Teleloven § 10

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15, dog således at stk. 1, nr. 1-4, er forenklet og skrevet sammen til nr. 1. Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen med denne ændring.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, er, i lighed med bestemmelsen i den gældende lovs § 15, at fastslå en forpligtelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere til at indrette deres tekniske udstyr og tekniske systemer således, at indgreb i meddelelseshemmeligheden er muligt. Kravet er teknologineutralt og uafhængigt af, om trafikken passerer centraler eller andet teknisk udstyr.

Heri indgår også en forpligtelse for de pågældende udbydere til, i det omfang de anvender kryptering som en integreret del af en elektronisk kommunikationstjeneste, at stille data til rådighed for de retshåndhævende myndigheder i ukrypteret form. Kryptering, der ikke udgør en del af de pågældende udbyderes almene elektroniske kommunikationstjenester, herunder kryptering som foretages af andre, vil ikke være omfattet af udbyderens forpligtelse til at sikre data i ukrypteret form. De enkelte indgreb gennemgås nedenfor.

Omkostninger til etablering af udstyr med videre, der muliggør indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal afholdes af den enkelte udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Udgifter i forbindelse med konkrete indgreb afholdes derimod af politiet.

Den gældende bestemmelse blev i 2006 og 2007 ændret som følge af anbefalingerne i ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse”. Der henvises derfor til disse anbefalinger. Der henvises i den sammenhæng i øvrigt til IT- og Telestyrelsens afrapportering af 7. juli 2006 fra det tekniske udredningsarbejde vedrørende handlingsplanens anbefaling 29 og 30.

Den gældende lovs § 15 blev ændret ved lov nr. 545 af 8. juni 2006 samt lov nr. 200 af 6. marts 2007. For så vidt angår en række begreber i bestemmelserne, er det de gældende definitioner i retsplejelovens kapitel 71 og 74, der finder anvendelse. Retsplejelovens definitioner er således styrende for definitionerne i medfør af denne bestemmelse.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet i retsplejelovens § 780. Bestemmelser om teleobservation er indført i retsplejelovens § 791 a, stk. 5 og 6, jf. lov nr. 542 af 8. juni 2006. Rumaflytning, brevstandsning og brevåbning er ikke omfattet af bestemmelsen.

Med teknisk udstyr og tekniske systemer skal forstås, jf. forarbejderne til lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med videre (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff. ), det udstyr og de systemer, der er nødvendige for at foretage indgreb. Præcis hvilket udstyr, det er relevant at indrette, så et indgreb er muligt, varierer mellem net og teknologier. Specielt registrering og opbevaring af oplysninger stiller krav til de af udbyderne anvendte administrative systemer og udstyr til opbevaring af data. Selv om systemerne er indrettet i overensstemmelse med standarder på området, er systemerne ofte meget komplekse og delvist proprietære, hvilket gør, at systemerne er forskelligt implementeret afhængigt af leverandøren.

Faciliteterne i udstyret og systemerne til indgreb bør, så vidt det er muligt, være baseret på fælleseuropæiske standarder. Men som også anført i forarbejderne til lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med videre (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff. ) foreligger sådanne standarder imidlertid indtil videre kun for aflytning af telefoni og data i et vist omfang, mens standardisering af udstyr og systemer til brug for overdragelse af historiske data endnu ikke er påbegyndt.

Bestemmelsen omfatter teknisk udstyr og tekniske systemer og andre teknologiske fremføringstyper, der måtte opstå fremover. Konkret indebærer dette blandt andet, at udbydere af IP-baserede taletelefonitjenester samt udbydere af datatransmission, som ikke benytter centraludstyr i traditionel forstand, er omfattet af forpligtelsen. Forpligtelsen gælder dog ikke taleapplikationer over internettet, medmindre disse tilbyder opkald til og fra taletelefonitjenester, hvorved de pågældende applikationer reelt bliver taletelefonitjenester.

Bestemmelsen afspejler, at pligten i bestemmelsen påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere. Bestemmelsen er dog ikke begrænset således, at udbyderen alene skal stille oplysninger til rådighed om egne slutbrugere. Politiet bør gå til den udbyder, som har det pågældende slutbrugerforhold, men der kan i særlige tilfælde være behov for at gå til andre udbydere.

Det er den udbyder, der har slutbrugerforholdet, der har ansvaret for at sikre, at der kan gives adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden samt indgreb i form af teleobservation.

Den information, der kan tilvejebringes ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, vil afhænge af tjenesten. Hvis der er tale om traditionel taletelefoni, sms og kredsløbskoblet datatransmission, vil både teleoplysninger, udvidede teleoplysninger og, for så vidt angår fremadrettede oplysninger, selve indholdet af kommunikationen umiddelbart være tilgængeligt i de formater, der er standardiseret for disse tjenester. I forbindelse med andre typer datatransmission vil indholdet af kommunikationen og teleoplysninger knyttet til kommunikationen skulle udledes af bruttodatastrømmen.

Hvis en taletelefonitjeneste benytter en transmissionstjeneste, som udbydes af samme udbyder, er det muligt for udbyderen at stille oplysninger til rådighed fra både taletelefonitjenesten og transmissionstjenesten i samme omfang som et tilsvarende tilfælde, hvor de pågældende udbydere ikke er sammenfaldende.

Hvis en VoIP-tjeneste (en applikation) udbydes af en anden udbyder end selve transmissionstjenesten, kan udbyderen af transmissionstjenesten kun stille oplysninger til rådighed fra transmissionstjenesten. Dette er for eksempel gældende med en applikation som SKYPE, når opkaldsmulighed til almindelige telefonnumre ikke indgår. Det er således ikke muligt for udbyderen at dekryptere data for så vidt angår en sådan VoIP-tjeneste. Udbyderen af transmissionstjenesten kan i denne situation således alene forpligtes til at stille de krypterede data til rådighed. Det vil herefter være op til politiet, hvorvidt en konkret kryptering kan dekrypteres.

Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etablering af en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse. For så vidt angår taletelefonitjenester, giver en aflytning således adgang til viden om A-nummer og B-nummer. For så vidt angår pakkekoblet datatransmission, herunder internetadgang, giver en aflytning i form af adgang til bruttodatastrømmen politiet mulighed for adgang til viden om, hvad kunden foretager sig via tjenesten.

Udbydere er forpligtet til at udtage oplysninger, således at politiet alene modtager de oplysninger, som er omfattet af kendelsen (for eksempel aflytning, teleoplysning eller udvidet teleoplysning). Hvis der således er tale om en kendelse til at indhente teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, er udbyderen forpligtet til at videregive de relevante oplysninger i læsbar form fra bruttodatastrømmen.

Der findes i dag tilgængeligt udstyr, der tillader dybere analyse af en IP-baseret datastrøm alene baseret på header-information (for eksempel en IP-adresse). Systemerne giver ikke brugere, administratorer eller andre adgang til selve dataindholdet. Hvis der er tale om en kendelse til aflytning, er det udbyders pligt at udtage den del af bruttodatastrømmen, der relaterer sig til det aflyttede objekts IP-adresse, MAC-adresse eller lignende.

De videregivne data i forbindelse med en aflytning, som ikke er trafikdata, kan være krypterede. I relation til en kendelse om aflytning er det udbyders pligt at påse, at der kan stilles relevante data til rådighed for politiet. Det er politiets opgave at fortolke de leverede data.

Dog må de pågældende systemer være således indrettet, at udbydere, som anvender kryptering som en integreret del af deres net, er i stand til at stille den kommunikerede information til rådighed for politiet i ukrypteret form.

Kryptering, der ikke udgør en integreret del af de pågældende udbyderes basale tjenester, herunder kryptering der tilføjes af andre, er det derimod ikke udbyderen af den pågældende net eller tjenestes ansvar at sikre indgreb i meddelelseshemmeligheden i i ukrypteret form, idet dette ikke i praksis vil være muligt for net- eller tjenesteudbyderen.

Det bemærkes, at for mobilkommunikation vil det ikke være muligt at levere udvidede teleoplysninger online. Der findes ikke en teknisk løsning til i realtid at kunne se, hvilken abonnent der er på en bestemt mast. Dette skyldes, at oplysningerne, som genereres, skal opsamles fra en given mast og sendes til et centralt sted, før disse kan anvendes. Dette kan dog ske meget hurtigt, og oplysningerne vil derfor være friske historiske oplysninger.

Til stk. 1, nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det sikres, at udbydere forpligtes til at indrette deres udstyr og systemer således, at adgang til oplysninger om teletrafik og indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning er muligt. Forpligtelsen omfatter alle typer af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester uanset anvendt teknologi. Bestemmelsen blev indført som led i implementeringen af handlingsplanens anbefaling 15. Den foreslåede bestemmelse sikrer tillige, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester indretter deres udstyr og systemer, så disse kan registrere og opbevare oplysninger om teletrafik, jf. retsplejelovens § 786, stk. 4, og at der kan gøres indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af oplysninger om teletrafik, jf. retsplejelovens kapitel 71. Formålet er at sikre, at udbydere skal kunne give politiet adgang til oplysninger vedrørende en kommunikation til/fra en bestemt kunde eller et bestemt fælles radiobaseret accesspunkt uafhængig af den teknologi, der anvendes til fremføring af kommunikationen. Omfanget af de oplysninger, der skal registreres og opbevares i medfør af bekendtgørelser udstedt i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 4, afgrænser forpligtelsen i forhold til indretning af udstyr og systemer efter dette lovforslag. Det nærmere omfang af de oplysninger, som udbyderne forpligtes til at udlevere efter en kendelse i medfør af retsplejeloven om indgreb i meddelelseshemmeligheden, og dermed hvilke oplysninger der skal registreres og opbevares, er specificeret i bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen).

Den foreslåede bestemmelse sikrer desuden, at der rent teknisk kan foretages indgreb i form af teleobservation. Begrebet teleobservation blev indført som led i implementering af handlingsplanens anbefaling 30, jf. lov nr. 542 af 8. juni 2006. Bestemmelser herom er indført i retsplejelovens § 791 a, stk. 5 og 6. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at udbydere skal kunne give politiet adgang til aflytning, fremadrettede teleoplysninger og udvidede teleoplysninger vedrørende en kommunikation til/fra en bestemt kunde eller et bestemt fælles radiobaseret accesspunkt uafhængig af den teknologi, der anvendes til fremføring af kommunikationen.

Den foreslåede bestemmelse sikrer endvidere, at det er muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden for så vidt angår fremadrettede teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, herunder så politiet kan få adgang til disse oplysninger umiddelbart efter, at oplysningerne registreres. Fremadrettet skal i denne sammenhæng forstås som ”fra det tidspunkt, der fastslås i en retskendelse og fremad”. Bestemmelsen blev indført som led i implementeringen af handlingsplanens anbefaling 17.

Til stk. 1, nr. 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester uden udgift for staten, herunder for politiet, skal sikre, at de tekniske udstyr og tekniske systemer, udbyderen etablerer, er indrettet således, at det efter anmodning fra politiet er muligt at foretage aflytning og øjeblikkelig overførelse af telekommunikation til en anden medlemsstat efter artikel 18, stk. 5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c, i EU-retshjælpskonventionen. Bestemmelse skal gøre det muligt at anvende de nævnte bestemmelser i EU-retshjælpskonventionen her i landet. Bestemmelserne omhandler aflytning og øjeblikkelig overførelse af den aflyttede telekommunikation til det land, der fremsætter aflytningsanmodningen. Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor den person, der ønskes aflyttet, befinder sig i det land, der fremsætter anmodningen, eller i et tredje medlemsland.

Danmark vil være forpligtet til at efterkomme anmodninger om aflytning og øjeblikkelig overførelse af telekommunikation til den begærende medlemsstat, når det medlemsland, der fremsætter anmodningen, er fremkommet med de oplysninger, der fremgår af artikel 18, stk. 3, i EU-retshjælpskonventionen. Det drejer sig om: 1) Oplysninger om hvilken myndighed, der har fremsat anmodningen, 2) en bekræftelse på, at der foreligger en lovmæssig beslutning om aflytning i tilknytning til en strafferetlig efterforskning, 3) oplysninger med henblik på identifikation af den aflyttede person, 4) en angivelse af den strafbare adfærd, der ligger til grund for efterforskningen, 5) en angivelse af den ønskede varighed af aflytningen, og 6) om muligt fyldestgørende tekniske data, navnlig det relevante nettilslutningsnummer, for at sikre at anmodningen kan efterkommes.

Det er politiet, der kontrollerer, at samtlige de relevante oplysninger er modtaget. Hvis det er tilfældet, anmoder politiet den relevante udbyder om at være behjælpelig med aflytningen. Disse aflytningssituationer er ikke omfattet af retsplejelovens regler. Det betyder blandt andet, at retsplejelovens § 786, stk. 1, (om udbyderens pligt til at bistå politiet i forbindelse med aflytningen) ikke finder anvendelse. Udbyderens pligt til at bistå politiet fremgår derimod af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, jf. nedenfor.

Til stk. 1, nr. 3

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, uden udgift for staten, herunder for politiet, skal sikre, at de gateway-stationer, udbyderen etablerer, er indrettet således, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i andre medlemsstater, der benytter gateway-stationen, har direkte adgang til denne, så det gennem sådanne udbydere er muligt at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gateway-stationen vedrørende personer, der befinder sig i den pågældende medlemsstat. Med denne bestemmelse implementeres artikel 19 i EU-retshjælpskonventionen (om aflytning af telekommunikation på en medlemsstats eget område gennem en tjenesteudbyder). Gateway-stationer er defineret i lovforslagets § 2, nr. 17.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, forpligtes ejere af gateway-stationer på dansk område til at sikre, at der på disse oprettes en fjerntilslutning (fjernbetjening). En fjerntilslutning giver et land mulighed for på afstand at sende en aflytningsordre til en gateway-station, der befinder sig uden for dens eget område. Fjerntilslutningen kan teknisk indrettes således, at den alene kan anvendes i forbindelse med aflytning af telekommunikation, der afsendes eller modtages i det land, der benytter fjernbetjeningen. Fjerntilslutningen må alene anvendes til at foretage aflytninger, der er beordret af den medlemsstat, der gør brug af fjernbetjeningen, med henblik på strafferetlig efterforskning og i overensstemmelse med reguleringen i dette land. Når fjerntilslutningen anvendes i forbindelse med aflytning af personer, der befinder sig i det land, der benytter fjernbetjeningen, kan dette ske uden at involvere den medlemsstat, på hvis område gateway-stationen befinder sig.

Til stk. 1, nr. 4

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, uden udgift for staten, herunder for politiet, skal sikre, at udbyderen har direkte adgang til gateway-stationer, der befinder sig i andre medlemsstater, og som udbyderen benytter, således at politiet gennem udbyderen har mulighed for at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gateway-stationen vedrørende personer, der befinder sig her i landet, jf. retsplejelovens kapitel 71. Bestemmelsen pålægger udbyderen her i landet en pligt til at have den nødvendige fjerntilslutning til gateway-stationen i en anden medlemsstat, således at det gennem udbyderen her i landet er muligt at foretage aflytning af telekommunikation, der foregår via gateway-stationen. Bestemmelsen er begrænset til tilfælde, hvor den person, der skal aflyttes, befinder sig her i landet. Politiet vil skulle gå frem efter retsplejelovens regler, og udbyderens pligt til at bistå politiet følger af retsplejelovens § 786, stk. 1.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, at en udbyder her i landet tilbyder for eksempel satellitbaseret telekommunikation til personer her i landet ved hjælp af en gateway-station i en anden medlemsstat. Uden den foreslåede bestemmelse ville dansk politi, hvis de ønskede at foretage aflytning af telekommunikation i en sådan situation, og hvis udbyderen her i landet ikke råder over en fjernbetjening/fjerntilslutning, være nødt til at sende en anmodning om bistand til det land, hvor gateway-stationen er placeret, eller et tredje land, der har direkte adgang til gateway-stationen. Dette vil fortsat være tilfældet for så vidt angår gateway-stationer, der er beliggende i lande uden for EU, og som ikke udbydes via fysiske installationer (centraler) her i landet.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 2.

Den tilsvarende bemyndigelse i den gældende lov til at fastsætte nærmere regler om tekniske krav til det tekniske udstyr og tekniske systemer, som er omfattet af stk. 1, og til at fastsætte nærmere regler om, hvordan udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i praksis skal bistå politiet, er indtil videre ikke blevet udnyttet, idet der ikke har været behov for en nærmere bekendtgørelsesregulering heraf. Bestemmelsen omfatter også gateway-stationer.

Det nævnte samarbejde mellem politiet og udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er således, for så vidt angår den praktiske og tekniske udformning af den assistance, der ydes, foregået på aftalebasis. Bestemmelsen giver imidlertid hjemmel til, hvis der opstår problemer hermed, at fastsætte nærmere regler herom.

En eventuel bekendtgørelsesregulering af de tekniske krav til aflytningsfaciliteterne i det tekniske udstyr og tekniske systemer bør, så vidt det er muligt, være baseret på fælleseuropæiske standarder.

En eventuel bekendtgørelsesregulering af, hvordan bistanden til politiet i praksis skal ydes, vil primært tilsigte at videreføre det hidtidige, aftalebaserede samarbejde, herunder den praksis og de aftaler, der er for betaling herfor.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 3.

Det følger af bestemmelsen, at det påhviler udbyderen at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden i de i stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde. Den foreslåede bestemmelse knytter sig således til stk. 1, nr. 2, om aflytning og øjeblikkelig overførsel af telekommunikation til den begærende medlemsstat i tilfælde, hvor den aflyttede person befinder sig på den begærende eller en tredje medlemsstats område. Bestemmelsen om udbyderens pligt til at bistå politiet er nødvendig som følge af, at disse aflytningssituationer ikke er omfattet af retsplejelovens regler. Det betyder blandt andet, at retsplejelovens § 786, stk. 1, (om udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters pligt til at bistå politiet), ikke finder anvendelse.

Bestemmelsen er bødesanktioneret, således at manglende overholdelse af pligten til at bistå politiet kan medføre bødestraf.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 4, der i 2006 blev indsat i loven som følge af anbefaling 18 i regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.

Bestemmelsen skal både sikre, at udbyderne bistår politiet ved at iværksætte indhentelse af oplysninger om teletrafik samt historiske teleoplysninger og historiske udvidede teleoplysninger straks efter en konkret anmodning, og ved at oplysningerne udleveres til politiet så hurtigt som muligt inden for en rimelig tidsfrist, således at hensigten med indgrebet ikke forspildes. Der er således ikke tale om, at en udbyder med det samme (straks) skal kunne levere data, men blot at udbyderen straks skal gå i gang. Bestemmelsen har relevans for de oplysninger, som udbyderne er i besiddelse af, selv om der ikke er fastsat noget krav om logning heraf. Udbyderne kan eksempelvis ligge inde med data, som er nødvendige med henblik på taksering og behandling af eventuelle regningsklager.

Teknologien og de forskellige datatyper er i stadig udvikling, og der skal ved fortolkning af, hvor hurtigt udbyderne skal levere de efterspurgte oplysninger, ske en konkret graduering både i forhold til bestemte datatyper og bestemte systemer. Til eksemplificering kan nævnes, at der i dag i langt størstedelen af sagerne sker levering inden for én time, uanset om der er tale om data vedrørende fastnet eller mobiltelefoni. Det skal hertil bemærkes, at det på længere sigt er målsætningen med bestemmelsen, at udbyderne skal have pligt til at levere historiske maste- og teleoplysninger straks ved politiets anmodning herom.

Det skal endvidere bemærkes, at der i forhold til tidsrammen for udlevering af oplysninger til politiet må tages hensyn til, at de systemer, der genererer oplysningerne, ikke vil være søgbare hele tiden. Dette kan skyldes forhold som behovet for opdatering af databaser, opgradering af systemerne, vedligeholdelse el. lign. Der kan således ikke med rimelighed fastsættes en bestemt, generel tidsramme.

Det nærmere omfang af de data, som teleudbyderne forpligtes til at udlevere, følger af logningsbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelsen gælder som udgangspunkt alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, men det er hensigten at benytte muligheden i den foreslåede § 10, stk. 5, til at undtage visse udbydere, således at bestemmelsens anvendelsesområde tilpasses kravene i logningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse præciserer ligeledes, at der også er pligt til straks at behandle politiets anmodning om oplysninger om teletrafik.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 5.

Efter bestemmelsen i stk. 5 vil ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med justitsministeren kunne fastsætte regler, hvorefter de krav, der efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 1-2, stilles til indretningen af udstyr og systemer, fraviges i særlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette.

På trods af, at bestemmelsen, jf. den foreslåede § 10, stk. 1, er begrænset til at gælde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, vil der stadig være behov for at kunne fravige forpligtelsen til at indrette udstyr og systemer. Bemyndigelsen kan anvendes i situationer, hvor tekniske forhold umuliggør en opfyldelse af de krav, der i stk. 1, nr. 1-2, stilles til indretningen af de tekniske systemer og det tekniske udstyr.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan også anvendes til at fravige forpligtelsen for visse offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvor det ikke teknisk giver mening at pålægge en forpligtelse til at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det kan for eksempel gælde radiobaserede systemer og andre systemer med mulighed for direkte kommunikation mellem terminaler, for eksempel TETRA, ligesom det kan være relevant at kunne fritage broadcasting-tjenester fra forpligtelsen.

Bestemmelsen sikrer derimod den nødvendige sammenhæng mellem kravene i telereguleringen og i logningsbekendtgørelsen.

På grund af den nære sammenhæng med logningsbekendtgørelsen kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler, hvorefter de i den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 1-2, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges for samme gruppe af foreninger eller sammenslutninger heraf, som undtages forpligtelsen til registrering og opbevaring af oplysninger efter logningsbekendtgørelsen.

I logningsbekendtgørelsen er der fastsat regler, der undtager andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder, fra forpligtelsen til at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik.