Lovens formål er at etablere en obligatorisk registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder med henblik på at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med tatovering.
Denne lov gælder for tatoveringssteder, jf. dog stk. 2. Lovens kapitel 3 gælder for enhver, der udfører tatovering, uanset om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. Denne lov gælder ikke for tatovering, der udføres som led i behandling, jf. sundhedslovens § 5.
Tatoveringssted: Et sted, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Tatovering: En metode, hvorved tatoveringsfarve med et eller flere pigmenter med nål eller lignende udstyr indføres i en persons læderhud eller i slimhinde med henblik på permanent eller langvarig farvning af hud eller slimhinde med det formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere eller bibringe det tatoverede område en bestandig markering. Den ved metoden frembragte farveændring af hud eller slimhinde benævnes også tatovering.
Kapitel 2
Tatoveringssteders pligter
Registrering af tatoveringssteder hos Sikkerhedsstyrelsen
Ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog § 5. Ved registrering skal der oplyses om navn, adresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse, antallet af medarbejdere, ansatte og tilknyttede tatovørers navne og kontaktoplysninger og eventuelt cvr-nummer på tatoveringsstedet og på ejeren af tatoveringsstedet. Sker der ændringer i forhold til de registrerede oplysninger, har ejeren af tatoveringsstedet pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for rimelig tid.
Stk. 2. Det er ikke tilladt at udføre erhvervsmæssig tatovering på et tatoveringssted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen opretter et tatoveringsstedsregister og et register over ansatte og tilknyttede tatovører, der er registreret efter stk. 1.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra tatoveringsstedsregisteret om, hvilke tatoveringssteder og ansatte og tilknyttede tatovører der er registrerede efter stk. 1.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om registrering efter § 4, stk. 1, herunder regler om afgrænsning af de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
Erhvervsministeren fastsætter regler om, at registrering og skriftlig kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Et registreret tatoveringssted skal sikre forsvarlige infektionshygiejniske forhold.
Stk. 2. Tatovører ansat på eller tilknyttet et registreret tatoveringssted skal have gennemført et hygiejnekursus for at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter i samarbejde med Statens Serum Institut regler om de infektionshygiejniske krav, der påhviler registrerede tatoveringssteder.
Stk. 4. Statens Serum Institut fastsætter regler om længden og indholdet af det hygiejnekursus, der giver adgang til at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed.
Et registreret tatoveringssted skal for hver enkelt udført tatovering opbevare oplysninger om navn og adresse på det seneste afsætningsled for de anvendte tatoveringsfarver og om, hvilke tatoveringsfarver der er anvendt til tatoveringen. Oplysningerne skal opbevares på det registrerede tatoveringssted på en sådan måde, at de kan sættes i forbindelse med hver enkelt udført tatovering.
Stk. 2. Et registreret tatoveringssted skal opbevare oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, i 5 år.
Stk. 3. Et registreret tatoveringssted skal efter anmodning fra forbrugeren udlevere oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, om forbrugerens tatovering.
Det er ikke tilladt at udføre tatovering på en person under 18 år.
Stk. 2. Det er endvidere ikke tilladt at udføre tatovering på en person i hoved, på hals og på hænder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med tatoveringssteder.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan af tatoveringssteder kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsynet efter stk. 1, inden for rimelig tid.
For at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsynet har Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private ejendomme og lokaliteter. Politiet yder om nødvendigt Sikkerhedsstyrelsen bistand hertil.
Sikkerhedsstyrelsen kan i tilsynsøjemed foretage registersamkøring af oplysninger fra egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder med henblik på registersamkøring i tilsynsøjemed, i det omfang det er af væsentlig betydning for at udøve tilsynet efter § 11, stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen kan give et registreret tatoveringssted påbud om at træffe foranstaltninger med henblik på at efterkomme krav fastsat i §§ 7-9 eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan afregistrere et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet ikke efterkommer et påbud udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere afregistrere et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet har overtrådt §§ 7-10 eller regler udstedt i medfør heraf eller afviser at medvirke til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn.
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Sikkerhedsstyrelsen opkræver årligt et gebyr hos den, der har registreret et eller flere tatoveringssteder efter § 4, stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen og tilsynet efter § 11, stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen opkræver desuden et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på tatoveringsstedet ved påbud efter § 14, stk. 1.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1, herunder om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra opkrævningen af gebyr.
Stk. 3. Det gebyr, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., evalueres 2 år efter lovens ikrafttræden.
De, der udøver erhvervsmæssig tatovering på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, skal lade det eller de tatoveringssteder, hvor tatovering udføres, registrere efter § 4, stk. 1, senest den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et registreret tatoveringssted, der er omfattet af stk. 1, skal opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9 senest den 1. januar 2020.
Stk. 3. Kapitel 4-6 gælder i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 ikke for registrerede tatoveringssteder, der er omfattet af stk. 1, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen aflægger i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 et vejledningsbesøg hos registrerede tatoveringssteder, der er omfattet af stk. 1, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.
Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen opkræver et gebyr hos den, der er omfattet af stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til vejledningsordningen og til vejledningsbesøget nævnt i stk. 4, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.
Det fremgår af bestemmelsen, at lovforslaget har til formål at etablere en obligatorisk registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder med henblik på at mindske de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med tatovering.
En sådan registrerings- og tilsynsordning medfører, at forbrugerne får adgang til tatoveringssteder, der opfylder et minimum af krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver og forbrugerinformation.
Tatoveringserhvervet er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014, og hvis formål er at etablere en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.
Det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 1, 1. pkt., at den foreslåede lov gælder for tatoveringssteder. Den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde, undtagen for så vidt angår kapitel 3, indebærer, at alle steder, hvor der udøves tatovering i erhvervsmæssigt øjemed er omfattede.
I det foreslåede 2. pkt. foreslås det imidlertid, at lovens kapitel 3 også gælder for enhver, der udfører tatovering uanset om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Bestemmelsen betyder, at reglerne i lovens kapitel 3 om forbuddet mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere personer på visse legemsdele både finder anvendelse på personer, som udfører tatovering i erhvervsmæssigt øjemed såvel som personer, der ikke udfører tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Det bemærkes, at den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde for så vidt angår kapitel 3 om forbud mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere personer på visse legemsdele, gælder for enhver, der udøver tatovering, uanset sted, og uanset om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed eller ej.
Endelig fremgår det af den foreslåede § 2, stk. 2, at loven ikke gælder for tatovering, der udføres som led i behandling, jf. sundhedslovens § 5. Dette gælder, uanset hvor tatovering som led i behandling finder sted. Ved behandling forstås efter sundhedslovens § 5, bl.a. undersøgelse, diagnosticering og sygdomsbehandling samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
Det foreslås at indsætte definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i den foreslåede lov.
Ved tatoveringssted forstås ifølge lovforslagets § 3, nr. 1, et sted, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Med den foreslåede definition omfatter begrebet tatoveringssted alle steder, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Det omfatter herunder f.eks. traditionelle tatoveringsforretninger, hvor der udføres tatovering. Stederne kan være faste lokaliteter eller steder, hvor der lejlighedsvis udføres tatovering, f.eks. ved tatoveringsevents eller på messer. Et tatoveringssted kan også være i hjemmet, såfremt tatovering dér udøves i erhvervsmæssigt øjemed. Selvom tatoveringen foregår i tatovørens eller kundens eget hjem, vil der således være tale om et tatoveringssted i lovens forstand, hvis tatovering sker i erhvervsmæssigt øjemed, bl.a. hvis der opkræves betaling eller anden modydelse for tatoveringen.
Ved tatovering forstås ifølge lovforslagets § 3, nr. 2, både en metode og et resultat af anvendelsen af metoden i form af farveændring af hud eller slimhinde. Ved tatovering indføres der pigment i hud eller slimhinde. Pigment frembringer en farveændring af huden/slimhinden. Det er pigmentkornene, der udgør den fysiske tatovering i huden/slimhinden. Tatovering defineres i § 3, nr. 2, således som en metode, hvorved tatoveringsfarve med et eller flere pigmenter (langtidsholdbart farvestof) med nål eller lignende udstyr indføres i en persons læderhud eller i slimhinde med henblik på permanent eller langvarig farvning af hud eller slimhinde med det formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere eller bibringe det tatovererede område en bestandig markering. Den ved metoden frembragte farveændring af hud eller slimhinde benævnes tatovering. Kosmetisk tatovering er omfattet af begrebet tatovering.
Der gælder i dag ingen pligt for tatoveringssteder til at lade sig registrere for, at der på stedet må udøves tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Det foreslås med lovforslagets § 4 at indføre en registreringsordning for tatoveringssteder.
Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., at ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen. Det indebærer, at tatoveringssteder skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de påbegynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre tatovering i erhvervsmæssigt øjemed
Af 2. pkt. fremgår det at, der ved registrering skal oplyses om navn, adresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse, antal medarbejdere og eventuelt cvr-nummer på tatoveringsstedet.
Endelig fremgår det af 3. pkt., at ejeren af tatoveringsstedet har pligt til at opdatere oplysninger inden for rimelig tid. Det betyder, at hvis der sker ændringer i forhold til de registrerede oplysninger, har ejeren af tatoveringsstedet, pligt til at opdatere de registrerede inden for maksimalt 14 dage. Det kan f.eks. være oplysninger om antallet af personer, der udøver tatovering på stedet, eller det skriftlige informationsmateriale, der udleveres til forbrugere.
Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 2, at det ikke er tilladt at udføre erhvervsmæssig tatovering på et tatoveringssted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Det følger heraf, at det vil være forbudt at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed, hvis ikke det sker på et registreret tatoveringssted.
Der vil ikke gælde nogen begrænsning i antallet af tatovører, der kan udføre tatoveringer på det registrerede tatoveringssted. Det vil desuden være ejeren (en fysisk eller juridisk person), af tatoveringsstedet, der er ansvarlig for, at stedet er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, og at tatovering på stedet sker i henhold til de regler, der vil blive fastsat i henhold til lovforslaget. Det vil således være ejeren, der med lovforslaget er overordnet ansvarlig for, at den enkelte udøver af tatovering på tatoveringsstedet opfylder disse regler, når vedkommende tatoverer en kunde, og som er ansvarlig for at tage de nødvendige forholdsregler, hvis dette ikke sker.
Det foreslås, at ejere af tatoveringssteder selv skal lade tatoveringsstedet registrere digitalt. De skal endvidere selv foretage ændringer i oplysninger om registreringen, f.eks. afregistrering ved tatoveringsstedets ophør med tatoveringsvirksomhed. Hvis et registreret tatoveringssted flytter til en ny adresse, er der tale om et nyt tatoveringssted, der skal registreres. Det skyldes, at en flytning kan nødvendiggøre et nyt tilsynsbesøg med henblik på at føre tilsyn med, om indretning m.v. i de nye lokaler lever op til kravene.
Med den foreslåede § 4, stk. 3, opretter Sikkerhedsstyrelsen et tatoveringsstedsregister. Registeret skal indeholde oplysninger om tatoveringssteder, der udfører tatoveringssteder i erhvervsmæssigt øjemed, som har ladet sig registrere på styrelsens hjemmeside. Med registeret etableres et grundlag for en tilsynsordning med tatoveringssteder.
Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra tatoveringsstedsregisteret om, hvilke tatoveringssteder, der er registrerede efter stk. 1. De oplysninger, som skal offentliggøres, er oplysninger, der gør det muligt for forbrugerne at identificere registrerede tatoveringssteder, herunder et tatoveringssteds navn, adresse, telefonnummer og evt. hjemmesideadresse.
Det fremgår af den foreslåede § 5, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering efter § 4, stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
Det tilsigtes, at der fastsættes regler, der indebærer, at et sted med en fast lokalitet (virksomhedsadresse), hvor der udøves erhvervsmæssig tatovering, skal registreres som et tatoveringssted. Det forudsættes, at hver faste lokalitet registreres som ét tatoveringssted, ligesom der opkræves et gebyr for hvert af sådanne steder. Det gælder uanset ejerforholdene og uanset, om ejeren måtte være bosiddende her i landet eller ej. Samme ejer kan således have flere tatoveringssteder, der hver skal registreres, og hvorfra der for hvert enkelt sted skal betales et årligt gebyr.
Tatovering, der finder sted på midlertidige lokaliteter (f.eks. tatoveringsevents m.v.), vil typisk foregå som en del af den virksomhed, der udføres på et fast tatoveringssted. Det forudsættes, at der i så fald ikke skal ske en selvstændig registrering af det midlertidige sted. Det forudsættes dog, at virksomheder, der udelukkende udfører tatoveringer lejlighedsvist på ikke-faste lokaliteter, vil skulle registreres med en virksomhedsadresse. I forbindelse med udførelsen af tilsynet vil Sikkerhedsstyrelsen kunne anmode tatoveringsstedet oplyse om og i givet fald hvor, tatoveringsstedet udfører tatoveringer ud over på den faste lokalitet. Sikkerhedsstyrelsen vil dermed i praksis have mulighed for eventuelt at foretage et tilsynsbesøg ved en tatoveringsevent eller på en messe.
Med lovforslagets § 6, stk. 1, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler fastsat i medfør heraf skal foregå digitalt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne og myndighederne.
Erhvervsministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse bl.a. kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt, herunder at skriftlige henvendelser ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 til at fastsætte regler om, at registrering af tatoveringssteder efter § 4, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssystem.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, f.eks. i et digitalt selvbetjeningssystem.
Af de regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 1, vil det komme til at fremgå, hvem der er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrelsen og om hvilke forhold. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation, og der vil kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde kan ske fritagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur, eller hvis sagen omfatter store mængder dokumentation, som ikke er hensigtsmæssigt at indsende digitalt.
Der vil desuden i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder kvitteringer, afgørelser m.v., til virksomhedens eller personens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post.
Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, er det hensigten at fastsætte regler om, at registrering af tatoveringssteder efter § 4, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssystem.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
En meddelelse anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Der gælder ikke i dag krav til hygiejnestandarden på steder, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Med henblik på forebyggelse af risiko for smitteoverførsel i forbindelse med tatovering foreslås det med § 7, stk. 1, at et registreret tatoveringssted skal sikre forsvarlige infektionshygiejniske forhold og oplyse forbrugeren om, i hvilket omfang ejeren af det registrerede tatoveringssted og evt. ansatte har gennemført et hygiejnekursus. De infektionshygiejniske forhold skal være forsvarlige med hensyn til de fysiske rammer (lokaler og inventar) og med hensyn til håndtering, genbehandling og opbevaring af udstyr og tatoveringsfarver. De infektionshygiejniske forhold skal endvidere være forsvarlige i forbindelse med alle procedurer ved tatovering.
Efter den foreslåede bestemmelse skal det registrerede tatoveringssted oplyse forbrugerne om, i hvilket omfang ejeren af det registrerede tatoveringssted og evt. ansatte har gennemført et hygiejnekursus. Denne oplysningspligt vil være opfyldt ved, at det registrerede tatoveringssted offentliggør informationen herom på tatoveringsstedets hjemmeside eller ved opslag på tatoveringsstedet.
Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget stilles krav om, at ejeren af tatoveringsstedet eller ansatte har gennemført et hygiejnekursus. Der stiller heller ikke krav til kursets nærmere indhold.
Med den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed til i samarbejde med Statens Serum Institut at fastsætte regler om de infektionshygiejniske krav, der påhviler tatoveringsstederne.
Der vil bl.a. blive fastsat krav til lokaleindretning og adgang til hygiejnefaciliteter, f.eks. krav om adgang til håndvask i lokalet, hvor der udføres tatovering, brug af sterile nåle og skæreblade og anvendelse af handsker.
Der stilles ikke i dag krav til udlevering af forbrugerinformation forud for en tatovering.
Der er risiko for at få gener og komplikationer som følge af tatovering. For at sikre at forbrugere får information om de almindelige risici, der kan være forbundet med at lade sig tatovere, og hvornår forbrugerne skal søge læge, fastsættes med den foreslåede § 8, stk. 1, at et registreret tatoveringssted skal udlevere skriftlig information om risici m.v. ved tatovering til forbrugeren, inden tatovering udføres.
Efter den foreslåede § 8, stk. 2, bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte regler om krav til det skriftlige informationsmateriale til forbrugeren. Der vil bl.a. blive fastsat regler om, måden hvorpå informationen gives og indholdet af informationen. Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen på sin hjemmeside skal offentliggøre den information, som tatoveringssteder skal udlevere til forbrugerne.
Der findes i dag i medfør af produktsikkerhedslovens generelle regler om produktsikkerhed, herunder bestemmelser om, at tatoveringsfarver som forbrugerprodukter skal følges af visse oplysninger, der gør det muligt at spore dem tilbage i leverandørkæden.
Af § 8, stk. 2, i produktsikkerhedsloven følger det, at en producent, der ikke selv har fremstillet et produkt, skal, når det er relevant, opbevare den dokumentation, der er nødvendig for at spore produktets oprindelse. Dokumentationen skal opbevares i hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori produktet er bragt i omsætning.
Endvidere skal en producent efter produktsikkerhedslovens § 9, stk. 1, træffe de forholdsregler, der er nødvendige for at undgå, at et produkt kan udgøre en fare for forbrugerne. Det kan producenten gøre blandt andet ved at angive relevant produktinformation på produktet eller dets emballage, herunder produktets referencenummer eller det produktparti, produktet tilhører, og producentens identitet og adresse, jf. § 9, stk. 2.
For så vidt angår distributører følger det af produktsikkerhedslovens § 10, stk. 2, at de skal deltage i overvågningen af produkter ved at videregive oplysninger om risici ved produkterne til producenten og myndighederne, og de skal opbevare og videreformidle dokumentation, der er nødvendig for at spore produkternes oprindelse.
Denne dokumentation skal efter produktsikkerhedslovens § 10, stk. 3, opbevares i hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori distributøren har erhvervet produktet.
Af bemærkningerne til produktsikkerhedsloven, jf. Folketingstidende A, Lovforslag nr. L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, bl.a. side 10, 24 og 26, fremgår det, hvilke oplysninger der skal videreformidles og opbevares i de forskellige afsætningsled. Disse oplysninger omfatter navnlig navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset om det er en producent, importør eller distributør.
Efter gældende ret er der derimod ingen krav om sporbarhed af de farver, der anvendes til de enkelte udførte tatoveringer.
Det foreslås med bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt., at et registreret tatoveringssted for hver enkelt udført tatovering skal opbevare navn og adresse på det seneste afsætningsled for de anvendte tatoveringsfarver, og om hvilke tatoveringsfarver, der anvendes til tatoveringen. Ved det seneste afsætningsled forstås bl.a. den der har solgt tatoveringsfarverne til et tatoveringssted.
Som det fremgår ovenfor og af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5, finder produktsikkerhedsreguleringen anvendelse i forhold til de oplysninger, tatoveringsstederne skal have adgang til for, at det skal være muligt at spore tatoveringsfarver tilbage i leverandørkæden.
Opbevaringen af oplysningerne skal ske inden for databeskyttelseslovgivningens rammer.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt. skal et registreret tatoveringssted på tatoveringsstedet endvidere opbevare oplysninger, jf. 1. pkt., således at de kan sættes i forbindelse med den enkelte tatovering. Dette betyder, at enhver farve, der er anvendt til den enkelte tatovering skal være sporbar.
Med § 9, stk. 2, foreslås det, at der i forhold til de oplysninger, der skal opbevares efter § 9, stk. 1, fastsættes en tidsperiode på 5 år. Det er den samme tidsperiode, som følger af produktsikkerhedsloven i forhold til de oplysninger, der skal opbevares efter denne lov for at kunne spore en forbrugerprodukts oprindelse.
Med § 9, stk. 3, foreslås det, at tatoveringsstedet skal udlevere oplysningerne, jf. § 9, stk. 1, i den periode, der følger af § 9, stk. 2, til forbrugeren om den tatovering som forbrugeren har fået udført, efter dennes anmodning, som kan være mundtlig eller skriftlig. Det bemærkes, at der med forbrugeren skal forstås forbrugeren selv eller en person, som forbrugeren har givet fuldmagt hertil.
Udlevering af oplysningerne skal ske inden for databeskyttelseslovgivningens rammer.
Tilsynsmyndigheden kan efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, kræve de i § 9, stk. 1, nævnte oplysninger udleveret som led i sin tilsynsvirksomhed.
Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering (tatoveringsloven) opstiller to forbud i forbindelse med udførelse af tatovering.
Det følger af tatoveringslovens § 1, at det er forbudt at tatovere en person under 18 år.
Det følger af tatoveringslovens § 2, at det er forbudt at tatovere en person i hoved, på hals og på hænder.
Straffen for overtrædelse af disse forbud er ifølge lovens § 1 bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Hverken tatoveringsloven eller dens forarbejder en nærmere afgrænsning af ”tatovering”, men det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at forbuddene i tatoveringslovens §§ 1 og 2 omfatter såvel traditionelle tatoveringer som kosmetisk tatovering. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.6 ovenfor.
I den foreslåede § 10, stk. 1, videreføres forbuddet mod at tatovere personer under 18 år. Forbuddet vil være gældende uden hensyntagen til, at det er den unge selv, der aktivt har opsøgt et tatoveringssted med henblik på at lade sig tatovere, eller om en forælder måtte have givet samtykke til, at tatoveringen kan finde sted. Tatovøren skal sikre sig, at kunden er 18 år eller derover. Dette kan ske ved krav om fremvisning af billede-ID.
Efter den foreslåede § 10, stk. 2, er det ikke er tilladt at udføre tatovering på en person i hoved, på hals og på hænder. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af forbuddet mod at tatovere en person i hoved, på hals og på hænder i § 1, stk. 2, i lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering.
Det bemærkes, at straffen for overtrædelse af forbuddene i de foreslåede § 10, stk. 1 og stk. 2, skal være bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 17.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at personer, som har gennemført en uddannelse med et praktisk og teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Med bestemmelsen sikres det, at sundhedsministeren i bekendtgørelse kan fastsætte regler om forbuddet i det foreslåede stk. 2 mod at tatovere i ansigt, ikke vil gælde personer, som udfører kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber, og som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering med et praktisk og teoretisk indhold, der er fastsat af en brancheforening.
Dette vil sikre, at kosmetisk tatovering under visse betingelser fremover bliver lovligt i øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Efter stk. 3, 2. pkt., kan sundhedsministeren fastsætte regler om krav til de brancheforeninger, der skal kunne fastsætte en uddannelse i kosmetisk tatovering og til det nærmere indhold og længde af den uddannelse, der er nævnt i 1. pkt.
Der kan bl.a. fastsættes regler om krav til foreningens formål, f.eks. at foreningen skal repræsentere medlemmerne i faglige spørgsmål og have et ikke uvæsentligt antal medlemmer. Der kan også fastsættes krav til foreningens vedtægter, herunder at foreningen er demokratisk i sin opbygning og funktion, og at vedtægterne indeholder bestemmelser om optagelse og fratagelse af medlemskab.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at foreningen skal give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke uddannelseskrav foreningen har opstillet.
I forhold til uddannelse vil der kunne fastsættes overordnede krav til uddannelsens teoretiske og praktiske indhold og længden heraf.
Personer, som har gennemført en sådan uddannelse omfattes ikke af forbuddet i stk. 2 for så vidt angår kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Sundheds- og Ældreministeriet vil i forbindelse med evt. udstedelse af regler i medfør af § 10, stk. 3, overveje, om der kan være grundlag for at udvide den foreslåede registrerings- og tilsynsordning til også at omfatte de nævnte steder, hvor der udføres kosmetisk tatovering. Dette vil kræve lovændring.
Ingen myndighed fører tilsyn med tatoveringssteder.
Med den foreslåede § 11, stk. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen fremover skulle føre tilsyn med tatoveringssteder, der er omfattet af den foreslåede lov.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn på tatoveringssteder.
I lyset af de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige risici samt et ureguleret marked er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2019 skal gennemføre et tilsynsbesøg på alle registrerede tatoveringssteder. I perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2022 er det hensigten, at alle registrerede steder modtager et tilsynsbesøg hvert andet år.
Efter den foreslåede 3-årige implementeringsperiode vil Sikkerhedsstyrelsen overgå til en risikobaseret tilsynsmodel. Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede tilsyn vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i styrelsens datadrevne risikomodel, der allerede i dag benyttes til styrelsens kontrol på andre produkt- og forretningsområder.
Den datadrevne risikomodel vil således danne grundlag for prioritering af styrelsens fremtidige tilsynsaktiviteter. I den datadrevne risikomodel vil indgå data fra forskellige kilder, der organiseres på en måde, der giver mulighed for at danne rapporter og analyse til brug for prioriteringen. Modellen vil desuden bestå af softwareløsninger, der kan anvendes i forbindelse med analyse, rapportering og til statistiske formål.
Ved at benytte denne risikomodel med henblik på at tilrettelægge tilsynet med tatoveringssteder sikres det, at ressourcerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor risikoen ved manglende regelefterlevelse er størst.
Det fremgår af den foreslåede § 11, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen af tatoveringssteder kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsynet efter stk. 1. inden for rimelig tid.
Ingen myndighed fører tilsyn med tatoveringssteder.
Det fremgår af den foreslåede § 12, 1. pkt., at for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsynet har Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private ejendomme og lokaliteter.
Ejendomme og lokaliteter er tatoveringssteder, dvs. de steder hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Adgang uden retskendelse til private ejendomme og lokaliteter efter lovens forstand vil således alene forekomme i de tilfælde, hvor der på stederne udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed, og alene på det sted, hvor aktiviteten pågår.
Bestemmelsen giver således Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at få adgang uden retskendelse i forbindelse med gennemførelse af tilsynet. Bestemmelsen kan særligt anvendes i de situationer, hvor et tatoveringssted f.eks. ikke frivilligt ønsker at udlevere oplysninger m.v. til brug for gennemførelse af tilsynet.
Det er kun muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende bestemmelsen i forbindelse med gennemførelse af tilsynet. Det skal således være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Sikkerhedsstyrelsen vil efter den foreslåede ordning kunne udøve tilsyn både i forbindelse med proaktive tilsyn, hvor styrelsen har planlagt tilsynet på forhånd, og reaktive tilsyn, som oftest sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en bekymringshenvendelse.
Det er ikke en forudsætning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan få adgang efter bestemmelsen, at styrelsen har viden om, at der på stedet pågår tatoveringsvirksomhed, der udgør en risiko. Om det er nødvendigt at få adgang til tatoveringsstedet beror bl.a. på, om Sikkerhedsstyrelsen kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for et tilsyn på anden måde. Endvidere bør der kun søges adgang til private beboelseslokaler, hvis undersøgelsens formål ikke har kunnet opnås på anden vis. Hvordan tilsynet udføres mest effektivt indgår i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig. Der er tale om en proportionalitetsafvejning.
Det foreslås, at tilsynsbesøg skal varsles inden besøget foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge lovens § 5, stk. 4, fraviges, hvis øjemedet med indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående kendskab til underretning skulle gives.
Det er vurderingen, at øjemedet normalt ikke forspildes ved at varsle eller anmelde tilsynsbesøg. Hensynet til tatoveringsstedets arbejde tilsiger også, at tilsyn skal varsles, idet tatovering af en kunde kan vare i flere timer, hvorfor uvarslet tilsyn vil betyde, at en udøver af tatovering ved et tilsynsbesøg må afbryde tatovering af kunden. Tatoveringssteder har desuden åbent på forskellige tider af døgnet og ikke nødvendigvis inden for normale forretningsåbningstider, hvilket kan medføre, at tilsynsmyndigheden ofte kan komme forgæves på tilsynsbesøg.
Det er vurderingen, at man ved at varsle tilsynsbesøg får en mere åben og konstruktiv dialog med tatoveringsstederne, der modtager tilsynsbesøg. Det foreslås derfor, at der sædvanligvis foretages varslede tilsynsbesøg. Uvarslede tilsynsbesøg vil kunne komme på tale, f.eks. i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen finder, at der foreligger risiko for tatoveringssikkerheden. Sikkerhedsstyrelsen kan vælge at foretage varslede eller uvarslede tilsynsbesøg på baggrund af bekymringshenvendelser, oplysninger fra medierne m.v., som Sikkerhedsstyrelsen vurderer vedrører risiko for tatoveringssikkerheden.
Sikkerhedsstyrelsens tilsyn kan også gennemføres ved indhentning af oplysninger hos tatoveringsstedet. Dette kan eksempelvis være billeddokumentation, kopi af informationsmateriale eller dokumentation for procedurer på tatoveringsstedet.
Det foreslås desuden, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor der udstedes et påbud efter forslagets § 14, stk. 1, foretager et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrollere, om påbuddet er efterkommet. Et opfølgende tilsynsbesøg vil altid udløse et gebyr.
Herudover foreslås det i § 12, 2. pkt., fastsat, at politiet om fornødent yder Sikkerhedsstyrelsen bistand, hvilket f.eks. kan være aktuelt i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne tilfælde være behov for, at politiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.
Som tidligere nævnt skal det bemærkes, at den foreslåede tilsynsordning vil blive administreret i overensstemmelse med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, således at denne lovs processuelle regler skal overholdes ved gennemførelsen af tilsynet. Dette indebærer bl.a., at tatoveringssteder som hovedregel skal underrettes forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af tilsyn uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, medmindre Sikkerhedsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at kravet om en forudgående underretning helt eller delvist kan fraviges i medfør af lovens § 5, stk. 4.
Efter den foreslåede § 13, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen i tilsynsøjemed foretage registersamkøring af oplysninger fra egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, dvs. oplysninger der fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside eller lignende. Disse oplysninger vil i fremtiden kunne anvendes som udgangspunkt for risikobaseret tilsyn med tatoveringssteder. Det risikobaserede tilsyn er nærmere beskrevet i afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen kan anvendes til at foretage registersamkøring af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet i forbindelse med styrelsens tilsynsaktiviteter og oplysninger modtaget i forbindelse med tatoveringsstedernes registrering hos Sikkerhedsstyrelsen. Der vil være tale om offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Arbejdstilsynets smileyordning m.v. Hermed får Sikkerhedsstyrelsen adgang til at anvende stamdata om virksomheder, data fra registreringer samt data fra tilsynsbesøg.
En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og logning i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning. Samkøring af oplysninger vil endvidere ske under hensyntagen til reglerne i persondataloven om anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet samt forudgående information til de berørte, jf. lovens § 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr. 4.
Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede bestemmelse vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, som får virkning fra den 25. maj 2018. Det gælder forordningens artikel 5, artikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel 6, stk. 4.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde, hvor det vil være af væsentlig betydning for tilsynet efter § 11, stk. 1, får adgang til at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med henblik på registersamkøring, dvs. oplysninger, som f.eks. ikke fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside eller lignende. Det kan f.eks. være af væsentlig betydning i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med overtrædelser eller personskader, eller hvor Sikkerhedsstyrelsen har modtaget borgerhenvendelser.
Bestemmelsen vil give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med henblik på at registersamkøre disse med de oplysninger, som vil indgå i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel. Formålet hermed er at kvalificere risikobilledet, således at Sikkerhedsstyrelsen bliver i stand til mere præcist at prioritere styrelsens tilsynsindsats.
Sikkerhedsstyrelsen vil ikke have brug for at kende identiteten på personer, der eventuelt måtte have fået gener eller komplikationer efter tatovering, men vil alene have brug for oplysninger om hvilket tatoveringssted, det drejer sig om. Der vil derfor ikke være tale om oplysninger, der identificerer, eller gør det muligt at identificere enkeltpersoner. Hermed vil Sikkerhedsstyrelsen ikke få adgang til oplysninger om enkeltpersoners navn, cpr.nr., helbredsmæssige forhold, behandling m.v.
En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelseslovgivningen.
Sikkerhedsstyrelsen kan med den foreslåede § 14, stk. 1, påbyde tatoveringssteder, der er registreret efter lovens § 4, stk. 1, at træffe foranstaltninger med henblik på at efterkomme krav fastsat i lovens §§ 7-9 eller regler udstedt i medfør heraf.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde et tatoveringssted, at nærmere bestemte krav opfyldes, eller nærmere bestemte procedurer følges. Det er en betingelse for at udstede et påbud, at forholdene på tatoveringsstedet kan udgøre en risiko for forbrugere, der lader sig tatovere på stedet.
Sikkerhedsstyrelsen foretager et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrollere, om påbuddet er efterkommet. Når Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at de tidligere uopfyldte krav nu er opfyldt, ophæves påbuddet.
Efter den foreslåede stk. 2 kan Sikkerhedsstyrelsen afregistrere et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet ikke efterkommer et påbud udstedt i medfør af den foreslåede stk. 1. Afregistrering vil medføre, at der ikke længere må udføres tatovering på tatoveringsstedet.
Efter den foreslåede stk. 3 kan Sikkerhedsstyrelsen afregistrere et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet har overtrådt §§ 7-10 i lovforslaget, eller regler udstedt i medfør heraf eller afviser at medvirke til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn efter § 11, stk. 1. Dette vil kunne ske ved gentagen eller grov overtrædelse af loven. Sikkerhedsstyrelsen vil i overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip – afhængig af alvorligheden af de overtrædelser, der er tale om – skulle vurdere, om det er tilstrækkeligt at give tatoveringsstedet et påbud, eller om det er nødvendigt at afregistrere tatoveringsstedet med den virkning, at der ikke længere må udføres tatovering på stedet.
Det foreslås i § 15, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør af loven ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang fra Sikkerhedsstyrelsen til erhvervsministeren. Bestemmelsen i lovforslaget afskærer således muligheden for administrativ rekurs og fraviger derved det almindelige forvaltningsretlige princip, hvorefter afgørelser kan påklages administrativt til højere myndighed.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen vil træffe efter loven eller efter regler, der foreslås fastsat i medfør heraf, vil være af teknisk karakter og forudsætter en betydelig teknisk eller faglig indsigt på området, som det ikke kan forventes, at Erhvervsministeriets departement er i besiddelse af. Der kan således være tale om f.eks. afgørelser om, at et tatoveringssted skal revidere sit informationsmateriale eller indrette tatoveringsstedet på en måde, så der er adgang til håndhygiejnefaciliteter. At træffe disse afgørelser vil forudsætte betydelig teknisk indsigt på området, som det ikke kan forventes, at Erhvervsministeriets departement er i besiddelse af. Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen bidrager efter behov til Sikkerhedsstyrelsens fastsættelse af reaktionsniveauer. Bestemmelsen afskærer også klageadgang over Sikkerhedsstyrelsens afgørelser om fritagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation.
Med bestemmelsen afskæres ikke klageadgangen til Erhvervsministeriets departement over Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, ligesom bestemmelsen ikke afskærer den almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstolene.
I lovforslagets § 16, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen årligt opkræver et gebyr hos den, der har registreret et eller flere tatoveringssteder, efter § 4, stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen og tilsynet. Der betales gebyr pr. registreret tatoveringssted.
Det årlige gebyr skal således dække Sikkerhedsstyrelsens samlede omkostninger til etablering og drift af den foreslåede registreringsordning og tilsyn og i henhold til regler fastsat i medfør heraf.
Det forventes, at det årlige registreringsgebyr vil udgøre 5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted de første 6 år. De efterfølgende år forventes gebyret at udgøre 3.535 kr. pr. registreret tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg forventes at udgøre 5.175 kr.
Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig registrere.
Sikkerhedsstyrelsen skal i forbindelse med tilsynet med tatoveringssteder varetage en række nye opgaver, der bl.a. indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal etablere og drive et system til håndtering af registreringer af tatoveringssteder, herunder oplysninger som skal indsendes sammen med registreringen. Sikkerhedsstyrelsen vil desuden skulle offentliggøre og vedligeholde en liste over registrerede tatoveringssteder. Endvidere vil Sikkerhedsstyrelsen skulle føre tilsyn med tatoveringssteder, der er omfattet af den foreslåede registreringsordning.
Da der er tale om nye opgaver af ganske omfattende karakter, vil opgaverne ikke kunne afholdes inden for Sikkerhedsstyrelsens eksisterende ramme. Det foreslås derfor, at Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af disse nye opgaver finansieres via gebyrer, der opkræves hos tatoveringsstederne.
Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til varetagelse af disse nye opgaver er opgjort til 2,7 mio. kr. i gennemsnit over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio. kr. årligt. Med opkrævningen af disse gebyrer vil Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse af de nævnte opgaver være fuldt omkostningsdækket. Ordningen tilstræbes samlet set at hvile i sig selv over en (4-årig eller 6-årig) periode, hvor den økonomiske balance i perioden vurderes i forhold til det samlede ressourceforbrug ctr. de samlede gebyrindtægter i forbindelse med ordningen.
Der er for ordningen vedtaget en 6-årig balanceperiode for ordningens første seks år. Dette er i strid med budgetvejledningens generelle regel for takstfastsættelse, som er balance over en 4-årig periode, jf. BV 2.3.1.2. Den initiale 6-årige balanceperiode er dog vedtaget for at bringe gebyrerne i ordningens første år ned på et lavere niveau, da det vurderes, at der blandt de erhvervsdrivende, der skal registreres og føres tilsyn med, vil være mange små virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på tatoveringsstedet ved påbud efter § 14. Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor der er udstedt et påbud efter forslagets § 14, stk. 1, foretager et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrollere, om påbuddet er efterkommet.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen og opkrævningen af de i stk. 1 nævnte gebyrer, herunder om at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere for opkrævningen af gebyrer. Størrelsen af gebyrerne fastsættes således, at de modsvarer de forventede omkostninger til Sikkerhedsstyrelsens administration af ordningen og det tilsyn, som styrelsen vil skulle føre efter bestemmelserne i den foreslåede lov.
Såfremt forudsætningerne for de forventede gebyrer ændres på grund af f.eks. langt flere tatoveringssteder, end der er forudsat, kan bestemmelsen endvidere anvendes til at ændre gebyrstørrelserne således, at de fortsat modsvarer de forventede medgående omkostninger i forbindelse med administrationen af ordningen. I lighed med øvrige gebyrordninger vurderes gebyrsatserne løbende med henblik på at sikre gebyrbalance i henhold til Finansministeriets Budgetvejledning 2016.
Bestemmelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at ejere af tatoveringssteder, der er registreret efter forslagets § 4, stk. 1, skal indbetale det første registreringsgebyr samtidig med den digitale registrering. Herefter skal ejeren indbetale et registreringsgebyr hvert år på datoen for registreringen.
Gebyr refunderes ikke, hvis et tatoveringssted lukker inden udløbet af det år, der er betalt registreringsgebyr for.
Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår det i særlige tilfælde kan undlades at opkræve de i stk. 1 nævnte gebyrer. Denne mulighed kan f.eks. forventes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om udenlandske tatovører, der har et midlertidigt tatoveringssted i Danmark eller i tilfælde, hvor et tatoveringssted flytter til en ny adresse umiddelbart efter, at der er betalt registreringsgebyr.
Med den foreslåede bestemmelse gøres det strafbart at overtræde lovens pligter og forbud i § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1. Straffen vil være bøde.
Formålet er at sikre, at de foreslåede bestemmelser efterleves, således at de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med tatovering mindskes.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 1, hjemles bødestraf for den, der undlader at efterkomme registreringspligten, jf. forslagets § 4, stk. 1. Ejeren af tatoveringsstedet vil således kunne straffes efter denne bestemmelse.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at bødeniveauet for manglende registrering ved Sikkerhedsstyrelsen bør være højere end gebyret for registrering, således at der ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at undlade at registrere. Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangsovertrædelse for manglende registrering ved Sikkerhedsstyrelsen ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, hjemles bødestraf for den, der udfører tatovering i erhvervsmæssigt øjemed på et tatoveringssted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, jf. forslagets § 4, stk. 2.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 3, hjemles bødestraf for den, der undlader at opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9 om hygiejne, forbrugerinformation og dokumentation for tatoveringsfarver.
Overtrædelse af disse tre bestemmelser foreslås strafbelagt med henblik på at sikre en høj grad af regelefterlevelse, således at forbrugerne sikres mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder de krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver og forbrugerinformation, der indføres med den foreslåede lov.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 4, hjemles bødestraf for den, der overtræder forbuddet mod at tatovere en person under 18 år eller i hoved, på hals og på hænder, jf. forslagets § 10, stk. 1 og 2. Enhver, der tatoverer i strid med forbuddet, vil kunne straffes. Bestemmelsen gælder således ikke kun ejeren af tatoveringsstedet.
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at bødeniveauet skærpes ved overtrædelse af de foreslåede forbud mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere personer i hoved, på hals og på hænder i forhold til nuværende retspraksis for overtrædelse af tatoveringsloven, og at bødeudmålingen bør tage sit udgangspunkt i denne lovs principper. Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangsovertrædelse af forbuddet mod at tatovere personer under 18 år ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr. grundet overtrædelsens alvorlighed.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre en høj regelefterlevelse.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 5 og 6, hjemles bødestraf for den, der undlader at efterkomme en oplysningspligt eller et påbud, der har hjemmel i forslagets § 11, stk. 2, eller § 14, stk. 1. Ejeren af tatoveringsstedet vil således kunne straffes for overtrædelse af § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1.
Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafbelagt for at sikre en høj regelefterlevelse, således at forbrugerne sikres mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder de krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver og forbrugerinformation, der indføres med den foreslåede lov, og at Sikkerhedsstyrelsen kan føre det tilsigtede tilsyn.
Med det foreslåede stk. 2 kan også selskaber m.v. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel pålægges bødestraf ved overtrædelse af lovens § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, §§ 7-9, § 10, § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19 vil de, der udøver erhvervsmæssig tatovering på tidspunktet for den foreslåede lovs ikrafttræden, senest skulle lade det eller de tatoveringssteder, hvor tatovering udføres, registrere efter lovforslagets § 4, stk. 1, den 1. januar 2020. Der vil således ikke være noget til hinder for, at registreringen kan ske inden udløbet af denne frist.
Med den foreslåede overgangsperiode sikres det, at de, der udfører tatovering i dag i overensstemmelse med gældende lovgivning, har tid til at indrette sig på de ændrede forhold.