Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1181 af 21/09/2023

Skatteministeriet

Sømandsbeskatningsloven § 11c

Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.)

Der kan efter samtykke fra en person omfattet af § 5 gives adgang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelse, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til personen.

Stk. 2. Der kan efter samtykke fra ægtefællen til en person, som har givet samtykke efter stk. 1, gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1.

Stk. 3. Adgang til oplysninger efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der anmoder om adgangen, har indgået en aftale herom med told- og skatteforvaltningen.