Sygedagpengeloven § 7e

Bestemmelsen omhandler lovens uarbejdsdygtighedsbegreb og erstatter bl.a. gældende lovs § 5, stk. 1.

Det fastslås i stk. 1 som en af hovedbetingelserne for retten til dagpenge ved sygdom, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig – enten fuldt eller delvist – på grund af egen sygdom.

Begrebet uarbejdsdygtighed i lovens forstand er et relativt vidt begreb, som det ikke er muligt at give en entydig definition på. Men det er i bestemmelsen i overensstemmelse med praksis præciseret, at der ved vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal foretages en helhedsvurdering, der ikke blot vedrører selve sygdommen, men også dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Bestemmelsen i stk. 2 viderefører de gældende regler i sygedagpengebekendtgørelsens § 32 om delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Det er ved forslaget forudsat, at skønnet over en persons delvise uarbejdsdygtighed foretages af kommunen i forbindelse med en lægelig vurdering heraf, men at det i arbejdsgiverperioden på de første 2 uger af sygefraværet foretages af personens læge. Betingelsen om, at lønmodtagerens fravær skal være på mindst 4 timer pr. uge, betyder, at der som hidtil ikke kan udbetales nedsatte sygedagpenge i tilfælde, hvor en person uanset en nedsættelse af arbejdsmængden fortsætter sit arbejde med det hidtidige antal arbejdstimer.

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden tages udgangspunkt i det arbejde, som den sygemeldte udførte før sygemeldingen, dvs. en vurdering i forhold til det hidtidige arbejdsområde.

Efter en vis sygemeldingsperiode er der imidlertid dannet en praksis om, at vurderingen ikke udelukkende kan foretages ved at sammenholde virkningerne af sygdommen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen.

Med udgangspunkt i denne praksis – der således ikke entydigt fastlægger længden af den sygefraværsperiode, der skal være gået, før der foretages en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden – foreslås det fastsat i loven, at vurderingen efter 3 måneders sygefravær skal ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det betyder, at den sygemeldte kun vil kunne anses for uarbejdsdygtig, hvis sygdommen afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme uddannelses- og beskæftigelsesområde.

Med forslaget åbnes der dog mulighed for, at kommunen kan fravige 3 måneders-reglen, hvis der er særlige grunde, der taler for at anlægge vurderingen i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde på et tidligere eller senere tidspunkt i sygefraværsperioden. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.

Bestemmelsen i stk. 4 omhandler vurdering af uarbejdsdygtigheden for arbejdsledige. Det fastsættes i overensstemmelse med praksis, at vurderingsgrundlaget er det arbejdsområde, som den ledige står til rådighed for.

Efter bestemmelsen i stk. 5 ophører sygedagpengene, når den sygemeldte vurderes igen at være arbejdsdygtig, eller når helbredstilstanden inden raskmelding er stationær. Bestemmelserne viderefører med redaktionelle ændringer gældende lovs § 5, stk. 1, og sygedagpengebekendtgørelsens § 48, stk. 5. Det er dog med hensyn til stationærtidspunktet præciseret, at kommunen før ophøret af sygedagpenge skal anvende arbejdsevnemetoden til at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Til kapitel 6

Visitation og opfølgning