Sømandsbeskatningsloven § 11c

Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.)

Der kan efter samtykke fra en person omfattet af § 5 gives adgang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelse, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til personen.

Stk. 2. Der kan efter samtykke fra ægtefællen til en person, som har givet samtykke efter stk. 1, gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1.

Stk. 3. Adgang til oplysninger efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der anmoder om adgangen, har indgået en aftale herom med told- og skatteforvaltningen.

Forarbejder til Sømandsbeskatningsloven § 11c

Retsinformation

De nye EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren indfører forskellige begrænsninger, som ikke tidligere har eksisteret, i medlemsstaternes mulighed for at kunne give statsstøtte. Herved sættes der i højere grad end hidtil fokus på, hvordan myndighederne skal forholde sig, hvis grundlaget for den ydede statsstøtte viser sig ikke at være til stede. Et eksempel på noget sådant kunne være, at det viser sig, at kravet om, at et bugser- og bjærgningsfartøj udfører søtransportopgaver i mindst halvdelen af den tid, hvor det er i drift, ikke er opfyldt.

I så fald er grundlaget for statsstøtte (i form af skattefritagelse efter DIS-reglerne) ikke til stede, og det ville i en sådan situation ikke være i overensstemmelse med EU-retningslinierne at lade de pågældende besætningsmedlemmer være omfattet af DIS-skattefritagelsen i det pågældende år.

Imidlertid bør det ikke være det enkelte besætningsmedlems problem, hvis 50 pct.-betingelsen ikke er opfyldt. Ansatte besætningsmedlemmer har ingen indflydelse på, om skibet i en given periode udfører den ene eller den anden opgave. Det har alene arbejdsgiveren, og det er derfor arbejdsgiveren, der må bære konsekvenserne af, at der er udbetalt skattefri DIS-hyre i en situation, hvor grundlaget herfor viser sig ikke at være til stede.

Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren – og arbejdsgiveren alene – i en sådan situation hæfter for de A-skatter og de bidrag efter arbejdsmarkedsfondsloven og ATP-loven, der skulle have været betalt for de personer, der udfører arbejde ombord. Den skattefri nettoløn skal efter lovforslagets § 5, stk. 3, fastsættes under hensyn til skattefritagelsen, og det beløb, som A-skatten og AM-bidraget i en sådan situation skal beregnes af, er den skattepligtige bruttoløn, som er lagt til grund ved fastsættelsen af den skattefri nettoløn. Arbejdsgiveren må i en sådan situation over for skattemyndighederne kunne godtgøre, hvordan den skattefri nettohyre er beregnet, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 5, stk. 3.

Det foreslås videre, at de skyldige A-skatter og bidrag skal betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis ikke DIS-skattereglerne havde været anvendt. Dette indebærer, at det skyldige A-skattebeløb og bidragsbeløb vil blive forrentet på samme måde, som det sker i andre tilfælde.

Såvel arbejdsgiveren som det enkelte besætningsmedlem bliver hermed stillet på samme måde, som hvis det pågældende havde været anset på almindelige skattevilkår året igennem.