Teleloven § 16

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 16, stk. 3, og fastlægger, hvad forsyningspligten indebærer. Bestemmelsen fastlægger nærmere, at der i forsyningspligtbegrebet først og fremmest ligger en leveringspligt, der indebærer, at de ydelser, der er omfattet af forsyningspligten, skal stilles til rådighed for enhver, der anmoder herom.

Der kan være force majeure lignende situationer, hvor opfyldelse af forsyningspligten ikke er mulig, herunder eksempelvis i situationer hvor forsyningspligtudbyderens personale er omfattet af en arbejdskonflikt af et omfang, der i praksis gør det teknisk eller økonomisk umuligt for forsyningspligtudbyderen at opfylde forsyningspligten ved brug af eget personale. Hvorvidt en sådan situation foreligger, vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag. Leveringspligten gælder endvidere alene inden for de rammer, der fremgår af regler og vilkår, der fastsættes for forsyningspligtudbyderen. Leveringspligten er således ikke i alle tilfælde ubetinget, idet forsyningspligtudbyderen for eksempel i medfør af de nævnte vilkår eller regler eventuelt vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse med videre.

Leveringen skal desuden ske til eventuelle forud fastsatte maksimalpriser, jf. § 17, og i overensstemmelse med regler og vilkår fastsat i medfør af §§ 14 og 15.

Den foreslåede § 16 indebærer, at tilfælde af gentagen og groft misbrug af en forsyningspligtydelse med betydelig risiko for fremtidig misbrug af den pågældende forsyningspligtydelse kan begrænse leveringspligten for forsyningspligtudbyderen, for eksempel i tilfælde hvor forsyningspligtydelsen har været anvendt til omfattende chikane eller trusler. Misligholdelse af betalingsforpligtelser anses ikke som misbrug af forsyningspligtydelsen i denne sammenhæng, ligesom trusler og chikane af mere enkeltstående karakter ikke vil anses som værende tilstrækkeligt til at nægte levering. Med bestemmelsen sigtes på længerevarende chikane og trusler, der har en sådan karakter, at det er hensigtsmæssigt at nægte levering af forsyningspligtydelsen.

Til stk. 2

Afgørelsen af, om der foreligger gentagen og grov misbrug af en forsyningspligtydelse, for eksempel ved omfattende chikane eller trusler via forsyningspligtydelsen, træffes i første omgang af forsyningspligtudbyderen. Den berørte slutbruger kan påklage en sådan afgørelse til IT- og Telestyrelsen.