyderen på engrosniveau skal betale halvdelen af omkostningerne til kobberlinjen. Den anden halvdel af omkostningerne betales af bredbåndsudbyderen. Denne fordeling er navnlig valgt for at opretholde en hensigtsmæssig balance mellem den infrastrukturbaserede og den tjenestebaserede konkurrence, jf. også bemærkninger til den gældende bestemmelse, jf. lov nr. 1412 af 27. december 2008. For andre elektroniske kommunikationsnet kan omkostningerne efter en konkret vurdering fordeles anderledes.

Hvorvidt der er tale om forskellige anvendelser i den foreslåede bestemmelses forstand, vil afhænge af en konkret vurdering. For eksempel er almindelig telefoni og en bredbåndsforbindelse forskellige anvendelser af det samme elektroniske kommunikationsnet. Derimod er IP- eller bredbåndstelefoni via en bredbåndsforbindelse en tjeneste, som opnås via en eksisterende bredbåndsforbindelse, og der er derfor i dette tilfælde ikke tale om forskellige anvendelser. Som en vejledende rettesnor kan der ses på, om en tjeneste kan fungere uafhængigt af en anden.

Modellen forudsætter en vis udveksling af oplysninger om anvendelsen af det elektroniske kommunikationsnet mellem udbyderen med stærk markedsposition og andre udbydere, der benytter det elektroniske kommunikationsnet, herunder udbyderen med stærk markedspositions interne detailafdelinger.

De udvekslede oplysninger må således alene anvendes til de(t) formål, til hvilke(t) de er givet, og oplysningerne må derfor for eksempel ikke anvendes i markedsføringsøjemed.

Til stk. 6 og 7

Når en udbyder med stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse om priskontrol, kan det være nødvendigt samtidig at sikre grundlaget for at kunne indhente omkostningsinformation til for eksempel kontrolformål eller anvendelse af prisfastsættelsesmetoderne. Dette sikres igennem forpligtelsen om omkostningsregnskab.

Bestemmelsen danner rammerne for den konkrete udformning af forpligtelsen om omkostningsregnskab, der ud fra de særlige forhold, der gælder på det enkelte marked, pålægges udbyderen med stærk markedsposition med henblik på at løse de identificerede markedsproblemer.

IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbydere med stærk markedsposition at indsende omkostningsoplysninger til støtte for priskontrollen og fastsætte principper herfor, herunder om hvor ofte oplysningerne skal indsendes, i hvilken form oplysningerne skal indsendes, herunder om der skal indsendes egentlige regnskaber for de enkelte tjenester, og om oplysningernes detaljeringsgrad, herunder hvilke principper der skal iagttages ved henføring af indtægter og omkostninger til de enkelte tjenester.

Har en udbyder med stærk markedsposition pligt til at sikre, at priserne er omkostningsbaserede, er det udbyderen selv, der skal bevise, at priserne er baseret på omkostningerne, inklusive en rimelig forrentning af investeringerne. IT- og Telestyrelsen kan anmode udbyderen om at fremlægge fuld dokumentation for priserne og om nødvendigt kræve, at priserne tilpasses.

IT- og Telestyrelsen kan stille krav om, at der stilles en beskrivelse til rådighed for offentligheden af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser, dels de hovedkategorier som omkostningerne er samlet i, dels efter hvilke regler omkostningerne er fordelt. Som det også fremgår af ordlyden af stk. 6, er dette et minimum, som beskrivelsen af omkostningsregnskabssystemet skal vise. Hvis markedssituationen tilsiger det, kan IT- og Telestyrelsen i den enkelte afgørelse opstille yderligere elementer, der skal kunne ses af omkostningsregnskabssystemet. Udbyderen kan selvfølgelig også frivilligt lade yderligere elementer fremgå af omkostningsregnskabssystemet.

Til stk. 8

Den foreslåede bestemmelse medfører, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, det overordnede indhold af priskontrolmetoderne, principperne for kombinationer heraf og om proceduren for udarbejdelse af de enkelte priskontrolmetoder, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition i forbindelse med en forpligtelse om priskontrol.

IT- og Telestyrelsens fastsættelse af, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, skal ske inden for de rammer og hensyn, der følger af loven, herunder hensynene i stk. 4, og henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe transparens omkring IT- og Telestyrelsens anvendelse af priskontrolmetoder og de krav, som skal følges i forbindelse med deres gennemførelse.

IT- og Telestyrelsen fastsætter i de konkrete markedsafgørelser det nærmere indhold af de konkrete prisberegningsmetoder eller kombinationer af prisberegningsmetoder, der kan finde anvendelse i forbindelse med pålæggelse af priskontrolforpligtelser.

IT- og Telestyrelsen skal såvel ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 8 som ved valget og udformningen af priskontrolmetoder efter stk. 4 iagttage kravet om, at enhver mekanisme til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til fastlæggelse af priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne.

Eventuelle regler fastsat i henhold til stk. 8 skal i videst muligt omfang tage hensyn til eventuelle henstillinger, retningslinjer og lignende udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester tilpasset danske forhold.

Ud over angivelsen af anvendelige prisberegningsmetoder forudsættes hjemlen anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan prisfastsættelsesmetoderne skal udarbejdes og anvendes, herunder om forpligtelser og rettigheder for brancheaktørers involvering i og bidrag til udarbejdelsen af metoden, høringsbestemmelser, transparens ved udformningen og efterfølgende opdateringer og ændringer af en model.

Hjemlen vil således kunne anvendes til at fastlægge tidsplaner for udarbejdelse af prisfastsættelsesmetoden og inddragelse af branchen i forbindelse hermed. Derudover kan der fastsættes bindende tidsfrister for eventuelle brancheaktørers udarbejdelse af omkostningsanalyser og øvrige medvirken og konkrete tidsfrister for den forpligtede udbyders afgivelse af faktuelle oplysninger.

Det vil kunne fastlægges, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved udarbejdelsen af en beregningsmodel, herunder i hvilket omfang udbydere skal være ansvarlige for opbygningen af en omkostningsmodel.

Det vil samtidig kunne præciseres, at IT- og Telestyrelsens fastlæggelse af detailindholdet i en given prisfastsættelsesmetode som hidtil sker i afgørelsesform.