Sundhedsloven § 98

Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide selv.

Det fremgår af § 98, stk. 2, i sundhedsloven, at hvis den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller værgen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 98, som er placeret i kapitel 28 ophæves, og at der i stedet indsættes en ny § 98 og § 98 a i kapitel 27.

Det foreslås, at § 98 nyaffattes.

Den foreslåede nyaffattelse af § 98 vil i vid udstrækning videreføre den gældende § 97, stk. 2-4, hvorefter det i dag gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Tilladelse til abort og fosterreduktion kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Abortankenævnet allerede eksisterer, men af hensyn til en ensartet sprogbrug i bestemmelserne om henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet foreslås det, at bestemmelsen affattes således at det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenævnet.

Forslaget vil indebære, at Abortankenævnet vil skulle træffe afgørelse i anden instans i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterreduktion.

Efter bestemmelsen vil Abortankenævnets funktion være at behandle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gældende grænse for den fri abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort fremsat fra en gravid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager, hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Abortankenævnet ikke vil have en tilsynsforpligtelse i forhold til det nye Abortnævn. Dette skyldes, at behovet for at føre tilsyn med, at der er en ensartet praksis for behandling af anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion i første instans, ikke længere vil være relevant, idet det i forslagets § 1, nr. 2, samtidigt foreslås, at de fem regionale abortsamråd erstattes med et nationalt abortnævn (Abortnævnet).

Efter bestemmelsen vil Abortankenævnet være et uafhængigt organ, som ikke må modtage instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sekretariatet blandt andet vil skulle være ansvarligt for sagsoplysning og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den endelige afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skulle være kompetent til at sammensætte Abortankenævnet i den enkelte sag alt efter sagens karakter. Dette indebærer, at sekretariatet for Abortankenævnet i den enkelte sag vil skulle sammensætte Abortankenævnet afhængigt af, hvilken indikation den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om tilladelse til abort på baggrund af.

Vurderingen af, hvordan Abortankenævnet skal sammensættes i den enkelte sag, vil skulle foretages på baggrund af begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort, som vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af de oplysninger, vil fremkomme under den indledende samtale med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud for nævnsmødet.

Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis, skulle udarbejde en årsberetning for Abortankenævnet. Formålet hermed er at sikre en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i forhold til Abortankenævnets afgørelsespraksis.

Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, løbende skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit af praksis i anonymiseret form fra Abortankenævnet. Dette er med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed i afgørelsespraksis fra Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 3, at Abortankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede ordning bygger på et to-instans-princip, som gælder for lignende ordninger.

Forslaget vil indebære, at der ikke vil kunne klages til andre administrative myndigheder over afgørelsen, ligesom der ikke vil kunne klages over afgørelsens indhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Abortankenævnets afgørelser vil imidlertid kunne indbringes for domstolene.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med Abortankenævnet fastsætter en forretningsorden for nævnet.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser om Abortankenævnets sammensætning og opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse af sagerne i ankenævnet, afholdelse af møder i nævnet, nævnets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen også kunne fastsætte bestemmelser om indstilling af medlemmerne og deres beskikkelse, herunder proceduren for sammensætningen af ankenævnet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen kunne indeholde krav til afgørelserne fra Abortankenævnet, herunder deres udformning og offentliggørelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 98 a i kapitel 27.

Den foreslåede § 98 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 97, stk. 2, 2-5. pkt., hvorefter det i dag gælder, at Ankenævnet består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det foreslås i stk. 1, at Abortankenævnet består af en formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke medlemmerne af Abortankenævnet, samt at fastsætte antallet af henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompetencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige medlemmer vil kunne delegeres til en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer i Abortankenævnet, således at det vil kunne blive sammensat inden for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes karakter, som indebærer at anmodninger om tilladelse til særligt abort og fosterreduktion vil skulle kunne behandles inden for en ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil kunne være inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at nævnet vil kunne sammensættes hurtigt. Efter den foreslåede bestemmelse vil det således løbende kunne blive vurderet, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer til Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abortankenævnets formand og næstformænd, som skal være dommere.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene vil skulle være uddannet jurister (cand.jur.), samt være udnævnt dommere. Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens og næstformændenes kompetencer blive nærmere beskrevet i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Det forudsættes, at formanden eller en næstformand vil skulle lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortankenævnets formand og næstformænd.

Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlemmer vil skulle beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortankenævnet skulle sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil have speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig sygdom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortankenævnet skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bidrag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger i det omfang, det vurderes relevant for at indstille medlemmer med de fornødne kompetencer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortankenævnets lægefaglige medlemmer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje medlem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kompetencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være børnesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Som eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om tilladelse til abort på baggrund af den gravide kvindes boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold, skulle besættes af et socialfagligt medlem, som har de fornødne kompetencer, til at vurdere den gravide kvindes forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortankenævnets socialfaglige medlemmer.

Formålet med ændringen af sammensætningen af Abortankenævnet er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige kompetencer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 4, at formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende bestemmelse i § 97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af Abortankenævnets medlemmer vil være 4 år, med mulighed for genbeskikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et ubegrænset antal gange.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i inden for beskikkelsesperioden. Dette vil svare til den gældende ordning for Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 5, at Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortankenævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortankenævnet vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en næstformand, som vil skulle være udpeget dommer, et lægefagligt medlem, som vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de enkelte sager vil blive fordelt mellem formanden og næstformændene, og sekretariatet for Abortankenævnet vil herudover skulle vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer.

For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale forhold, skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være beskikket dommer, en læge med speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige kompetencer.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af fosterets tilstand, vil Abortankenævnet skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være beskikket dommer, en læge med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin og et medlem med socialfaglige kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne faglige kompetencer i Abortankenævnet.

Fremgangsmåden for sammensætning af Abortankenævnet i den enkelte sag vil blive nærmere beskrevet i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 6, at afgørelser i Abortankenævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i Abortankenævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed herom blandt mindst to af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abortankenævnet mere gennemsigtig.