I medfør af § 3, stk. 10 og 11, § 5, stk. 8, § 6, stk. 4, § 7, stk. 6, § 9, stk. 3, § 20, stk. 10 og 11, § 21, stk. 5, § 30, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, i taxiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 14 i bekendtgørelse nr. 1197 af 28. september 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter:
Denne bekendtgørelse gælder for udførelse af erhvervsmæssig persontransport med en dansk indregistreret bil, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, inklusive chaufføren.
Ansøgning om udstedelse, ændring og fornyelse af tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport og tilladelse til at drive kørselskontor skal indgives til Færdselsstyrelsen ved digital selvbetjening via virk.dk.
Ansøgere om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport og tilladelse til at drive kørselskontor skal dokumentere kravet til egenkapital ved
virksomhedens seneste årsrapport, som er underskrevet eller revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor,
erklæring afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor, eller
garanti stillet af et forsikringsselskab eller af et pengeinstitut med et indhold, der er fastsat af Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentligt brug og eventuelt udskrift fra Det Centrale Kriminalregister til brug ved bedømmelsen af ansøgerens vandel.
Stk. 2. En ansøger, der har eller har haft bopæl i udlandet i en eller flere perioder forud for ansøgningen, skal selv tilvejebringe straffeattest fra tidligere opholdslande.
Stk. 3. En ansøger skal, på anmodning fra Færdselsstyrelsen, afgive enhver oplysning til vurdering af vandel efter stk. 1, samt til vurdering af, om denne vil kunne drive virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel
Færdselsstyrelsen indhenter oplysninger fra skatteforvaltningen om forfalden gæld til det offentlige til brug ved bedømmelsen af, om den ansøgende virksomhed og den ansvarlige leder opfylder kravene i taxilovens § 3, stk. 2, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4 og § 5, stk. 3, nr. 3, om ikke at have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, skal ved digital selvbetjening via virk.dk indgive oplysning til Færdselsstyrelsen om registreringsnummeret på den bil, hvortil tilladelsen anvendes.
Stk. 2. Kun biler, hvis registreringsnummer er indberettet til Færdselsstyrelsen efter stk. 1, kan benyttes til erhvervsmæssig persontransport.
Ansøgning om chaufførkort, fra en person, der gennemfører og består den i § 20 nævnte uddannelse, indgives digitalt til Færdselsstyrelsen gennem uddannelsesstedet via styrelsens bevisadministrationssystem. Ansøgeren skal endvidere via borger.dk indgive erklæring om samtykke til, at Færdselsstyrelsen indhenter vandelsoplysninger i henhold til § 7 og helbredsoplysninger i henhold til § 9.
Stk. 2. Ansøgning om fornyelse af et chaufførkort indgives via digital selvbetjening inden udløb af gyldighedstiden.
Stk. 3. En ansøgning efter stk. 1 eller 2 skal vedlægges en lægeattest på en særlig blanket, der findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen udsteder et midlertidigt chaufførkort, når det er fastslået, at ansøgeren opfylder betingelserne for tildeling af chaufførkort. Det midlertidige chaufførkort kan benyttes, indtil indehaveren modtager det endelige chaufførkort.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen kan i forbindelse med indgivelse af ansøgning om fornyelse af chaufførkort, eller i forbindelse med sagsbehandlingen heraf, udstede et midlertidigt chaufførkort til ansøger. Det midlertidige chaufførkort kan højst bevare sin gyldighed frem til det tidspunkt, hvor der træffes endelig afgørelse i fornyelsessagen.
Stk. 6. Et midlertidigt chaufførkort indeholder oplysning om indehaverens navn og adresse. Det skal medbringes under kørslen og skal på forlangende forevises for kontrolmyndighederne.
Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentligt brug og eventuelt udskrift fra Det Centrale Kriminalregister til brug ved bedømmelsen af ansøgerens vandel.
Stk. 2. En ansøger, der har eller har haft bopæl i udlandet i en eller flere perioder forud for ansøgningen, skal selv tilvejebringe straffeattest fra tidligere opholdslande.
Stk. 3. En ansøger skal, på anmodning fra Færdselsstyrelsen, afgive enhver oplysning til vurdering af vandel efter stk. 1, samt til vurdering af, om denne vil kunne udføre erhvervet som chauffør på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
En ansøger skal, jf. dog stk. 2,
have et gyldigt chaufførkort,
have et gyldigt førerkort udstedt i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, eller
have gennemført og bestået et af Færdselsstyrelsen godkendt kvalifikationskursus inden for de seneste 10 år.
Stk. 2. Chauffører, der udfører offentlig servicetrafik i henhold til § 2, stk. 5, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, og som efter den 1. september 2001 har gennemført og bestået et af Færdselsstyrelsen godkendt kvalifikationskursus, opfylder kursuskravet.
En ansøger skal opfylde de helbredskrav, der er fastsat for ”Gruppe 2” i bilag 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B udstedt før den 1. juli 1996 skal opfylde de helbredskrav, der er fastsat for ”Gruppe 1” i bilag 1.
Stk. 3. Den i § 6, stk. 3, nævnte lægeattest må ved ansøgningens indlevering ikke være over tre måneder gammel.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan kræve, at der fra speciallæge eller andre fremskaffes erklæring eller yderligere oplysninger.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om udstedelse og fornyelse af chaufførkort, hvori der foreligger helbredsoplysninger, der kræver lægeerklæringer, udtalelser eller vurderinger.
Et kørselskontor skal indsamle og opbevare data i mindst 5 kalenderår samt det indeværende år i overensstemmelse med specifikationer på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Stk. 2. Kørselskontoret skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen indsende oplysninger omfattet af stk. 1. Indsendelsen skal ske i overensstemmelse med vejledning om kørselskontorers indsamlings- og indberetningspligt, der findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Kørselskontorets administrative system revideres en gang årligt af en statsautoriseret eller registreret revisor, som afgiver en erklæring om, hvorvidt kørselskontorets administrative system er i overensstemmelse med ISAE 3000 standard. Revisorerklæringen sendes til Færdselsstyrelsen senest den 30. september.
Stk. 4. Instruks om krav til systemrevision af kørselskontorers systemanvendelse findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel
Kørselskontoret skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen og i forbindelse med et tilsyn indsende dokumentation for, at taxilovens kapitel 4 og 5 er opfyldt.
Et kørselskontor, der er etableret i et landdistrikt, kan udføre taxikørsel med udgangs- og afslutningspunkt inden for det geografiske område som Færdselsstyrelsen har fastsat i tilladelsen. Tilladelsen vedlægges et kort med angivelse af det geografisk afgrænsede område.
Stk. 2. Taxikørsel, der påbegyndes inden for det i stk. 1 nævnte område, kan afsluttes uden for dette. Bilen skal umiddelbart efter afslutning af kørselsopgaven vende tilbage til det i stk. 1 nævnte område.
Stk. 3. Efter forudgående bestilling kan taxikørsel påbegyndes uden for det i stk. 1 nævnte område, hvis transporten har afslutningspunkt inden for området.
Det landsdækkende prisloft for taxikørsel fremgår af bilag 2. Prisloftet er beregnet ud fra en starttakst, en samtidig anvendelse af tidstakst og afstandstakst og indeholder tre forskellige takster, samt et tillæg, hvis der er flere end 4 passagerer i bilen (storvogne).
Stk. 2. Der må ikke opkræves betaling for medbragte kørestole, førerhunde og lignende.
Stk. 3. Prisloftet reguleres en gang årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det til enhver tid gældende prisloft fremgår af Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Ansøgning om godkendelse af et uddannelsessted, indsendes til Færdselsstyrelsen på et særligt skema på styrelsens hjemmeside og skal indeholde
undervisningsplan for kurset og oplysning om, hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt,
oplysninger om undervisernes kvalifikationer og kompetenceområder,
oplysninger om undervisningslokaler, undervisningsmaterialer, udstyr til praktikdelen og køretøjspark og
oplysninger om betingelser for deltagelse i undervisningen, herunder deltagerantal.
Uddannelsesstederne skal oplyse kursister om, at Færdselsstyrelsen har godkendt uddannelsesstedet og dets uddannelsesaktivitet. Uddannelsesstederne skal gøre oplysningerne tilgængelige for kursisterne eller sikre, at de bliver meddelt klart og entydigt og i god tid inden indgåelse af aftale om uddannelsen.
Færdselsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside sine frister for behandling og godkendelse af uddannelsessteder og uddannelsesaktivitet.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan forlænge den i stk. 1 nævnte frist én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Færdselsstyrelsen giver ansøger meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen om forlængelsen skal være begrundet.
Færdselsstyrelsen skal hurtigst muligt kvittere for modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af uddannelsessteder og uddannelsesaktivitet. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om
den offentliggjorte frist for behandlingen af den pågældende ansøgning og muligheden for, at fristen kan blive forlænget én gang, jf. § 15, stk. 1 og 2, og
oplysning om de administrative klagemuligheder for den pågældende afgørelse.
Det af Færdselsstyrelsen godkendte uddannelsessted har ansvaret for undervisernes kvalifikationer og for, at underviserne gennemfører den nødvendige opkvalificering.
En underviser, der skal forestå undervisningen i emnet ”Færdselslovgivning” og i de individuelle køretimer, skal være godkendt kørelærer til kørekort kategori B.
Stk. 2. En underviser, der skal arbejde som instruktør ved førstehjælp, skal være registreret hos Dansk Førstehjælpsråd.
Stk. 3. Øvrige undervisere skal have pædagogisk erfaring samt indgående og aktuel faglig viden og kompetencer inden for det område, som vedkommende underviser i.
Stk. 4. Alle undervisere skal deltage i relevant efteruddannelse i 3 dage minimum hvert andet år.
Uddannelsesstedet har ansvaret for, at det har tilstrækkeligt udstyr til rådighed, som er relevant og nødvendigt for at sikre varetagelse af den uddannelsesvirksomhed, som uddannelsesstedet er godkendt til at drive. Udstyret skal være tidssvarende og afspejle normal standard i branchen.
Kvalifikationskursus, skal have en varighed på mindst 74 timer, heraf mindst 6 individuelle køretimer med undervisning i trafiksikkerhed, passagervenlig samt defensiv og energirigtig kørsel. Ved en time forstås 60 minutter inklusive op til 15 minutters pause.
Stk. 2. Kurset skal, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse, omfatte undervisning i
arbejdsret,
færdselslovgivning,
energirigtig og passagervenlig kørsel,
taxilovgivningen,
arbejdsmiljø, herunder ergonomi,
befordring af særlige grupper,
konflikthåndtering og kommunikation,
kundeservice og
Dansk Førstehjælpsråds uddannelser ”Færdselsrelateret førstehjælp” og ”Førstehjælp ved hjertestop” med en varighed på 11 timer.
Stk. 3. En ansøger, der inden for de seneste 12 måneder har gennemført og bestået Dansk Førstehjælpsråds uddannelser ”Færdselsrelateret førstehjælp” og ”Førstehjælp ved hjertestop”, kan fritages for undervisning i førstehjælp.
Et kvalifikationskursus afsluttes med en teoretisk og en praktisk prøve.
Stk. 2. Ved den teoretiske prøve anvendes en af Færdselsstyrelsen udarbejdet prøve, som aflægges ved hjælp af et elektronisk prøveaflæggelsessystem.
Stk. 3. Ved den praktiske prøve skal en ansøger ved at føre bil sandsynliggøre, at vedkommende er kvalificeret til at udføre erhvervsmæssig persontransport. Bedømmelsen foretages af en godkendt kørelærer til kørekort kategori B.
Stk. 4. Den praktiske prøve skal gennemføres med ekstern censur af en godkendt kørelærer ansat på et andet godkendt uddannelsessted.
Uddannelsesstedet skal før begyndelsen af en ansøgers uddannelse udarbejde en lektionsplan for uddannelsesforløbet. Underviseren og ansøgeren skal straks efter afslutningen af hvert enkelt emne i undervisningsplanen med deres underskrifter bekræfte, at der er undervist i det pågældende emne, herunder bekræfte datoen for afslutningen af emnet og den faktisk anvendte tid.
Stk. 2. Oversigten skal opbevares af det godkendte uddannelsessted i mindst 2 år efter afslutningen af uddannelsen.
Repræsentanter for Færdselsstyrelsen skal gives adgang til at overvære undervisning og afsluttende prøver.
Optagelse på et af Færdselsstyrelsen godkendt kvalifikationskursus, forudsætter, at ansøgeren
behersker det danske sprog på niveau med de i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsatte mål, der fører frem til Prøve i Dansk 2, jf. bilag 4, og
er fyldt 21 år på tidspunktet for aflæggelse af de afsluttende prøver og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år. Heri indgår ikke perioder, hvor kørekortet måtte være frakendt.
Stk. 2. Ansøgeren skal forevise gyldigt, originalt kørekort til kategori B, og uddannelsesstedet skal opbevare kopi af kørekortet i mindst 2 år efter afslutningen af uddannelsen.
Stk. 3. er ansøger undtaget krav om chaufførkort, jf. taxilovens § 7, stk. 5, kan der ses bort fra kravene i stk. 1, nr. 2. Ved optagelse på kurset skal ansøger overfor uddannelsesstedet kunne dokumentere sin optagelse på redder- eller ambulancebehandleruddannelsen.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel
Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af chaufførkort, tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport og til at drive kørselskontor fortsat er til stede, jf. taxilovens § 11.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan anmode chaufførkortindehaveren, den ansvarlige leder og tilladelsesindehaveren om enhver oplysning, som er nødvendig for at vurdere, om kravene i taxilovens § 3, § 5, § 6, stk. 1, og § 7, fortsat er opfyldt.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan indhente enhver oplysning fra offentlige myndigheder, herunder politiet og Skattestyrelsen, som er nødvendig for at vurdere, om tilladelsesindehaveren fortsat kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 2, nr. 6, og § 5, stk. 2, nr. 6.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan indhente enhver oplysning fra offentlige myndigheder, herunder politiet og Skattestyrelsen, som er nødvendig for at vurdere, om den ansvarlige leder fortsat ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, og om den ansvarlige leder kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 3, stk. 3, nr. 4 og 5, og § 5, stk. 3, nr. 4 og 5.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen kan indhente enhver oplysning fra offentlige myndigheder, herunder politiet, som er nødvendig for at vurdere, om chaufførkortindehaveren fortsat ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, og om chaufførkortindehaveren kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. taxilovens § 7, stk. 2, nr. 4 og 5.
Stk. 6. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om forfalden gæld til det offentlige til brug ved bedømmelsen af, om tilladelsesindehaveren og den ansvarlige leder fortsat opfylder kravene i taxilovens § 3, stk. 2, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4, og § 5, stk. 3, nr. 3, om ikke at have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel
Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen og til brug for tilsyn indsende dokumentation for, at virksomheden overholder taxilovens § 10.
Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Stk. 2. En afgørelse om nægtelse af optagelse af en ansøger på et af Færdselsstyrelsen godkendt kvalifikationskursus på grund af manglende sprogkundskaber og godkendt kørelærers bedømmelse af den praktiske prøve, jf. § 21, stk. 3, kan ikke indbringes for Færdselsstyrelsen.
Med bøde straffes den, der overtræder § 5, stk. 2, § 6, stk. 6, 2. pkt., § 10, stk. 2 og 3, § 11, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1627 af 19. december 2017 om taxikørsel ophæves.
Stk. 3. For tilladelser og godkendelser udstedt i henhold til lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v. fortsat anvendelse, indtil tilladelserne eller godkendelserne udløber eller ombyttes.
/ Kasper Bruun Graversen
Bilag 1
Kravene i ”Gruppe 1” gælder for ansøgere, der er indehaver af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B udstedt før den 1. juli 1996.
Kravene i ”Gruppe 2” gælder for alle andre ansøgere.
A. Synet
Gruppe 1
a) Ansøgeren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.
b) Ansøgerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120°, og synsvinklen skal være mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt.
c) Ved fremadskridende øjensygdom kan chaufførkort kun fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b.
e) Et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme.
f) I ganske særlige tilfælde kan chaufførkort udstedes, selvom ansøger ikke lever op til kravene for synsfelt og synsstyrke, hvis der foreligger en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme, som har konstateret, at der ikke er andre nedsættelser af synsfunktionen som eksempelvis blænding, kontrastfølsomhed og synsevne i tusmørke.
Gruppe 2
a) Ansøgeren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt.
b) Ansøgerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.
c) Ansøgeren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.
d) Et alvorligt tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme.
B. Hørelsen
C. Førlighed
Gruppe 1
Ved fysisk handicap kan chaufførkort fornyes eller bevares, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af forslag til, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det vurderes, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde.
Ved fremadskridende sygdomstilstand kan chaufførkort fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren stadig uden risiko kan føre bil, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport.
Chaufførkort kan fornyes eller bevares uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret.
Gruppe 2
D. Hjerte- og karsygdomme
Gruppe 1
a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper.
b) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT).
c) symptomer på angina pectoris.
d) defibrillatorimplantation eller udskiftning eller tilsigtede eller ikke-tilsigtede stød fra defibrillator.
e) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom.
f) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet).
g) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion.
h) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer).
i) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer).
j) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA).
k) hjertesvigt, med et funktionsniveau svarende til New York Heart Associations (NYHA) funktionsklasse I, II og III.
l) hjertetransplantation.
m) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed.
n) hjerteklapoperation.
o) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen.
p) medfødt hjertesygdom.
q) hypertrofisk kardiomyopati, hvis tilstanden ikke har medført synkope (besvimelsestilfælde).
r) særlige hjerterytmeforsyrrelser: Langt QT-syndrom med synkope (besvimelsetilfælde), torsades de pointes eller forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms).
a) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse.
b) Hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse IV.
c) Hjerteklapsygdom med aortainsufficiens, aortastenose, mitralinsufficiens eller mitralstenose, hvis funktionsdygtigheden svarer til NYHA klasse IV, eller hvis der har været episoder med synkope (besvimelse).
d) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød.
Gruppe 2
a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper.
b) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører langsom hjerterytme (bradyarytmier), syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser med andengrads atrioventrikulær blok (AV) (Mobitz type II AV blok), tredje grads AV-blok eller vekslende grenblok.
c) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT).
d) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører hurtig hjerterytme (supraventrikulære eller ventrikulære takyarytmier) med polymorf ikke-vedvarende ventrikulær takykardi (VT), vedvarende ventrikulær takykardi eller med indikation for defibrillator.
e) symptomer på angina pectoris.
f) permanent pacemakerimplantation eller udskiftning.
g) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom.
h) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet).
i) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion.
j) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer).
k) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer).
l) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA).
m) ved betydende carotisstenose.
n) den maksimale diameter på aorta overstiger 5,5 cm.
o) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse I eller II, forudsat at den venstre ventrikels ejektionsfraktion er mindst 35 pct.
p) hjertetransplantation.
q) hjerteklapoperation.
r) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen.
s) grad 3 hypertension (det diastoliske blodtryk er ≥ 110 mmHg og/eller det systoliske blodtryk er ≥ 180 mmHg).
t) medfødt hjertesygdom.
a) defibrillatorimplantation (ICD-enheder).
b) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse.
c) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse III og IV.
d) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed.
e) hjerteklapsygdom i NYHA klasse III eller IV eller med ejektionsfraktion (EF) på mindre end 35 pct., mitralstenose og alvorlig pulmonal hypertension eller med alvorlige ekkokardiografiske tegn på aortastenose eller aortastenose, der medfører synkope. Reglen gælder ikke ved fuldstændig asymptomatisk alvorlig aortastenose, hvis kravene om arbejdstest i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer” er opfyldt.
f) strukturelle og elektriske kardiomyopatier — hypertrofisk kardiomyopati med tidligere synkoper, eller hvor to eller flere af følgende tilstande er til stede: Fortykkelse af venstre ventrikels væg på > 3 cm, ikke-vedvarende ventrikulær takykardi, tilfælde af pludselig død i familien (førstegradsslægtning), ingen forøgelse af blodtrykket ved aktivitet.
e) langt QT-syndrom med synkope (besvimelse), torsades de pointes og forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms).
f) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød.
Andre hjertemuskelsygdomme
E. Diabetes
Gruppe 1
Chaufførkort kan kun fornyes, eller bevares for ansøgere med diabetes på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes.
Chaufførkort fornyes eller bevares, for ansøgere med diabetes, som behandles med medicin, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst fem år. En ansøger, som behandles med medicin, der medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, skal godtgøre, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. Chaufførkort kan hverken bevares eller fornyes for førere med utilstrækkelig erkendelse af tilstanden.
Chaufførkort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøger, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. For ansøgere med alvorlig recidiverende hypoglykæmi i vågen tilstand kan chaufførkort først fornyes eller bevares tre måneder efter sidste tilfælde.
I særlige tilfælde kan chaufførkort fornys eller bevares, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig vurdering og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på løbende at sikre, at personen er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand.
Gruppe 2
Chaufførkort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere med diabetes, som ikke behandles med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi, efter reglerne for gruppe 1, jf. pkt. 2-5.
Chaufførkort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere med diabetes, som behandles med medicin, som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), på baggrund af en udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens eller førerens diabetessygdom.
Ved udstedelse, fornyelse eller bevarelse af chaufførkort efter pkt. 7 skal der fastsættes vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på op til tre år og under følgende betingelser:
a) Der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder.
b) Ansøgeren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi,
c) Ansøgeren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre.
d) Ansøgeren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi.
e) Der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden.
F. Neurologiske sygdomme (obstruktivt søvnapnøsyndrom, epilepsi mv.)
Obstruktivt søvnapnøsyndrom
Moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom kan forårsage udtalt dagtræthed. Moderat obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til et antal af apnøer og hypopnøer pr. time (AHI) mellem 15 og 29, mens svært obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til en AHI på 30 eller mere.
Ansøgere, der lider af udtalt dagtræthed, som formodes at skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden chaufførkort kan udstedes eller fornyes. De kan rådes til at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde.
Chaufførkort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, hvis de med en lægeerklæring kan dokumentere, at de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og vurderes at kunne køre sikkert.
Gruppe 1
Chaufførkort fornyes eller bevares for ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år.
Ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 3 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert.
Gruppe 2
Chaufførkort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 1 år.
Ansøgere, der lider af udtalt dagtræthed, der skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 1 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert.
Epilepsi
Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens ansøgeren udfører erhvervsmæssig persontransport i bil.
Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås.
Gruppe 1
For ansøgere med epilepsi kan chaufførkort kun fornyes eller bevares efter 1 år uden yderligere anfald. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi.
For ansøgere med epilepsi kan chaufførkort kun fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, indtil ansøgeren eller føreren har været anfaldsfri i mindst fem år.
For ansøgere med epilepsi, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan chaufførkort dog fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi.
For ansøgere med epilepsi, der kun har haft anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan chaufførkort endvidere fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan chaufførkort kun fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan chaufførkort kun fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på mindst seks måneder og på grundlag af en lægelig vurdering. Chaufførkort kan dog fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.
Ved lægeordineret nedtrapning eller efter lægeordineret ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan lægen råde til ikke at køre fra det tidspunkt, hvor den lægeordinerede nedtrapning begynder, og herefter i seks måneder fra det tidspunkt, hvor den anfaldsforebyggende behandling er afsluttet. Chaufførkort kan kun fornyes eller bevares efter udløbet af den kørselsfri periode, jf. 1. pkt. For ansøgere, der har haft et epileptisk anfald som følge af en lægeordineret medicinændring, lægeordineret nedtrapning eller ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan chaufførkort kun fornyes eller bevares efter en periode på 3 måneder efter, at den tidligere effektive anfaldsforebyggende behandling et genoptaget.
Har en ansøger haft tab af bevidsthed i andre tilfælde end de i pkt. 11-14 nævnte, kan chaufførkort fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel.
Gruppe 2
Chaufførkort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. Chaufførkort kan dog udstedes, fornyes eller bevares, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan chaufførkort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. Chaufførkort kan dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.
For ansøgere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan chaufførkort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse.
For ansøgere, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan chaufførkort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale. Risikoen for gentagelse bør vurderes at være højst 2 % om året.
For ansøgere med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f. eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning, strukturel intracerebral læsion, eller andre strukturelle forhold) kan chaufførkort, uanset anfaldsforekomst, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald bør vurderes at være højst 2 % om året.
G. Psykiske sygdomme eller svækkelser
Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af chaufførkort fra indehaverens fyldte 70. år for chaufførkort til gruppe 2. Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau.
Ved kognitiv svækkelse kan udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi indeholde en anbefaling om afholdelse af en vejledende helbredsmæssig køretest.
Gruppe 1
a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,
b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller
c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.
Gruppe 2
H. Alkohol, narkotika og lægemidler
Alkohol
Gruppe 1
Chaufførkort kan hverken fornyes eller bevares for ansøgere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde kørsel i bil, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, og indtagelse af alkohol adskilt.
For ansøgere, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan chaufførkort kun fornyes eller bevares efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
Gruppe 2
Narkotika og lægemidler
Misbrug:
Regelmæssig indtagelse:
Gruppe 1
Gruppe 2
I. Nyresygdomme
Gruppe 1
Gruppe 2
J. Andet (organtransplantation mv.)
Organtransplantation
Gruppe 1
Gruppe 2
Bilag 2
| Takst 1 (hverdagskørsel fra kl. 6 til kl. 18) | Takst 2 (kørsel aften og nat fra kl. 18 indtil kl. 6 samt i weekender fra fredag kl. 18 indtil mandag kl. 6 samt på helligdage) | Takst 3 (kørsel på særlige dage, dvs. 1. januar, 24. -26. december og 31. december) | |
|---|---|---|---|
| Starttakst (kr./tur) | 80 | 90 | 135 |
| Kilometertakst (kr./km) | 12 | 17 | 25,50 |
| Kilometertakst storvogne (kr./km) | 18 | 25,50 | 38,25 |
| Tidstakst (kr./time) | 400 | 450 | 675 |
Bilag 3
1. Arbejdsret
Mål: At kende generelle arbejdsretslige regler.
Herunder regler for tillidsrepræsentant, samarbejdsudvalg, ansættelse/afskedigelse, graviditet, orlov, foreningsforhold og ligestilling på arbejdsmarkedet.
2. Færdselslovgivning1)
Mål: At øge det generelle kendskab til færdselslovgivningen, med særlig vægt på emner, der kan relateres til arbejdet som fører af bil, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i de i bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) fastsatte krav:
– Afsnit 1. Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr, særligt 1.2.6.
– Afsnit 3. Køretøjers manøvreegenskaber.
– Afsnit 4. Trafikantadfærd, særligt 4.1 og 4.7.
– Afsnit 7. Manøvrer på vej, særligt 7.18.3
– Afsnit 8. Særlige risikoforhold i trafikken, særligt 8.1 og 8.2
3. Energirigtig og passagervenlig kørsel, brug af GPS (individuelle køretimer)
Mål: At kunne udføre energirigtig og defensiv kørsel i praksis.
Deltageren kører rutineret, passagervenligt og udviser en defensiv køreadfærd, hvilket indebærer at farlige- og potentielt farlige situationer observeres og der reageres hensigtsmæssigt og velovervejet, så både skadesrisiko og brændstofforbrug begrænses.
Deltageren har forståelse for sammenhængen mellem chaufførens køremåde og de faktiske driftsomkostninger- brændstof og vedligeholdelse, på køretøjet.
Deltageren kan betjene GPS udstyr eller lignende positioneringssystem til vejfinding.
Deltageren betjener køretøjets øvrige hjælpeudstyr rutineret og fejlfrit.
4. Taxilovgivningen
Mål: At opnå kendskab til de til enhver tid gældende regler indeholdt i taxilovgivningen.
Herunder betingelser for udstedelse af tilladelser mv., taxametre og kontrolapparater, kørselskontorer, regler for betaling og særlige krav til bilen.
5. Arbejdsmiljø, herunder ergonomi
Mål: At medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, samt forebyggelse af fysiske risici.
Sikkerhedsorganisation, sundhedsarbejde, arbejdsgiverens og den ansattes pligter i forhold til arbejdsmiljøet, arbejdsplads-vurdering (APV) samt regler for hvileperioder og fridøgn.
Baseret på chaufførens beskyttelse af sig selv ved håndtering af byrder. Løfteteknik, ergonomiske forhold, der gør sig gældende ved chaufførens typiske arbejdsopgaver som f.eks. håndtering af ældre og handicappede samt bagagehåndtering. Kendskab til omsorg for egen krop og psyke, ernæring, beklædning, arbejdsredskaber og hjælpemidler.
6. Befordring af særlige grupper
Mål: At kende til særlige gruppers behov, herunder kendskab til de enkelte grupper af personer, chaufføren kan komme i kontakt med.
Chaufføren kan afstemme den fysiske og psykiske kontakt til patienten ud fra dennes aktuelle handicap. Kendskab til diverse teknikker og hjælpemidler til personforflytning og deres anvendelse – herunder kørestolsteknik, trappemaskine, gangredskaber og ganghjælpemidler samt kommunikation med handicappede og patienter.
7. Konflikthåndtering og kommunikation
Mål: At kunne kommunikere hensigtsmæssigt, forebygge og nedtrappe potentielle konflikter, herunder optræde hensigtsmæssigt i opståede konflikter.
Deltageren har kendskab til verbal og non verbal kommunikation, og har viden om forskellige konflikttyper.
Deltageren har kendskab til adfærd, der op- eller nedtrapper konflikter.
Deltageren har kendskab til forskellige teorier omkring konflikthåndtering; konflikttrappen, konfliktpyramiden o.a. og kan anvende sin viden som redskaber til konfliktløsning.
8. Kundeservice
Mål: At kunne yde kundevenlig service og kørsel
Herunder at kunne tilpasse sin optræden på en måde, der bidrager til at højne en servicevirksomheds image. Chaufførens optræden og image samt betydningen for virksomheden af kvaliteten af den ydelse, chaufføren leverer. Chaufførens forskellige roller og typer personer, som chaufføren kommer i kontakt med. Vedligeholdelse af køretøjet, kørslen, tilrettelæggelse af arbejdet, kommercielle og finansielle følger af tvister.
9. Førstehjælp (Dansk Førstehjælpsråds kurser ”Færdselsrelateret førstehjælp” og ”Førstehjælp ved hjertestop”)
Mål: At kunne beherske færdselsrelateret førstehjælp herunder førstehjælp ved hjertestop.
Undervisningen skal følge Dansk Førstehjælpsråds undervisningsplan for ”Færdselsrelateret førstehjælp” og ”Førstehjælp ved hjertestop”.
Bilag 4
Ved optagelse af en ansøger skal uddannelsesstedet sikre, at en ansøger kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder forstå indholdet i en enkel kommunikation, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet.
Det skal sikres, at en ansøger kan
– kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde.
– finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst sprog omhandler korrekte og almindelige hverdags forhold.
– læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter.
– formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold.
Officielle noter
