Teleloven § 4

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs §§ 10, 29, stk. 1, og 33, dog med visse ændringer, jf. bemærkningerne nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 20, artikel 21, stk. 1, 3 og 4, artikel 22, artikel 23a, artikel 26, stk. 6, artikel 28, stk. 2, artikel 30, stk. 4 og artikel 33, stk. 3. Endvidere implementeres rammedirektivets artikel 8, stk. 2, litra a, og stk. 4, litra e og g, samt e-databeskyttelsesdirektivets artikel 7.

Ved den foreslåede bestemmelses stk. 5, 6 og 7 implementeres forsyningspligtdirektivets artikel 33, stk. 1. Ifølge artikel 33, stk. 1, skal IT- og Telestyrelsen i fornødent omfang tage hensyn til synspunkter fra slutbrugere, forbrugere med handicap, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med videre og sørge for en høringsprocedure i forbindelse med spørgsmål vedrørende slutbrugerrettigheder.

Ligesom det er tilfældet i den gældende lov, er det hensigten, at regler fastsat i medfør af lovforslagets § 4 primært vil blive anvendt til at forpligte erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i forbindelse med deres udbud af net og tjenester til slutbrugere.

Det er muligt at fastsætte forpligtelser for en bredere kreds af udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, idet det i visse tilfælde kan være relevant at forpligte en bredere kreds af udbydere til at medvirke til at sikre de grundlæggende slutbrugerrettigheder, der er genstanden for bestemmelsen.

Det er som ved den gældende bestemmelse hensigten, at bekendtgørelsesreguleringen afspejler og som udgangspunkt ikke skal gå videre end de fælleseuropæiske regler. Særskilte danske regler, der går videre end den fælles EU-regulering, vil således fortsat alene blive fastsat, hvor der er påpeget særlige forbrugerbeskyttelseshensyn i relation til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke på tilfredsstillende vis kan varetages af den generelle forbrugerbeskyttelses- og aftalelovgivning.

Der vil, i det omfang det er muligt inden for rammerne af den til enhver tid gældende EU-regulering på dette område, eventuelt kunne gennemføres en hel eller delvis afvikling af den bekendtgørelsesregulering, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse. En afvikling kan for eksempel ske, hvis der etableres et frivilligt branchekodeks, der kan erstatte bekendtgørelsesreguleringen.

Bestemmelsen er ændret til at vedrøre erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i modsætning til den nugældende bestemmelse, der ikke er begrænset til erhvervsmæssige udbydere. Som det fremgår af stk. 9 er der dog stadig mulighed for at fastsætte regler for andre udbydere.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse indeholder en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 10, stk. 2, nr. 1-3 og 5-6. Formuleringen foreslås ændret for at tydeliggøre, at der er tale om en ikke udtømmende liste over forhold, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om. Endvidere er bestemmelsen udvidet for at implementere nedenstående bestemmelser i forsyningspligtdirektivet.

Bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 20, artikel 21, stk. 4, artikel 26, stk. 6, artikel 30, stk. 4 og artikel 33, stk. 3. Ifølge artikel 33, stk. 3, kan IT- og Telestyrelsen fremme samarbejde virksomheder imellem vedrørende lovligt indhold i de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Med hensyn til den nærmere bekendtgørelsesregulering vil denne i lighed med den gældende bekendtgørelsesregulering blive udformet, så den afspejler de fælleseuropæiske minimumskrav til kontraktvilkår.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte regler om, at der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en kontrakt. Der vil i den forbindelse, i lighed med reglerne i den gældende bekendtgørelse, kunne fastsættes minimumskrav til oplysninger i kontrakten om priser, leveringstider, varslingsregler, kvalitets- og serviceniveauer osv. Bestemmelsen giver også hjemmel til at fastsætte regler om kompensation i forbindelse med nummerportabilitet, jf. § 27, stk. 3.

Bestemmelsens formål er således at sikre slutbrugerens ret til en kontrakt, men ikke krav om skriftlighed og underskrift. Et krav om skriftlighed i almindelighed kan virke begrænsende i forhold til de muligheder for aftaleindgåelse, som de elektroniske medier muliggør. Spørgsmål om kontraktindgåelse, herunder en særlig fortrydelsesret for forbrugeren, vil være omfattet af den almindelige aftaleret, det vil sige aftaleloven og forbrugeraftaleloven.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere bestemmelser om maksimale bindingsperioder. Det er hensigten ved fastsættelsen af bekendtgørelsesregler vedrørende bindingsperioder at videreføre den nuværende regulering, hvorved disse regler kun finder anvendelse for aftaler, der indgås med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere.

Der vil tillige kunne fastsættes regler om afbrydelse af en tjeneste, herunder at det som udgangspunkt kun er den berørte (ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement eller dele heraf, der kan afbrydes. Et sådant krav vil blandt andet indebære, at udbyderen i tilfælde af misligholdelse vedrørende én telefonlinje ikke samtidig kan lukke øvrige telefonlinjer, den pågældende kunde måtte have. Baggrunden herfor er navnlig telefonens funktion som adgangsvej til den offentlige alarmtjeneste.

Den foreslåede bestemmelse giver desuden ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til at fastsætte regler om minimumskrav om tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader, herunder pligt for udbydere til på forespørgsel at give nærmere definerede oplysninger om teletekniske specifikationer. Udmøntningen af hjemlen vil ske i overensstemmelse med EU-reguleringen heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover kunne anvendes til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal tilbyde slutbrugeren en række særlige funktioner og faciliteter, herunder eventuelt krav om, at disse faciliteter og funktioner stilles gratis til rådighed.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes specifikke krav til de enkelte funktioner og faciliteter. Det er dog hensigten, at kravene lige som i den gældende bekendtgørelsesregulering bliver udformet således, at de åbner mulighed for, at udbyderne selv kan bestemme, hvordan de vil opfylde kravene. Der vil således fortsat blive taget udgangspunkt i det overordnede beskyttelsesformål.

Der er tale om funktioner og faciliteter som for eksempel specificeret regning eller saldokontrolordninger. Bekendtgørelsesreguleringen vil som hidtil primært omfatte elektroniske kommunikationstjenester, hvori der indgår en forbrugsafhængig debitering af slutbrugeren. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan i øvrigt ifølge den foreslåede § 8, af hensyn til persondatasikkerheden, fastsætte regler om automatisk viderestilling, forbrugsopgørelser med videre.

Der kan også være tale om forudgående spærring eller spærring efter anmodning fra slutbrugeren for visse typer udgående opkald; for eksempel spærring af opkald til indholdstakserede numre, jf. lovforslagets § 21, stk. 2, nr. 5, til udenlandske nummerserier, herunder til afgrænsede delmængder heraf, eller spærring af samtlige udgående opkald. Formålet er at beskytte slutbrugeren mod et utilsigtet stort forbrug.

Endvidere giver den forslåede bestemmelse ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til at fastsætte regler som omfattet af den gældende lovs § 33, stk. 1. Det vil sige, at erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan forpligtes til at etablere foranstaltninger, der giver slutbrugeren mulighed for at blive advaret eller informeret om prisen for opkald til det enkelte abonnentnummer. Reglerne kan blandt andet omfatte, at slutbrugeren i forbindelse med det enkelte opkald advares om, at denne er i færd med at foretage et opkald med en minutbaseret taksering over et vist minimumsniveau. Alternativt kan der stilles krav om, at udbyderen eventuelt via en ”oplysningstjeneste”, som slutbrugeren har mulighed for at ringe til, oplyser om den konkrete minutbaserede takst for det påtænkte opkald, baseret på indtastning af det nummer slutbrugeren ønsker at ringe til.

Den foreslåede bestemmelse giver også ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til at fastsætte krav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed.

Der vil som led heri, i lighed med hvad der gælder i dag, kunne fastsættes regler om dispensationsadgang for opfyldelse af et eller flere krav, for eksempel krav om nedsættelse af en særlig intern undersøgelsesenhed. En dispensation vil blandt andet kunne være relevant, hvor udbuddet er af begrænset omfang, for eksempel hvis antallet af kunder er få, og omsætningen er lav.

Den foreslåede bestemmelse giver i lighed med den gældende lovs § 10, stk. 2, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til at fastsætte regler om mulighed for at påklage tvister om registrering af og betaling for forbrug af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Vedrørende bestemmelsens sidste led kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kræve, at udbydere gratis skal oplyse abonnenter om de mest gængse former for ulovlige handlinger eller skadeligt indhold ved brug af elektroniske kommunikationstjenester, jf. forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 4. Endvidere kan der stilles krav om, at udbydere skal oplyse om, hvordan man ved brugen af elektroniske kommunikationstjenester beskytter den personlige sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger.

Ifølge forsyningspligtdirektivets artikel 26, stk. 6, skal medlemsstaterne sikre, at borgerne informeres fyldestgørende om, at det fælles europæiske alarmnummer 112 findes, og om hvordan det bruges.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 10, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse præciserer adgangen for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at foretage en differentiering mellem forskellige typer aftaleforhold, for eksempel udbyderes aftaler med henholdsvis erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende slutbrugere. Differentieringen kan for eksempel ske ved, at visse bestemmelser kun finder anvendelse i forhold til ikke-erhvervsdrivende slutbrugere, eller at det for visse bestemmelsers vedkommende gøres muligt i erhvervsmæssige aftaleforhold at fravige reguleringens krav. En differentiering vil være relevant, hvor begrundelsen for den pågældende regulering primært er et ønske om at beskytte ikke-erhvervsdrivende slutbrugere, og hvor en anvendelse af den pågældende regulering, også i forhold til erhvervsdrivende slutbrugere, ikke i realiteten vil være i disse slutbrugeres interesse. Dette kan være tilfældet, hvis reguleringen umuliggør levering af teleydelser på de vilkår og til de priser, som denne gruppe af slutbrugere efterspørger.

Det er hensigten fortsat at differentiere i bekendtgørelsesreguleringen for så vidt angår de krav, der stilles i forbindelse med udbud til erhvervsdrivende og til ikke-erhvervsdrivende slutbrugere.

Den foreslåede bestemmelse indeholder desuden en præcisering af ministerens adgang til at bemyndige IT- og Telestyrelsen til at dispensere for visse af de krav, der fastsættes for udbyderne. Der kan for eksempel fastsættes regler om dispensationsadgang i forbindelse med kravene om nedsættelse af en intern undersøgelsesenhed, jf. bemærkningerne herom til stk. 2.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer dele af forsyningspligtdirektivets artikel 22, stk. 2 og 3.

Ifølge den gældende lovs § 10, stk. 2, nr. 4, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte krav til kvaliteten af de udbudte tjenester. Nævnte bestemmelse foreslås erstattet af nærværende forslag, der giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om mindstekrav til tjenesters kvalitet, jf. artikel 22, stk. 3.

IT- og Telestyrelsen kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætte mindstekrav til elektroniske kommunikationstjenesters kvalitet med henblik på at forhindre, at kommunikationstjenesten forringes, og at trafikken over nettet hæmmes.

IT- og Telestyrelsen kan endvidere fastsætte krav om, at erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester offentliggør oplysninger til slutbrugerne om deres tjenesters kvalitet, jf. stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan specificere, hvilke parametre for kommunikationstjenesters kvalitet der skal måles, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, samt i hvilken form det skal ske.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 1 og 3, samt artikel 22, stk. 1 og 2.

Ifølge den gældende lovs § 10, stk. 2, nr. 1, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling blandt andet fastsætte krav til udbyderens oplysningsmæssige forpligtelser. Den del af bestemmelsen erstattes af nærværende forslag, der giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om oplysningspligt.

IT- og Telestyrelsen kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse pålægge erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at offentliggøre sammenlignelige og ajourførte oplysninger om priser, kvalitet, eventuelle gebyrer, standardbetingelser og -vilkår med videre.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 23a og rammedirektivets artikel 8, stk. 2, litra a, og stk. 4, litra e. Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at stille særlige krav til erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om udformningen af de slutbrugerprodukter, disse udbyder, med henblik på at opfylde særlige brugergruppers behov. Særlige brugergrupper kan blandt andre være handicappede, ældre og brugere med særlige sociale behov.

Til stk. 7

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer rammedirektivets artikel 8, stk. 4, litra g, om netneutralitet.

Ved »netneutralitet« forstås, at slutbrugerne har adgang til og mulighed for at bruge et åbent og neutralt internet, uden at netudbyderne prioriterer adgangen. Det er udgangspunktet, at datatrafik behandles lige, men prioritering af datatrafik kan i visse tilfælde være nødvendig. En sådan prioritering af datatrafik omfatter ikke censur eller andre tilsvarende begrænsninger i ytringsfriheden.

Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om netneutralitet. Eventuelle fastsatte regler vil have til hensigt at sikre slutbrugernes adgang til information, videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg gennem deres forbindelse til offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Der kan for eksempel være tale om at fastsætte regler for styring og prioritering med videre i datatrafik på net med henblik på at fremme, at forskellige typer elektronisk kommunikation ligebehandles, uanset hvilket indhold, tjeneste eller applikation der er tale om, hvem der er afsender eller modtager af kommunikationen, eller hvilken type udstyr der anvendes.

Som udgangspunkt vil det være op til udbyderne selv at fastlægge rimelige vilkår for anvendelse af offentlige elektroniske kommunikationsnet, herunder at sikre forbrugerbeskyttelse. IT- og Telestyrelsens mulighed for at fastsætte regler vil kun blive anvendt, hvis de erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer slutbrugernes adgang til information, videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg, og hvis der kan konstateres et konkret behov for at fastsætte regler.

Til stk. 8

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 28, stk. 2, om spærring af adgang til bestemte numre eller tjenester med henblik på at forhindre svig eller bedrageri, der er konstateret i forbindelse med brugen eller udbuddet af disse numre eller tjenester. Der vil typisk være tale om spærring af numre eller tjenester, der anvendes med uberettiget vinding for øje.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give IT- og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om spærring, når der konstateres konkrete tilfælde af svig eller bedrageri, der gør dette berettiget. Ved spærring forstås, at adgangen til at foretage opkald til eller modtage opkald fra et aktuelt nummer eller tilgå en specifik tjeneste afskæres rent teknisk af den eller de relevante udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det er alene adgangen til at foretage opkald til eller modtage opkald fra det specifikke nummer eller adgangen til den specifikke tjeneste, der vil kunne spærres. Spærring påvirker således ikke slutbrugerens eller tjenesteudbyderens øvrige adgang til opkald eller tjenester.

Svig eller bedrageri kan eksempelvis foreligge i tilfælde, hvor danske slutbrugere under indflydelse af fraværende, uklare eller vildledende forudsætninger forledes til at ringe til dyre internationale numre eller tilgå tjenester, hvortil der knytter sig uforholdsmæssige og uigennemsigtige dyre takster.

IT- og Telestyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i disse tilfælde skal tilbageholde relevante indtægter fra samtrafik eller andre tjenester fra udbyderen af det aktuelle nummer eller den aktuelle tjeneste.

En spærring af adgangen til numre eller tjenester efter denne bestemmelse kan ikke begrundes i selve indholdet af kommunikationen via nummeret eller indholdet af den aktuelle tjeneste men alene i vilkårene – herunder særligt prisen – for at foretage opkaldet.

Regler fastsat i medfør af denne bestemmelse vil ligeledes beskrive, hvordan og under hvilke forudsætninger udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester træffer og håndterer kvalificerede afgørelser om spærring på grundlag af svig eller bedrageri.

Så længe eventuelle problemer med svig og bedrageri behandles tilfredsstillende af udbyderne, er der ikke planer om at indføre regler vedrørende dette.