Gældende

LBK nr 275 af 12/03/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundhedsloven § 97

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

Gældende§ 97

Retsinformation

Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Dato

30. april 2025

Ministerium

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kort navn

LOV nr 405 af 29/04/2025

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,10 +1,19 @@
-Indenrigs- og sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3\. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.
-Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.
-Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.
-Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.
-Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

+Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2\. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
+Stk. 2. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet.
+Stk. 3. Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet, jf. § 98.
+Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Abortnævnet en forretningsorden for nævnet.
+**§ 97 a.** Abortnævnet består af 1 formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.
+Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abortnævnets formand og næstformænd, som skal have bestået juridisk kandidateksamen.
+Stk. 3\. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening og Dansk Socialrådgiverforening. Der beskikkes mindst 1 medlem efter indstilling fra hver forening.
+Stk. 4. Formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.
+Stk. 5. Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller 1 næstformand og 2 øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.
+Stk. 6\. Afgørelse i Abortnævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Ændringer

Nr 2:

§ 97 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel 27:

»§ 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet.

Stk. 3. Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet, jf. § 98.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Abortnævnet en forretningsorden for nævnet.

§ 97 a. Abortnævnet består af 1 formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abortnævnets formand og næstformænd, som skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening og Dansk Socialrådgiverforening. Der beskikkes mindst 1 medlem efter indstilling fra hver forening.

Stk. 4. Formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 5. Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller 1 næstformand og 2 øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Stk. 6. Afgørelse i Abortnævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.«

Forarbejder

Til nr. 2

(Til § 97)

Det fremgår af § 97, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren for hver region opretter et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 2, at et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 3, i sundhedsloven, at tilladelse kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Det fremgår af § 97, stk. 4, i sundhedsloven, at samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det fremgår af § 97, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 97 nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§ 94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags behandling og afgørelse.

Forslaget vil indebære, at de gældende regionale abortsamråd vil blive erstattet af et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet), som vil skulle træffe afgørelse i første instans i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterreduktion.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnets funktion være, at behandle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gældende grænse for den fri abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort fremsat af en gravid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager, hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation.

Det bemærkes, at grænsen for den fri abort ændres i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), og at aldersgrænsen for den fri abort ændres i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).

Med ændringen vil den kompetence, som i dag ligger hos de regionale abortsamråd, overgå til Abortnævnet. Dette indebærer også, at de regionale abortsamråd efter den foreslåede ordning vil blive nedlagt.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnet være et uafhængigt organ, som ikke må modtage instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet blandt andet skulle være ansvarlig for sagsoplysning og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den endelige afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skulle være kompetent til at sammensætte Abortnævnet i den enkelte sag, alt efter sagens karakter. Dette indebærer, at sekretariatet for Abortnævnet i den enkelte sag vil skulle sammensætte Abortnævnet afhængigt af, hvilken indikation den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om tilladelse til abort på baggrund af.

Vurderingen af, hvordan Abortnævnet skal sammensættes i den enkelte sag, vil kunne foretages på baggrund af blandt andet begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort, som vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af de oplysninger, som vil fremkomme under den indledende samtale med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud for nævnsmødet.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, som led i sekretariatsbetjeningen for Abortnævnet vil udarbejde en årsberetning for Abortnævnet. Formålet hermed er at sikre en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i Abortnævnets afgørelsespraksis. Årsberetningen vil desuden gøre det muligt at følge Abortnævnets praksis efter ikrafttrædelsen af de nye regler.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, løbende vil skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit af praksis i anonymiseret form fra Abortnævnet. Dette er med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed i afgørelsespraksis fra Abortnævnet.

Det foreslås i stk. 3, at Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet, jf. § 98.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning svare til den gældende bestemmelse i § 97, stk. 2, 1. pkt., hvorefter det gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære den ændring i forhold til gældende ret, at Abortankenævnet ikke vil have en tilsynsforpligtelse over for den myndighed, som træffer afgørelse i første instans i sager om abort, fosterreduktion og sterilisation. Årsagen hertil er, at det vurderes, at der ikke vil være det samme behov for at føre tilsyn med Abortnævnet, der med den foreslåede ordning vil være en samlet myndighed, som tilfældet har været med de fem regionale abortsamråd. Hensynet bag tilsynsbeføjelsen har netop været at følge praksis for afslag og tilladelser i de fem regioner, og dermed sikre en vis ensartethed i afgørelserne på tværs af de fem uafhængige abortsamråd.

Den foreslåede ordning vil bygge på et to-instans-princip, hvorefter afgørelser fra Abortnævnet vil kunne indbringes for Abortankenævnet, jf. den foreslåede § 98.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med Abortnævnet fastsætter en forretningsorden for nævnet.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser om Abortnævnets organisering og opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse af sagerne i nævnet, afholdelse af møder i nævnet, nævnets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen også kunne fastsættes bestemmelser om indstilling af medlemmerne og deres beskikkelse, herunder proceduren for sammensætningen af nævnet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen kunne indeholde krav til afgørelserne fra nævnet, herunder deres udformning og offentliggørelse.

(Til § 97 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny § 97 a i sundhedsloven.

Den foreslåede § 97 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 97, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 97, stk. 3-5, hvorefter det i dag gælder, at et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det foreslås i stk. 1, at Abortnævnet består af en formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke medlemmerne af Abortnævnet, samt at fastsætte antallet af henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige andre myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompetencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige medlemmer vil kunne delegeres til en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer i Abortnævnet, således at det vil kunne blive sammensat inden for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes karakter, som indebærer at anmodninger om tilladelse til særligt abort og fosterreduktion vil skulle kunne behandles inden for en ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil kunne være inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at nævnet vil kunne blive sammensat hurtigt i den enkelte sag. Efter den foreslåede bestemmelse vil det således løbende kunne blive vurderet, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer til Abortnævnet.

Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abortnævnets formand og næstformænd, som skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene skal være uddannet jurister (cand.jur.). Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens og næstformændenes kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Formanden og næstformændene vil for eksempel kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager.

Det forudsættes, at formanden eller næstformanden vil skulle lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortnævnets formand og næstformænd.

Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykologforening eller Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes mindst et medlem fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortnævnet skulle sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil skulle have speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig sygdom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortnævnet skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bidrag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger, i det omfang det vurderes relevant for at indstille medlemmer med de fornødne kompetencer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje medlem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kompetencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være børnesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Som eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om tilladelse til abort på baggrund af den gravide kvindes boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold, skulle besættes af et socialfagligt medlem, som har de fornødne kompetencer til at vurdere den gravide kvindes forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Formålet med den foreslåede sammensætning af Abortnævnet er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige kompetencer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 4, at formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en af næstformændene eller et øvrigt medlem i perioden, vil der skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Denne foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende bestemmelse i § 97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af nævnets medlemmer vil være 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et ubegrænset antal gange.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i beskikkelsesperioden. Dette vil svare til den gældende ordning for abortsamrådene og Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 5, at Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en næstformand, som vil skulle være jurist, et lægefagligt medlem, som vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at de enkelte sager vil blive fordelt mellem formanden og næstformændene, og sekretariatet for Abortnævnet vil herudover skulle vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer.

For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale forhold, skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være uddannet jurist, en læge med speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige kompetencer.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af fosterets tilstand, vil Abortnævnet skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være uddannet jurist, en læge med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin og et medlem med socialfaglige kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne faglige kompetencer i Abortnævnet.

Fremgangsmåden for sammensætning af Abortnævnet i den konkrete sag vil blive nærmere beskrevet i forretningsordenen for Abortnævnet.

Det foreslås i stk. 6, at afgørelser i Abortnævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i Abortnævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed herom blandt mindst to af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abortnævnet mere gennemsigtig, og at give den gravide kvinde mulighed for, at træffe en beslutning på et oplyst grundlag, om hvorvidt den gravide kvinde ønsker at anke et eventuelt afslag på abort eller fosterreduktion til Abortankenævnet.