Sydslesvigloven

Den foreslåede bestemmelse indeholder en overordnet beskrivelse af lovens formål, som er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. Ved Sydslesvig forstås det område af det gamle Hertugdømme Slesvig, der ikke blev dansk ved grænsedragningen i 1920.

Ved det danske mindretal forstås personer bosiddende i Sydslesvig, der er tyske statsborgere, og som bekender sig til dansk nationalitet og dansk kultur, jf. i øvrigt Bonn-erklæringen af 29. marts 1955. Om det danske mindretal i Sydslesvig henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.

Det bemærkes, at det frisiske mindretal ikke betragtes som værende en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Det forhindrer dog ikke, at det danske mindretal opretholder de hidtidige samarbejdsrelationer med det frisiske mindretal.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.1.

Bestemmelsen fastsætter, hvilke aktiviteter der kan støttes efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1, vil der kunne ydes støtte til at drive daginstitutions- og skolevirksomhed for mindretallet. Daginstitutions- og skolevirksomhed må forstås i overensstemmelse med danske forhold. Daginstitutionsvirksomhed omfatter blandt andet børnehaver, mens skolevirksomhed omfatter grundskoler, herunder grundskoler med gymnasial overbygning, folkehøjskolevirksomhed og voksenundervisning. Støttefunktioner for daginstitutions- og skolevirksomhed vil være omfattet, herunder eksempelvis drift af Center for Undervisningsmidler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skolebiblioteker. De tilskudsberettigede aktiviteter vil også kunne omfatte drift af kollegievirksomhed for uddannelsessøgende på skolerne, lejrskoler og feriekolonier for børn og unge på daginstitutionerne eller skolerne samt skolefritidsordninger. Det vil også kunne ydes støtte til, at foreninger kan medvirke til finansieringen af egenbetalingen i forbindelse med unge sydslesvigeres ophold på danske efterskoler.

Det fremgår af Bonn-erklæringen af 29. marts 1955, at »I landet Slesvig-Holsten kan der af det danske mindretal oprettes almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver i overensstemmelse med lovene. I skoler med dansk undervisningssprog skal der gives tilstrækkelig undervisning i tysk. Forældre og værger kan frit afgøre, om deres børn skal, besøge skoler med dansk undervisningssprog.« Den skolevirksomhed, der støttes efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, må forudsættes at være med dansk som undervisningssprog inden for rammerne i Bonn-erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 2, indebærer, at der kan ydes støtte til at drive biblioteks- og arkivvirksomhed for mindretallet. Karakteren af biblioteksvirksomhed må forestås i overensstemmelse med den danske bibliotekslovgivning, men virksomheden skal være indrettet, så den tager udgangspunkt i de særlige behov, som mindretallet har for adgang til dansksproget materiale, herunder materiale, der er elektronisk tilgængeligt. Ved arkivvirksomhed forstås aktiviteter med henblik på at indsamle, registrere og bevare arkivalier m.v., herunder elektronisk bevaring, hidrørende fra personer, foreninger, institutioner og virksomheder med tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig samt at stille materialet til rådighed for offentligheden efter lignende principper for tilgængelighed, som gælder for tilsvarende materiale i Danmark i det omfang, det er foreneligt med lovgivningen i Sydslesvig. Som led i arkivvirksomhed kan også drives forsknings- og formidlingsvirksomhed om dansk-slesvigske emner, herunder støtte til udgivelser af videnskabelige og folkelige værker herom. Formidlingsvirksomheden kan også tage sigte på at oplyse den tyske befolkning om mindretallets historie m.v. på tysk.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, tager sigte på, at der kan ydes støtte til sikring af, at der er en dansksproget presse i Sydslesvig, herunder ved udgivelse af netbaserede nyheder. Det forudsættes, at udgivelserne til mindretallet hovedsageligt er på dansk. Om forholdet til statsstøttereglerne henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5.

Kulturel og folkeoplysende virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4, omfatter aktiviteter i form af kulturformidling og gennemførelse af koncerter, teaterforestillinger og foredrag, folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for såvel børn og unge som voksne, herunder for eksempel idrætsaktiviteter og ældreklubber, samt drift af forsamlingshuse og lignende til brug for mindretallets aktiviteter. Som led i den folkeoplysende virksomhed kan også gennemføres kurser m.v., der tager sigte på at øge kendskabet til mindretallet, dets historie og dets danske sprog og kultur for mindretallets tyske medborgere.

Mindretallets foreningsmæssige organisering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5, omfatter blandt andet støtte til organer, der har til formål at sikre samarbejdet mellem mindretallets organisationer, samt støtte til mindretallets politiske organisering.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 6, indebærer, at der kan ydes støtte til varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget. Der kan blandt andet være tale om arbejde for at sikre gunstige rammebetingelser for landbruget i Sydslesvig. Der har historisk set været ydet tilskud til mindretallets landbrugsorganisation.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7, giver mulighed for, at der kan ydes støtte til andre formål end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-6. Det kan eksempelvis være museumsvirksomhed eller formidling af studiestøtte til unge sydslesvigeres studieophold ved højere læreanstalter. Ved behandling af ansøgninger om tilskud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, må Sydslesvigudvalget forudsættes at inddrage i vurderingen, hvorvidt der er tale om aktiviteter, hvortil der i Danmark ydes offentlige tilskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, indebærer som noget nyt, at der kan ydes tilskud til foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Danmark, hvis aktiviteter har til formål at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 1, kan der ydes støtte til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet. Den folkeoplysende virksomhed kan tage udgangspunkt i det folkelige engagement i mindretallets forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 2, kan der ydes støtte til samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark, mens den foreslåede bestemmelse i § 2,stk. 2, nr. 3, indebærer, at der kan ydes støtte til aktiviteter som led i nordisk og europæisk samarbejde, hvor mindretallets foreninger deltager. Støtten kan både ske til gennemførelsen af aktiviteterne og den nødvendige organisering til at understøtte aktiviteterne, herunder særligt formidlings- og informationsvirksomhed både i Sydslesvig og i Danmark. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3, begrænser ikke aktiviteternes geografiske lokalisering til Danmark eller Sydslesvig, men der skal være en tydelig forbindelse til det danske mindretal i Sydslesvig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at undervisningsministeren nedsætter Sydslesvigudvalget, der vil være en selvstændig forvaltningsmyndighed. Udvalget skal dels være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, dels træffe afgørelser om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for mindretallet, jf. bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i §§ 4 og 5.

Udvalgets fem medlemmer vælges af Folketinget blandt folketingsmedlemmerne. Folketinget kan dog i ganske særlige tilfælde vælge et eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget, hvis den eller de pågældende har tilknytning til et af Folketingets partier, og den eller de pågældende har et særligt indblik i og interesse for spørgsmål vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig. Med tilknytning til et af Folketingets partier tænkes på de partier, der på tidspunktet for valg af et udvalgsmedlem er repræsenteret i Folketinget. Der vælges ikke stedfortrædere for udvalgets medlemmer. Valget sker i henhold til grundlovens § 52 efter forholdstal. Beregningen sker efter reglerne i § 36, stk. 1, i Folketingets forretningsorden. Udvalgets medlemmer vælges for hele funktionsperioden, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorfor sammensætningen ikke ændres i funktionsperioden ved ændringer i partigruppers størrelse eller sammensætning.

Det foreslås, at undervisningsministeren udpeger Sydslesvigudvalgets formand blandt de fem medlemmer, som Folketinget har valgt. Heri ligger også, at ministeren ved formandens udtræden af udvalget kan udpege en midlertidig formand blandt de resterende medlemmer, indtil Folketinget har valgt et nyt medlem af udvalget. Ministeren vil herefter skulle udpege en ny varig formand for den resterende del af funktionsperioden. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1.

Sydslesvigudvalgets medlemmer ydes vederlag efter cirkulære om særskilt vederlag mv. Udvalgsmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet dækkes efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at Sydslesvigudvalgets funktionsperiode følger Folketingets valgperiode. Udvalget vil dog skulle fungere, indtil et nyt udvalg er nedsat.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, indebærer, at udtræder et medlem af Sydslesvigudvalget, vælger Folketinget et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden, jf. reglerne om valg efter forholdstal i Folketingets forretningsorden. Der henvises herved til Folketingets forretningsordens § 36, stk. 3 og 4. I tidsrummet mellem medlemmets udtræden og Folketingets valg for den resterende del af funktionsperioden vil pladsen i udvalget være ubesat.

Undervisningsministeriet yder sekretariatsbistand til Sydslesvigudvalget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4. Instruktionsbeføjelsen og dermed ansvaret for sekretariatets virksomhed vil være hos udvalget. Sekretariatet vil skulle bidrage til forberedelsen af udvalgets møder m.v., herunder blandt andet ved udarbejdelse af oplæg om fordeling af tilskud efter lovens bestemmelser og om den tilskudspolitik, som udvalget skal fastsætte, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Sydslesvigudvalget skal være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Siden genforeningen i 1920 har repræsentanter for rigsdagspartierne, og fra 1953 folketingspartierne, været inddraget i administrationen af bevillingen til det danske mindretal i Sydslesvig. Dette har sikret en gensidig forståelse og kontakt mellem mindretallets organisationer og Folketinget. Forbindelsen har været central for forståelsen i Danmark for mindretallets særlige vilkår. Det foreslås derfor lovfæstet, at udvalget har denne opgave.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at Sydslesvigudvalget får til opgave efter ansøgning at træffe afgørelse om tilskud og lån, herunder om indgåelse af resultataftaler, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, inden for de bevillinger, som er afsat på de årlige finanslove.

Udvalget skal således træffe afgørelse om, hvorvidt de indkomne ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler skal imødekommes eller afvises. Undervisningsministerens årlige rapport efter den foreslåede bestemmelse i § 19 forudsættes at indgå i Sydslesvigudvalgets behandling af de indkomne ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler.

Udvalget træffer endvidere afgørelse om udstedelse af påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner, herunder i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke overholder forudsætningerne for bevilling af tilskud eller lån, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 og bemærkninger hertil.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at udvalget, inden det træffer begunstigende afgørelser om ydelse af tilskud eller lån og indgåelse af resultataftaler skal indhente en udtalelse fra undervisningsministeren om den påtænkte afgørelse. Udvalget skal ikke indhente en udtalelse over udvalgets påtænkte afgørelser om afslag på ydelse af tilskud eller lån. Ligeledes skal ministeren ikke udtale sig om udtale sig om udvalgets afgørelser om udstedelse af påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner.

Undervisningsministerens udtalelse skal vedrøre den påtænkte afgørelses forhold til tilskudsbetingelserne, formål og tidligere regnskabsmæssige opfølgning overfor ansøgeren. Ministeriet skal endvidere i udtalelsen vurdere, hvorvidt ydelse af det ansøgte tilskud eller lån vil udgøre statsstøtte, som defineret i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 107. På baggrund af undervisningsministerens udtalelse træffer Sydslesvigudvalget afgørelse om ydelse af tilskud eller lån og indgåelse af resultataftaler. Ministerens udtalelse er ikke bindende for udvalget ved afgørelsen.

Størrelsen af den bevilling, som udvalget har til de årlige tilskud, fastlægges på de årlige finanslove. Om tilskudsordningens administration og udformning henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets kapitler 3 og 4 (§§ 11-21).

Det foreslås i § 5, stk. 3, at det fastsættes i loven, at Sydslesvigudvalgets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Udvalgets afgørelse om afslag på ydelse af tilskud eller lån kan således ikke påklages til undervisningsministeren. Dette er begrundet i udvalgets sammensætning bestående af folketingsmedlemmer.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at Sydslesvigudvalget efter høring af undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsprocessen med hensyn til frister for indgivelse af ansøgning, krav til ansøgningens indhold og brug af særlige blanketter, herunder om brug af digitale ansøgningsblanketter eksempelvis via internettet. En ansøgning skal indeholde nærmere oplysninger om blandt andet ansøgeren med henblik på en vurdering af, om ansøgeren er omfattet af tilskudsmodtagerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, de aktiviteter, hvortil der søges tilskud, og ansøgerens hidtidige aktiviteter. Der vil kunne fastsættes forskellige krav til ansøgningens indhold afhængigt af det ansøgte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget fører tilsyn med anvendelse af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne. Det er udvalget, som indgår resultataftaler og træffer afgørelse om ydelse af tilskud og lån, hvorfor vurderingen af, hvorvidt en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskud og lån er i overensstemmelse med forudsætningerne for ydelse heraf, bør være hos udvalget.

Tilsynet vedrører alene anvendelsen af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne og altså ikke et tilsyn med tilskudsmodtagernes virksomhed i øvrigt eller en adgang for udvalget til at behandle klager fra deltagere i de aktiviteter, hvortil der er ydet tilskud eller lån. Udvalgets tilsynsbeføjelse indebærer ikke en adgang for udvalget til at aflægge uanmeldte tilsynsbesøg,

Kontrollen med tilskudsmodtagernes anvendelse af midlerne vil primært ske på baggrund af tilskudsmodtagernes årsrapporter og rapporter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, men hvis udvalget eksempelvis gennem henvendelser fra borgere eller Undervisningsministeriet, gennem omtale i pressen eller på anden måde bliver opmærksomt på forhold, som udvalget vurderer, kræver en undersøgelse, kan udvalget indhente oplysninger til brug for vurderingen heraf efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1. Det vil være op til udvalget at fastlægge, hvornår udvalget finder anledning til at tage en sag op.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Det foreslås, at udvalget kan rådgive undervisningsministeren om andre forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig inden for undervisningsministerens område.

Det foreslås endvidere, at udvalget kan rådgive andre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af støtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, indebærer, at formanden indkalder til og leder møderne i Sydslesvigudvalget. Ved formandens forfald eller udtræden af udvalget, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 3, forudsættes det, at Sydslesvigudvalget fastsætter regler i forretningsordenen om mødeledelse. Undervisningsministeren kan ved formandens udtræden af udvalget udpege en midlertidig formand blandt de resterende medlemmer. Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, fastlægger kravene til udvalgets beslutningsdygtighed, hvor det foreslås, at der skal være fire af de fem udvalgsmedlemmer tilstede for, at der kan træffes afgørelser. Det foreslås videre, at udvalgets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. I tilfælde af formandens forfald, vil den af udvalget valgte mødeleder skulle udøve formandens funktioner på mødet og vil herunder have den udslagsgivende stemme ved stemmelighed.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at Sydslesvigudvalget selv fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen kan blandt andet indeholde de nærmere retningslinjer for mødeindkaldelse, udarbejdelse af dagsordenen til møderne, afholdelsen af møderne, herunder som telefonmøder, mødeledelse ved formandens forfald eller udtræden af udvalget, fastlæggelse af en tilskudspolitik og behandling af ansøgninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at Sydslesvigudvalget skal udarbejde en årlig beretning om sin virksomhed. Der skal i beretningen blandt andet redegøres for fordelingen af de bevillinger, som er afsat på finansloven, og for modtagne ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler. Beretningen kan herudover blandt andet indeholde oplysninger om Sydslesvigudvalgets udgifter til medlemmernes vederlag m.v., herunder rejseudgifter, og udvalgets aktiviteter i det forløbne år, herunder behandling af indkomne ansøgninger, opfølgning på ydede tilskud og indgåede resultataftaler.

Udvalget foreslås efter § 9, stk. 2, endvidere at skulle aflægge et regnskab for det forudgående finansår inden den 1. maj det følgende år. Regnskabet sendes til undervisningsministeren og Rigsrevisionen. Udvalgets stillingtagen til regnskabet er den endelige godkendelse af dette, og regnskabet skal ikke forelægges andre til godkendelse. Udvalgets regnskab revideres af Rigsrevisionen.

Skulle Rigsrevisionens revision af Sydslesvigudvalgets regnskab give anledning til bemærkninger, vil beretningsudkastet skulle sendes til undervisningsministeren, der har det overordnede ansvar for bevillingen. Ministeren vil i tilfælde, hvor beretningsudkastet vedrører forhold, hvorom udvalget har truffet afgørelse, anmode udvalget om bemærkninger. Statsrevisorerne sender den endelige beretning til ministeren. Ministeren indhenter udvalgets bemærkninger til beretningen, og disse vil indgå i ministerens redegørelse til statsrevisorerne for, hvilke foranstaltninger og overvejelser som beretningen har givet anledning til.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget på sin hjemmeside på internettet offentliggør den årlige beretning om sin virksomhed, årsregnskabet for sin virksomhed, forretningsordenen, indgående resultataftaler og tilskudspolitikken. Udvalget kan beslutte at offentliggøre yderligere oplysninger på hjemmesiden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Der foreslås i § 11, stk. 1, opstillet en række krav til tilskudsmodtagere for at kunne modtage tilskud efter loven. Foreninger, organisationer m.v. kan være tilskudsmodtagere, hvorimod der ikke kan ydes støtte til enkeltpersoner efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 1, skal foreninger, organisationer m.v. for at kunne modtage tilskud være hjemmehørende i Sydslesvig jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, og § 22, stk. 4.

En tilskudsmodtager skal ifølge sin vedtægt have til formål at drive virksomhed til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at virksomheden skal være til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, udelukker ikke, at andre, navnlig danske statsborgere med bopæl i Sydslesvig, kan deltage i aktiviteterne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 3, skal tilskudsmodtagerens vedtægt sikre gennemsigtighed og åbenhed vedrørende dennes virksomhed.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 4, at der på tilskudsmodtagerens hjemmeside skal være informationer på dansk om dennes ledelse og virksomhed, herunder regnskaber. Da formålet for foreninger, organisationer m.v. skal være virksomhed til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, må brug af dansk sprog såvel i tilskudsmodtagerens interne virke som i den udadvendte virksomhed forventes.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 5, indebærer, at tilskudsmodtagende foreninger eller organisationer ikke må drive erhvervsmæssig virksomhed, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 6, at foreningerne og organisationernes midler ifølge vedtægten skal anvendes til formål til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder ved deres nedlæggelse jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5. Foreninger og organisationer m.v. må således ikke drive virksomhed med økonomisk gevinst for øje.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 7, indebærer, at tilskudsmodtagerens ledelse eller personale ikke må vederlægges eller aflønnes ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 6.

Hvis en tilskudsmodtager ændrer sin virksomhed, så den ikke længere er i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1, vil den pågældende tilskudsmodtager skulle indberette dette til udvalget og undervisningsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3.

I finansåret 2009 har følgende foreninger m.v. modtaget tilskud: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen), Federal Union of European Nationalities (FUEN), Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund og Sydslesvigsk Vælgerforening.

I § 11, stk. 2, foreslås, at tilskud til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet og til samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark også kan ydes til foreninger, organisationer m.v. hjemmehørende i Danmark uanset § 11, stk. 1, nr. 1. For tilskudsmodtagere hjemmehørende i Danmark foreslås det, at kravene om midlernes anvendelse, herunder ved nedlæggelse, jf. nr. 6, ikke skal gælde, da det i modsat fald ville udelukke de folkeoplysende foreninger i Danmark fra støtte. Kravet om ydelse af løn og vederlag, jf. nr. 7, er tilsvarende ikke relevant for tilskudsmodtagere i Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at driftstilskud kan ydes til foreninger, organisationer m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, der har indgået en resultataftale med Sydslesvigudvalget. Driftstilskud skal dække udgifter til den løbende drift, herunder afholdelse af aktiviteter og bygningsvedligeholdelse, men ikke nyanlæg og lignende, hvortil der må søges tilskud eller lån til det pågældende bygge- og anlægsprojekt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14.

Der er ingen foreninger, organisationer m.v., som har krav på at indgå en resultataftale med udvalget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, om ansøgning.

I § 12, stk. 2, angives minimumsindholdet af resultataftalen. Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at resultataftalen skal angive aftalens varighed. En resultataftale forventes normalt at have en varighed på mindst to finansår og maksimalt fire finansår afhængigt af aktiviteter og de opstillede mål. Det vil dog bero på finansloven, hvorvidt der er bevillingsmæssig adgang til indgåelse af resultataftaler med udgiftsvirkning i senere finansår.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 2 og 3, at der i resultataftalen skal være en beskrivelse af aktiviteterne, som aftalen omfatter, og være opstillet mål for aktiviteterne, herunder eventuelle milepæle for aktiviteterne i aftalens løbetid og mindstemål for den pågældende aktivitets faglige niveau eksempelvis i form af uddannelseskrav til de ansatte.

I det omfang, en tilskudsmodtager gennemfører aktiviteterne ved at yde tilskud til andre foreninger, organisationer m.v., forudsættes det, at der er fastsat vilkår herfor i resultataftalen. Sådan videregivelse af driftstilskud kan eventuelt ske ved hjælp af en fordelingspolitik, som Sydslesvigudvalget skal godkende.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 4, skal resultataftalen indeholde krav til den faglige afrapportering til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Denne afrapportering skal tage udgangspunkt i de mål, der er opstillet for aktiviteterne, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3. Den faglige afrapportering skal medvirke til at sætte fokus på effekten af tilskuddene og opnåelse af de opstillede indholdsmæssige mål for aktiviteterne.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 5, at der i resultataftalen skal være angivet tilskuddenes størrelse under forudsætning af finanslovens vedtagelse. Resultataftalen skal dels indeholde en beskrivelse af den tilskudsmodel, som skal bruges, dels et loft for de samlede taxametertilskud, der kan ydes i henhold til aftalen, jf. den foreslåede § 13 med tilhørende bemærkninger. I resultataftalen skal der således være fastlagt størrelsen af grundtilskud og takster og aktivitetsgrundlag samt lofter for størrelsen af de samlede taxametertilskud.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 6, at udbetalingstidspunkter for tilskuddene skal fremgå af resultataftalen. Der vil efter den foreslåede bestemmelse i § 17 kunne ske forskudsvis udbetaling af tilskuddene, dvs. før aktiviteten er gennemført. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20. stk. 4, hvorefter undervisningsministeren kan kræve taxametertilskud tilbagebetalt, hvis der er udbetalt større taxametertilskud, end den faktisk gennemførte aktivitet udløser.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 7, at resultataftalen skal indeholde en regulering af krav til de oplysninger, som tilskudsmodtagerne skal indsende forud de enkelte tilskudsudbetalinger, dvs. krav til indholdet heraf og frister for indsendelsen. For resultataftaler, hvorefter der ydes taxametertilskud, skal aktivitetsoplysninger indberettes, mens der for grundtilskud eksempelvis skal indsendes dokumentation for igangværende aktivitet. Oplysningerne skal indsendes til undervisningsministeren, der efter den foreslåede bestemmelse i § 17. foretager tilskudsudbetalingerne. Der skal være et tilstrækkeligt tidsrum mellem modtagelsen af oplysningerne og tilskudsudbetalingerne under hensyn til at Sydslesvigudvalget kan nå at behandle oplysningerne. Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5, blive fastsat regler om kontrol af grundlaget for udbetaling af tilskud.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at driftstilskud til daginstitutions- og skolevirksomhed skal ydes i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes i resultataftalen, og som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i resultataftalen. De nærmere rammer for disse tilskud skal fremgå af den enkelte resultataftale, men der vil for eksempel kunne ydes et grundtilskud pr. undervisningssted eller pasningssted af en vis størrelse eller til varetagelse af en bestemt aktivitet, og et taxametertilskud pr. barn, der passes, eller elev, der undervises. Der vil kunne fastsættes flere taxametertilskud i resultataftalen ud fra eksempelvis elevernes klassetrin eller lignende.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, kan driftstilskud til biblioteks- og arkivvirksomhed, udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende på dansk, kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om dansk sprog, mindretallets foreningsmæssige organisering, varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget, og anden virksomhed til gavn for mindretallet ydes som enten grundtilskud, taxametertilskud eller som en kombination heraf fastlagt i resultataftalen.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at der i alle resultataftaler, hvori der indgår taxametertilskud, skal være fastsat et loft for størrelsen af de samlede tilskud, der kan ydes som taxametertilskud. For aktivitet ud over loftet udløses intet taxametertilskud. Loftet kan være fastsat for de enkelte aktiviteter, hvortil der ydes taxametertilskud, eller for alle aktiviteter omfattet af resultataftalen under ét. I det omfang loftet for taxametertilskud ikke nås, vil de midler, som derved ikke bruges i det pågældende finansår af Sydslesvigudvalget, kunne ydes til andre formål, herunder især projekttilskud. I det omfang finansloven muliggør det, vil overskydende tilskud kunne overføres til det efterfølgende finansår.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

I den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, fastsættes, at Sydslesvigudvalget kan yde tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter i Sydslesvig. Tilskud eller lån ydes med det formål at tilvejebringe fysiske rammer for mindretallets foreninger og organisationers virksomhed.

Tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter ydes til et konkret projekt, og uforbrugte midler skal tilbagebetales, hvis bygge- og anlægsprojektet afsluttes uden, at hele den ydede støtte er forbrugt til projektet.

I den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, fastsættes, at de nærmere vilkår for ydelse af lån fastsættes på de årlige finanslove. Det er hensigten at videreføre den hidtidige ordning efter tekstanmærkning nr. 104, stk. 6, til § 20.84.01 på finansloven for 2009, hvorefter støtte ydet som lån sikres ved pant efter den i Sydslesvig gældende lovgivning. Lånemodtageren afholder eventuelle omkostninger ved pantsætning. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren som hidtil bemyndige Økonomistyrelsen til at varetage administrationen af lån.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at der ud over driftstilskud kan ydes projekttilskud, der er tilskud til enkeltstående projekter og lignende af kortere varighed og maksimalt løber over tre finansår. Foreninger og organisationer, der modtager driftstilskud efter en resultataftale, kan også modtage projekttilskud efter ansøgning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1.

Tilskud til projekter ydes til et konkret projekt, og uforbrugte midler skal tilbagebetales, hvis projektet afsluttes uden, at hele den ydede støtte er forbrugt til projektet.

I § 15, stk. 2, er foreslået, at Sydslesvigudvalget fastsætter en tilskudspolitik. Det forudsættes, at et nytiltrådt udvalg skal fastsætte en tilskudspolitik, der kan revideres efter behov. En tilskudspolitik kan for eksempel indeholde angivelse af særlige fokusområder, som kan variere fra år til år, og retningslinjer for prioriteringer af bevillingen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Det foreslås, at undervisningsministeren varetager driftsfunktionen med hensyn til udbetaling af tilskud og lån til tilskudsmodtagerne. Når Sydslesvigudvalget efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, har truffet afgørelse om ydelse af tilskud eller lån, skal undervisningsministeren foretage udbetalingen i overensstemmelse med den resultataftale, der er indgået om driftstilskud, eller vilkårene i bevillingsbrevet om tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud.

Opfølgningen på, hvorvidt en tilskudsmodtager overholder vilkårene for ydelse af tilskud og lån, er hos undervisningsministeren, jf. bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i §§ 19 og 20, men således, at det er Sydslesvigudvalget, der træffer afgørelse om eventuelle påbud eller tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud udbetales forskudsvis. Det indebærer bl.a., at grundtilskud efter en resultataftale kan udbetales for et helt finansår i starten af året, hvis det er fastlagt i resultataftalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

I § 18, stk. 1, foreslås, at modtagere af driftstilskud på baggrund af en resultataftale indgået med Sydslesvigudvalget, jf. den foreslåede § 12, skal udarbejde en årsrapport, der blandt andet skal indeholde et årsregnskab. Årsrapporten skal omfatte hele tilskudsmodtagerens virksomhed, dvs. også andre indtægter, herunder tilskud fra den tyske stat. I det omfang tilskudsmodtageren har modtaget tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, til bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal der aflægges særskilte regnskaber herfor, jf. om stk. 2 og 3 nedenfor, men de pågældende tilskud vil også skulle fremgå af årsregnskabet.

I den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, fastsættes, at modtagere af tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, til bygge- og anlægsprojekter skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab for det pågældende bygge- og anlægsprojekt. Ved flerårige bygge- og anlægsprojekter forudsættes det, at der aflægges en årlig rapport for anvendelsen af de modtagne tilskud eller lån.

I den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, fastsættes, at modtagere af projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab for anvendelsen af de modtagne projekttilskud.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at årsrapporter og rapporter skal underskrives af tilskudsmodtagerens bestyrelse og sendes til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Undervisningsministeren gennemgår materialet med henblik på udarbejdelsen af undervisningsministerens årlige rapport til Sydslesvigudvalget, jf. den foreslåede § 19. Bliver ministeriet opmærksomt på problemer i tilskudsmodtagernes virke i forbindelse med gennemgang af årsrapporter og rapporter, rettes henvendelse til Sydslesvigudvalget herom. Underretningen bør i sådanne tilfælde ikke afvente den senere fremsendelse af opfølgningsrapporten, jf. § 19.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5, giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om årsrapporternes og rapporternes indhold og opstilling.

Det er hensigten, at en årsrapport som minimum skal omfatte en årsberetning, ledelsespåtegning, revisionspåtegning, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, en resultatopgørelse, balance og noter. Der vil kunne fastsættes krav om, at årsrapporten indeholder nøgletal, herunder for eksempel enhedsomkostninger, for aktiviteterne.

Det påtænkes, at rapporter for tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter og projekttilskud dels skal indeholde en beretning om anvendelsen af tilskudsmidlerne, hvoraf det skal fremgå, hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet eller lånet er blevet opfyldt, dels et regnskab over bevillingen og de med projektet forbudne udgifter, herunder hvorvidt alle de ydede midler er brugt til projektet, eller om der er uforbrugte midler, der skal tilbagebetales, jf. bemærkningerne til §§ 14 og 15.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om udførelsen af revisionen af regnskaberne.

Der kan fastsættes regler om, at revisor skal have adgang til alle oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater.

Der kan også opstilles krav til revisors uddannelse, herunder at regnskabet skal revideres af en revisor, som kan sidestilles med en revisor omfattet af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). For mindre tilskudsbeløb til projekttilskud kan det fastsættes, at regnskaberne ikke revideres eller kan gennemgås af en regnskabskyndig person, som ikke behøver at være revisoruddannet. Der påregnes endvidere stillet krav om, at tilskudsmodtageren underretter undervisningsministeren om den udpegede revisor, herunder om skift af revisor.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om frist for fremsendelse til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren af årsrapporter og rapporter. Det forventes, at fristen for fremsendelse af årsrapporter bliver den 1. maj i året efter regnskabsåret, dog således, at der kan fastsættes en særregel for senere fremsendelse af årsrapporter for foreninger m.v., der er omfattet af den tyske partilovgivning, og som følge heraf ikke har mulighed for at fremsende årsrapporten inden den 1. maj. Der kan endvidere fastsættes regler om elektronisk fremsendelse af årsrapporter og rapporter, herunder som supplement til fremsendelse af en almindelig papirversion. Der kan også fastsættes krav om brug af særlige digitale formater ved den elektroniske fremsendelse og om brug af digital signatur, som tjener som en sikring af, at årsrapporten eller rapporten kommer fra rette afsender.

Fremsendelse til udvalget og ministeriet af rapporter for anvendelse af tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter og projekttilskud vil altid skulle ske efter projektets afslutning, men der vil også kunne kræves en afrapportering under projektet, herunder en årlig rapport ved flerårige projekter.

Der kan endvidere efter bemyndigelsen i stk. 5 fastsættes nærmere regler om revisors kontrol af tilskudsmodtagerens oplysninger til brug ved beregning af tilskuddene. Særligt med hensyn til taxametertilskud, jf. de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1 og 2, forventes det, at revisor vil skulle attestere, at grundlaget for aktivitetsindberetningen er korrekt, men også i forhold til bygge- og anlægsprojekter samt projekttilskud kan der være behov for en kontrol af grundlaget for tilskuddene udover den særskilte rapport efter stk. 2 eller 3.

Reglerne kan indeholde forskellige krav til regnskab og revisionen begrundet i tilskuddets eller lånets størrelse, dvs. jo større tilskud, jo flere krav.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Det foreslås, at undervisningsministeren skal afgive årlig opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om de modtagne årsrapporter og rapporter med en vurdering af, om tilskud og lån er anvendt i overensstemmelse med udvalgets afgørelser.

Den årlige rapport forudsættes at indgå i Sydslesvigudvalgets kommende behandling af de indkomne ansøgninger om tilskud og lån efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1. Tidspunktet for afgivelsen til udvalget af opfølgningsrapporten forventes på den baggrund at være inden 1. september med henblik på, at udvalget kan inddrage rapporten i beslutninger om tilskud m.v. for det kommende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, har Sydslesvigudvalget hjemmel til at meddele påbud til en tilskudsmodtager, som ikke overholder bestemmelserne i loven eller regler fastsat i medfør heraf om afgivelse af årsrapporter eller rapporter efter § 18, stk. 5, resultataftaler, jf. § 12, eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån. Påbudsadgangen er beregnet på mindre grove tilfælde, hvor en tilskudsmæssig sanktion efter den foreslåede stk. 2 ikke straks bør bringes i anvendelse. Der vil i forbindelse med et påbud kunne gives en frist til at rette op på det pågældende forhold. Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis en tilskudsmodtager ikke overholder vilkår i en resultataftale om faglig afrapportering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 4, eller ikke indsender årsrapport eller rapport i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 1, kan Sydslesvigudvalget træffe afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvist tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt fra en tilskudsmodtager, som ikke overholder bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør heraf om afgivelse af årsrapporter og rapporter, resultataftaler, vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller udvalgets påbud.

Tilbageholdelsen af tilskud og lån kan ske indtil loven, regler fastsat i medfør af loven, resultataftalen, påbud eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån følges. Vedrører et ulovligt forhold kun en del af tilskudsmodtagerens virksomhed, kan tilbageholdelsen af tilskud begrænses til kun at vedrøre denne del af virksomheden.

Tilbageholdelse kan eksempelvis ske ved manglende dokumentation forud for en tilskudsudbetaling og manglende faglig afrapportering som fastlagt i en resultataftale, jf. de foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, nr. 4 og 7, , manglende fremsendelse af årsrapporter og rapporter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, undladelse af at give oplysninger efter anmodning efter den foreslåede § 21, stk. 1 og 2, og undladelse af indberetning af opståede ændringer i tilskudsmodtagerens virke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3. For modtagere af driftstilskud efter en resultataftale kan manglende indsendelse af særskilte rapporter for bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud også medføre tilbageholdelse af driftstilskuddene.

Hvis der er tale om grove eller gentagne tilfælde, kan der blive tale om, at tilskud bortfalder helt eller delvis. Genoptagelse af udbetaling af tilskud vil da kunne finde sted, når tilskudsmodtageren klart har dokumenteret, at alle forhold er bragt i orden på betryggende vis. For driftstilskud omfattet af en resultataftale, kan tilskud eksempelvis bortfalde for en periode, hvor tilskudsmodtageren ikke har overholdt krav til aktivitetens faglige niveau efter resultataftalen, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 2, nr. 3. I en sådan situation vil tilskuddene for den periode, hvor kravene ikke var opfyldt, kunne bortfalde. Når kravene igen opfyldes, kan udbetalingen genoptages i henhold til resultataftalen.

Krav om tilbagebetaling af tilskud og lån vil altid ske for tilskud og lån, der er oppebåret eller anvendt uretmæssigt. Dette kan for eksempel være tilfælde, hvor projekttilskud er anvendt til andre formål end angivet i ansøgningen og bevillingstilsagnet.

Bestemmelsen i § 20, stk. 2, nr. 2, giver endvidere Sydslesvigudvalget adgang til helt eller delvist at tilbageholde tilskud til en tilskudsmodtager, lade tilskud og lån bortfalde eller kræve tilskud og lån tilbagebetalt, hvis der er indgivet konkursbegæring mod modtageren, hvis tilskudsmodtageren går i betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles. Der kan eksempelvis være fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles, hvis der sker ændringer i tilskudsmodtagerens virke, jf. også bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3. Afgørelsen herom vil for driftstilskud efter en resultataftale normalt ske på baggrund af tilskudsmodtagerens indberetning af opståede ændringer i sit virke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3. Sydslesvigudvalgets afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, når der i øvrigt er fare for at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles, kan være indgribende for tilskudsmodtageren, og det forudsættes derfor, at der er sikre indikationer på, at tilskudsmodtagerens virksomhed vil blive indstillet. Bestemmelsen forudsættes anvendt med tilbageholdenhed.

Det foreslås i § 20, stk. 3, at undervisningsministeren kan tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, hvis en tilskudsmodtager er i økonomiske vanskeligheder, idet øjemedet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes. Undervisningsministerens tilbageholdelse kan alene ske, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse om de pågældende tilskud og lån.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 4, kan undervisningsministeren kræve, at driftstilskud, der er ydet som taxametertilskud, skal tilbagebetales, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Bestemmelsen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra tilskudsmodtagerens side eller Undervisningsministeriets side. Taxametertilskuddene beregnes efter de i resultataftalen fastlagte rammer for tilskuddenes beregning, som tilskudsmodtageren forudsættes at have et nøje kendskab til, og det findes derfor rimeligt, at tilskudsmodtageren må tilbagebetale (som regel via modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til tilskudsmodtagerens forhold.

Det foreslås i § 20, stk. 5, at en tilbagebetaling af tilskud vil kunne ske ved modregning i kommende tilskudsudbetalinger efter loven. Der beregnes ikke renter ved en eventuel regulering af tilskuddene som følge af fejlagtig tilskudsberegning eller udbetaling.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Bestemmelsen i den foreslåede § 21, stk. 1, giver hjemmel til, at Sydslesvigudvalget fra tilskudsmodtagerne kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, giver hjemmel til, at undervisningsministeren fra tilskudsmodtagerne kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for gennemgang af årsrapporter og rapporter samt udarbejdelse af statistik.

Det vil efter stk. 1 og 2 være oplysninger, der vedrører tilskudsmodtagernes forhold, som for eksempel oplysninger om uddannelsesaktivitet, personaleforhold og tilskudsmodtagerens økonomi. Der kan herunder indhentes oplysninger fra tilskudsmodtagere, jf. § 11. Behandling af oplysninger vil ske under iagttagelse af persondataloven, og der vil ikke blive indhentet flere oplysninger end nødvendigt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, skal tilskudsmodtagerne indberette opståede ændringer i deres virke, der har betydning for, om støtten anvendes eller vil blive anvendt efter formålet, til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Det vil blandt andet indebære en pligt til øjeblikkeligt at underrette Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren om tilskudsmodtagerens betalingsstandsning, indgivelse af konkursbegæring mod tilskudsmodtageren, eller når der i øvrigt er fare for, at en tilskudsmodtagers virksomhed må indstilles, jf. i øvrigt den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 2. Tilskudsmodtageren vil også skulle indberette, hvis der foretages ændringer, der berører deres overholdelse af de grundlæggende tilskudsbetingelser i den foreslåede bestemmelse i § 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 4, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 og 2 kan kræves leveret i elektronisk form, herunder om brug af særlige digitale formater ved den elektroniske fremsendelse og om brug af digital signatur, som tjener som en sikring af, at oplysningerne kommer fra rette afsender. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligten, jf. stk. 3, og om tidsfrister for indberetninger. Reglerne påregnes fastsat i regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen, som udstedes efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at loven træder i kraft 1. april 2010.

Det foreslås i § 22, stk. 2, at Sydslesvigudvalget først nedsættes efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden, og at udvalgets funktioner efter loven indtil da varetages af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.

I § 22, stk. 3, foreslås, at lovens bestemmelser om tilskud og lån først finder anvendelse på tilskud, der ydes fra og med finansåret 2011. Der skal blandt andet i løbet af 2010 indgås resultataftaler med modtagerne af driftstilskud, jf. lovens §§ 12 og 13.

Det foreslås endvidere, at for aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, der er blevet udbetalt i finansåret 2010, gælder de hidtidige regler herom i bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet. Tilskud og lån i finansåret 2010 udbetales i henhold til bestemmelser på finansloven.

Lån til bygge- og anlægsprojekter, der er ydet i finansåret 2010 eller tidligere, henstår rente- og afdragsfrit i henhold til vilkårene i de hidtil gældende bestemmelser. Når lån forfalder, vil det bero på finansloven, hvorvidt de kan genanvendes til tilsvarende formål efter den foreslåede bestemmelse i § 14 om tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter.

I § 22, stk. 4, foreslås, at der også kan ydes tilskud og lån til foreninger m.v., som i 2009 var hjemmehørende i Danmark, og som i 2009 og vedvarende herefter har modtaget tilskud til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1. Sydslesvigsk Kultursamfund er hjemmehørende i Danmark, men modtog tilskud i 2009.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5, fastsættes, at der også kan ydes tilskud til tilskudsmodtagere, der driver erhvervsmæssige virksomhed, eller hvis vedtægter ikke sikrer midlernes anvendelse, hvis tilskudsmodtageren i 2009 blev ydet tilskud eller lån af den danske stat til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende for mindretallet. Det er en betingelse for at være omfattet af undtagelsen, at den udgivelse, hvortil der ydes tilskud, bestod i 2009 og ikke siden er ophørt. Hvis tilskudsmodtageren ophører med den aktivitet, hvortil der blev ydet tilskud i 2009, men efterfølgende genoptager aktiviteten, omfattes den genoptagne aktivitet ikke af undtagelsen. Tilsvarende gælder tilskudsmodtagerens nye aktiviteter.

Der har vedvarende fra forud for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1973 været ydet tilskud til Flensborg Avis til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende for mindretallet. For eventuelle nye tilskudsmodtageres aktiviteter med udgivelse af aviser, tidsskrifter finder undtagelsen ikke anvendelse. Sådanne aktiviteter vil kunne støttes, hvis der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

I § 22, stk. 6, foreslås, at der også kan ydes en tilskudsmodtager tilskud eller lån til daginstitutions- og skolevirksomhed samt biblioteks- og arkivvirksomhed, hvortil der i 2009 blev ydet modtageren tilskud eller lån af den danske stat, uanset at lønninger og vederlag i forbindelse hermed overstiger det normale niveau i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse. Det er en betingelse for at være omfattet af undtagelsen, at den daginstitutions- og skolevirksomhed eller biblioteks- og arkivvirksomhed, hvortil der ydes tilskud, bestod i 2009 og ikke siden er ophørt. Hvis tilskudsmodtageren ophører med den aktivitet, hvortil der blev ydet tilskud i 2009, men efterfølgende genoptager aktiviteten, omfattes den genoptagne aktivitet ikke af undtagelsen. Tilsvarende gælder tilskudsmodtagerens nye aktiviteter.

Der blev i 2009 ydet tilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen) til visse aktiviteter inden for daginstitutions- og skolevirksomhed og til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig til visse aktiviteter inden for biblioteks- og arkivvirksomhed. Bestemmelsen foreslås indsat under hensyn til, at Skoleforeningen og centralbiblioteket aflønner visse grupper af ansatte svarende til lønningerne efter danske overenskomster. For nye tilskudsmodtageres aktiviteter med dagsinstitutions- og skolevirksomhed samt biblioteks- og arkivvirksomhed finder undtagelsen ikke anvendelse.