Sømandsbeskatningsloven § 3a

§ 3 og § 4 omhandler det særlige sømandsfradrag. Som der er redegjort for under de almindelige bemærkninger, gives sømandsfradraget i øjeblikket ved arbejde ombord på danske og udenlandske skibe i udenrigsfart og desuden på danske skibe i nærfart (sømandsfradragslovens § 3). I udenrigsfart udgør fradraget 23.000 kr. årligt, mens det i nærfart er på 8.000 kr. Dertil kommer i begge tilfælde et procentfradrag, som udgør 15 pct. af lønindkomsten op til 130.000 kr. og 8 pct. af det overskydende beløb, dog højst af en lønindkomst på op til 310.000 kr. Det maksimale sømandsfradrag er herefter 56.900 kr. ved arbejde ombord på dansk eller udenlandsk skib i udenrigsfart, mens det ved arbejde ombord på dansk skib i nærfart er 41.900 kr.

Regeringen ønsker at forenkle dette fradragssystem. Som ovenfor omtalt foreslår regeringen, at den nuværende sondring mellem udenrigsfart, nærfart og begrænset fart afskaffes, og at der fremover således alene skal sondres mellem begrænset fart og anden fart. Sømandsfradraget skal herefter gives med samme sats ved fart uden for det begrænsede fartområde.

Regeringen foreslår, at det eksisterende sømandsfradrag erstattes med et fradrag, der beregnes på grundlag af et maksimalt årligt fradrag på 56.900 kr., hvilket vil være en forenkling i forhold til de gældende regler. Dette svarer til det højst opnåelige fradrag under de nuværende regler. Er ansættelsesperioden kortere end et år, beregnes fradraget forholdsmæssigt. Dette svarer til de gældende regler. Fradraget skal endvidere beregnes forholdsmæssigt i tilfælde af deltidsansættelse, hvis noget sådant skulle forekomme. Den forholdsmæssige beregning sker i øjeblikket på den måde, at fradraget beregnes som en procentvis del af lønnen. Deltidsansættelse og deraf følgende lavere løn giver hermed også et lavere fradrag.

Den allerede eksisterende praksis, hvorefter den pågældende i et vist omfang midlertidigt kan opholde sig i land uden at miste sømandsfradraget, vil ikke blive berørt af, at fradraget fremover vil blive beregnet på en enklere måde end hidtil.

Sømandsfradraget gives ved arbejde ombord på såvel danske som udenlandske skibe som defineret i § 2. Desuden gives fradraget ved arbejde ombord på stenfiskerfartøjer (herunder sandsugere), som har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, og som har en bruttotonnage på 20 tons eller derover, d.v.s den gruppe fartøjer, der kan anvende refusionsordningen i lovforslagets § 10. Betegnelsen »stenfiskerfartøjer« er anvendt i lovforslaget, da denne betegnelse anvendes i lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-loven). Betegnelsen omfatter i DIS-lovens forstand også de fartøjer, der sædvanligvis betegnes som sandsugere.

Det er under alle omstændigheder en betingelse, at forhyringsvilkårene for de pågældende personer svarer til dem, der sædvanligvis gælder for søfolk. Ved bedømmelsen af, om denne betingelse er opfyldt, kan skattemyndighederne lægge vægt på, om sømanden er ansat på vilkår, der svarer til almindelige overenskomstmæssige vilkår på søfartsområdet.

De eksisterende regler om, at sømandsfradraget også gives ved erhvervelse af lønindkomst ved arbejde udført ombord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde ombord på skoleskibe, foreslås videreført.

Som der er redegjort for tidligere, findes der i den eksisterende sømandsfradragslov nogle dispensationsbestemmelser, som gør det muligt at give sømandsfradrag ved anden erhvervsmæssig anvendelse af et skib end befordring af passagerer eller gods. Regeringen ønsker at afskaffe alle dispensationsbestemmelser i forbindelse med beskatning af søfolk og i stedet basere reglerne på objektive kriterier, men regeringen finder samtidig behov for, at der etableres en overgangsordning i de tilfælde, hvor en sådan dispensation allerede er givet, og hvor grundlaget for den givne dispensation fortsat er til stede. Der foreslås derfor en overgangsordning i sådanne tilfælde, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 14-16.

Endelig foreslås det at videreføre de eksisterende regler om, at personer, der vælger sømandsfradraget, ikke samtidig kan foretage fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, (lønmodtagerudgifter over p.t. 4.900 kr.), ligningslovens §§ 9B-9D (befordringsfradrag), ligningslovens § 13 (kontingenter til faglige sammenslutninger) eller efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, (arbejdsløshedsforsikring). De eksisterende regler, hvorefter personer, som kan vælge at foretage sømandsfradraget, ikke kan modtage skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, foreslås også videreført.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være personer, som i dag modtager skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, og som fremover vil kunne vælge sømandsfradraget, hvilket som nævnt vil afskære dem fra adgang til skattefri rejsegodtgørelse. Der foreslås derfor en overgangsregel for sådanne personer, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 14-16.