LBK nr 275 af 12/03/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsloven § 96
Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Gældende§ 96
RetsinformationLov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort)
Dato
30. april 2025
Ministerium
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kort navn
LOV nr 404 af 29/04/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
@@ -1,2 +1,1 @@
|
|
1 |
-
Selv om
|
2 |
-
|
|
|
1 |
+
Selv om 18\. graviditetsuge er udløbet, kan en gravid kvinde uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psykiske helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
|
|
Ændringer
Nr 11: | I § 95, stk. 1, ændres »udløbet af 12. svangerskabsuge« til: »udgangen af 18. graviditetsuge«, og i § 95, stk. 2, og § 96 ændres »12. svangerskabsuge« til: »18. graviditetsuge«. |
Nr 12: | I § 95, stk. 1, ændres »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« til: »alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse«, og i § 95, stk. 1, § 96 og § 106, stk. 1, ændres »legemlige eller sjælelige helbred« til: »fysiske eller psykiske helbred«. |
Nr 13: | I § 95, stk. 2, § 95, stk. 3, og § 96 ændres »en gravid« til: »en gravid kvinde«. |
Forarbejder
Til nr. 11
Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at
den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige
eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides
legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.
Det fremgår videre af sundhedslovens 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte
tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det foreslås i § 95, stk. 1,
at »udløbet af 12. svangerskabsuge« ændres til »udgangen af 18. graviditetsuge«, og i § 95, stk. 2,
og § 96
ændres »12. svangerskabsuge« til »18. graviditetsuge«.
Med de foreslåede ændringer i § 95, stk. 1 og 2, og § 96, vil ugegrænsen for fosterreduktion uden tilladelse blive ændret fra
udløbet af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge.
I grænsetilfælde vil det afgørende tidspunkt være, hvornår fosterreduktionen er igangsat, således at indgrebet alene skal være
igangsat inden udgangen af 18. graviditetsuge.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres således, at man efter
den foreslåede ordning vil kunne få foretaget en abort uden tilladelse indtil udgangen af 18. graviditetsuge, og at begrebet
»svangerskabsuge« i denne forbindelse foreslås ændret til »graviditetsuge«.
Ændringerne foretages således med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre, at grænsen for den fri abort og
grænsen for fosterreduktion uden tilladelse er den samme.
Til nr. 13
Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 2, at er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få
tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Det fremgår videre af sundhedslovens § 95, stk. 3, at uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få
reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i
fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.
Det fremgår desuden af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det foreslås i § 95, stk. 2,
§ 95, stk. 3,
og § 96,
at »en gravid« ændres til »en gravid kvinde«.
Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
De foreslåede ændringer i § 95, stk. 2, § 95, stk. 3, og § 96 vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af,
at det i forslagets § 1, nr. 6-9, samtidig foreslås, at begrebet »en gravid kvinde« anvendes i bestemmelserne om abort.
Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.
Til nr. 12
Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at
den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige
eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides
legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.
Det fremgår videre af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det fremgår endeligt af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at
forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller
sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det foreslås i § 95, stk. 1,
at »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« ændres til »alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse«, og i § 95, stk. 1,
§ 96,
og § 106, stk. 1,
ændres »legemlige eller sjælelige helbred« til »fysiske eller psykiske helbred«.
De foreslåede ændringer af begreberne i § 95, stk. 1, § 96, og § 106, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er
en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort ændres med forslagets § 1, nr. 8,
og at begreberne »legemlig« og »sjælelig« i denne forbindelse foreslås ændret til »fysisk« og »psykisk«.
Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.