I medfør af § 1, stk. 3, §§ 3-5, § 17, stk. 5, og § 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, og efter anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, efter samråd med Grønlands hjemmestyre, samt efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes:
§ 1. Forskriften gælder for alle fiskeskibe med havnekendingsnummer, uanset størrelse.
§ 2. Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner:
»Længden overalt (Loa )« er afstanden i lige linje mellem det forreste punkt på forstævnen og det agterste punkt på agterstævnen, således som denne fremgår af målebrevet.
»Bredden B« er skibets største bredde, således som denne fremgår af målebrevet.
»Dimensionstal« er skibets længde overalt multipliceret med bredden (Loa x B).
»Godkendt redningsflåde« er en redningsflåde godkendt og overensstemmelsesmærket (rat-mærket) i henhold til teknisk forskrift om udstyr i skibe. Fiskeskibe med et dimensionstal under 100 kan anvende redningsflåder med kapacitet til 4 personer godkendt af Søfartsstyrelsen, jf. dog § 3.
»Godkendt redningsdragt« er en termisk isoleret redningsdragt eller beskyttelsesdragt godkendt og overensstemmelsesmærket (rat-mærket) i henhold til teknisk forskrift om udstyr i skibe.
»Anerkendte normer« er standarder vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Dansk Standard (DS) og de anerkendte klassifikationsselskaber.
§ 3. Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et skib eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, er lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.
§ 4. Fiskeskibe omfattet af meddelelser fra Søfartsstyrelsen E eller F skal medføre redningsflåder i henhold til bestemmelserne i det regelværk, der gælder for skibet.
Stk. 2. Sådanne skibe skal endvidere medføre en godkendt redningsdragt til hver ombordværende person.
Stk. 3. Mindre skibe, der udelukkende har tilladelse til sejlads i begrænsede, beskyttede områder, jf. bilaget til forskriften, kan anvende egnede, termisk beskyttende flydedragter af en type, fremstillet og godkendt efter anerkendte normer.
§ 5. Fiskeskibe med et dimensionstal under 20 skal være udrustet med en godkendt redningsflåde med kapacitet til at optage alle personer om bord. Sådanne skibe, der udelukkende har tilladelse til sejlads inden for en afstand af 3 sømil af nærmeste land, kan i stedet for ovenstående vælge et af følgende alternativer:
Skibet skal medføre en redningsflåde med mindst 2 opdriftskamre, der er fremstillet i henhold til anerkendte normer for redningsflåder til fritidsfartøjer. Flåden skal være pakket i container, have kapacitet til at optage mindst fire personer og være forsynet med lysreflekterende materiale. Flåden skal være certificeret af en anerkendt kontrolinstans i et EU/EØS-land
Skibet kan undlade at medføre en redningsflåde, hvis det er dokumenteret, at skibet er forsynet med opdriftsmidler i et sådant omfang, at det i alle konditioner flyder med tilstrækkelig fribord til at kunne lænses i tilfælde af bordfyldning. Et sådant skib skal have en termisk beskyttende flydedragt fremstillet og godkendt efter anerkendte normer til hver person om bord.
Stk. 2. Skibe med et dimensionstal under 20 og som udelukkende sejler i en afstand mindre end 1.500 meter fra nærmeste land i et fartsområde inden for Skagen, inklusive Bornholm, samt fiskeskibe i de begrænsede, beskyttede farvande, defineret i bilaget, kan af Søfartsstyrelsen fritages for redningsflåde, mod i stedet at have en godkendt redningsdragt eller beskyttelsesdragt eller en termisk beskyttende flydedragt fremstillet og godkendt efter anerkendte normer til hver person om bord.
§ 6. Arbejdspramme, der bruges i forbindelse med bundgarnsfiskeri og som ikke fjerner sig mere end 3 sømil fra nærmeste kyst, er ikke forpligtiget til at medføre redningsflåde, når de er i følge med et skib, der er udrustet med redningsflåde med kapacitet til at optage alle personer på skibet og prammen.
§ 7. Redningsflåder skal så vidt muligt anbringes, så de umiddelbart kan overføres til udsætning fra en hvilken som helst af skibets sider.
Stk. 2. Redningsflåder skal anbringes med fanglinen permanent fastgjort til skibet, således at der ikke er fare for at de bryder fri og driver væk, når flåden er oppustet på vandet under indskibningen. Flåder skal endvidere have automatisk frigørelse, således at flåden flyder frit op, oppustes automatisk og bryder fri fra skibet, hvis det synker. Dette kræver et svagt led indsat i fanglinesystemet. Flåder, der er surret, skal forsynes med godkendte hydrostatiske udløserapparater.
Stk. 3. Redningsflåder i skibe, der udelukkende sejler i områder med lave vanddybder, kan undlade det svage led i forbindelse med fanglinen, hvis fanglinen har en længde, der er mindst 2 gange den største vanddybde i sejladsområdet
Stk. 4. Redningsflåder og hydrostatiske udløserapparater, bortset fra engangs hydrostatiske udløserapparater, skal efterses ved en godkendt servicestation med højst 12 måneders mellemrum. Hvor dette ikke er praktisk muligt kan Søfartsstyrelsen forlænge tidsrummet til 17 måneder .
§ 8. Redningsdragter skal anbringes i nærheden af redningsmidlerne og så vidt muligt således, at de er tilgængelige fra frit dæk.
§ 9. Overtrædelse af §§ 4-8 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 10. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
Stk. 2. De i § 9, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.
§ 11. Forskriften træder i kraft den 1. september 2004.
Stk. 2. Teknisk forskrift nr. 4 af 6. juli 1995 om redningsflåde i mindre fiskefartøjer ophæves.
/Peter Lauridsen
Bilag 1
Bilag til teknisk forskrift om redningsflåder og -dragter i fiskeskibe
I forskriften gives mulighed for, at mindre fiskeskibe, som alene anvendes i afgrænsede, beskyttede områder, fritages for at være udrustet med redningsflåde eller redningsdragt. I den forbindelse anses følgende områder for at være omfattet af begrebet afgrænsede, beskyttede områder:
Alle fjorde inden for fjordmundingen, inkl. Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og -Bredning, samt Limfjorden.
Århus Bugt og Ebeltoft Vig.
Stagns Fjord.
Lille Bælt (fra Fredericia til Assens).
Odense Fjord.
Fyns Hoved, Kors Havn og farvandet inden for Æbelø.
Farvandet syd for linien Hov-Lunde-borg.
Det sydfynske Øhav, inden for Veis-næs Nakke - Ærø - Bagenkop/Skjold-næs fyr - Helnæs.
Alssund.
Lollands nordkyst inden for linierne Tårs - Temø - Ore Hoved.
Storstrømmen og Bøgestrømmen.
Guldborg Sund.
Øresundskysten fra Helsingør til Dragør.
Agersøsund.
Farvandet Mellem Sejerø - Ordrup Næs - Nekselø.
Da det bør være muligt for et fiskeskib, at sejle fra et afgrænset, beskyttet område til et andet, er sejlads indtil 1.500 meter fra kysten overalt i farvandene inden for Skagen, herunder Bornholm, også omfattet af forskriftens mulighed for fritagelse.
Forskriften udstedes som en enkeltstående forskrift, for hurtigst muligt at få indført bestemmelser om redningsdragter i alle fiskeskibe, efter ønske fra fiskerierhvervet.
Forskriftens bestemmelser vil blive indarbejdet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E og F ved først givne lejlighed.
I skibe, der er fritaget fra redningsflåde, anbefales det, at de ombordværende har dragten på i den kolde del af året.
Officielle noter
