Sundhedsloven § 93

Det fremgår af § 93 i sundhedsloven, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 93 nyaffattes, således at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde uden tilladelse få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages for at afværge fare for den gravide kvindes liv eller for at undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psykiske helbred. Vurderingen af den gravide kvindes helbred foretages af en speciallæge.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Forslaget vil indebære, at det ikke er nødvendigt at indhente tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages for at

– afværge fare for den gravide kvindes liv,

– undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred, eller

– undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred.

Med »fare for den gravide kvindes liv« forstås situationer, hvor graviditeten udgør en fare for den gravide kvindes liv, og hvor en afbrydelse af graviditeten kan medføre en umiddelbar afværgelse af denne fare. Denne betingelse medfører således, at indgrebet foretages med henblik på, at afværge en livsfare hos den gravide kvinde.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan afbrydes med henblik på at afværge en fare for den gravide kvindes liv, kan nævnes situationer, hvor der er opstået vandafgang med infektion, som kan være livstruende for den gravide kvinde.

Med »alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske eller psykiske helbred« forstås situationer, hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet udgør en fare for den gravide kvindes fysiske helbred. Denne betingelse medfører således, at indgrebet foretages med henblik på at afværge en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred. Omfattet af bestemmelsen kan være tilfælde, hvor den gravide kvinde, på grund af graviditeten, ikke kan modtage behandling for en nyopstået eller eksisterende sygdom, eller hvor graviditeten i sig selv giver anledning til sygdom eller symptomer, som har stor indvirkning på den gravide kvindes generelle helbredssituation.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan afbrydes med henblik på at afværge en fare for den gravide kvindes fysiske helbred, kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde lider af en svær hjerte- eller lungesygdom, som medfører fare for den gravide kvindes liv, eller hvor der er en risiko for, at graviditeten vil medføre en alvorlig forværrelse af sygdommen.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan afbrydes med henblik på at afværge en fare for den gravide kvindes psykiske helbred, kan nævnes situationer, hvor graviditeten skyldes et seksuelt overgreb, og hvor det vurderes, at graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en alvorlig forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af den gravide kvindes helbredsmæssige forhold skulle foretages af en speciallæge, som har et relevant speciale, som gør denne kompetent til at vurdere den pågældende gravide kvindes helbred. Dette indebærer, at det vil kunne variere fra sag til sag, hvilken speciallæge der vil være kompetent til at foretage vurderingen af den gravide kvindes helbred, herunder om graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil udgøre en fare for en alvorlig forringelse af den gravide kvindes helbred.

Der kan forekomme tilfælde, hvor den gravide kvinde allerede vil være i behandling i sundhedsvæsenet. Det kan ikke afvises, at i et sådant tilfælde vil den speciallæge, som den gravide kvinde allerede er tilknyttet, kunne foretage vurderingen af, i hvilket omfang graviditeten medfører en fare for forværrelse af den gravide kvindes sygdom.

I tilfælde, hvor den gravide kvinde ikke i forvejen er i udredning eller behandling for en sygdom eller lidelse, vil lægen, som konstaterer en konkret risiko for forringelse af den gravide kvindes helbred, skulle henvise den gravide kvinde til en speciallæge med relevant speciale og det fornødne kendskab til den gravide kvindes lidelse.

Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at dokumentationen for speciallægens vurdering af den gravide kvindes helbredsmæssige forhold, vil skulle indeholde en diagnose og prognose, herunder en beskrivelse af de helbredsmæssige følger, der vil være forbundet med at gennemføre graviditeten og fødslen, herunder risikoen og sandsynligheden for, at graviditeten eller fødslen vil medføre en fare for den gravide kvindes liv eller for en alvorlig forringelse af den gravide kvindes helbred.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen blandt andet kunne lægges vægt på, om den gravide kvindes helbredsforringelse vil blive alvorlig som følge af graviditeten eller fødslen.

Efter bestemmelsen vil der i tilfælde, hvor den gravide kvinde forud for graviditeten har en meget alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, ikke skulle kræves en betydelig forringelse af dennes helbred som følge af graviditeten. Dette indebærer, at hvis den gravide kvinde allerede har en alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, vil det ikke være en forudsætning for, at der kan gives tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, at sygdommen eller lidelsen forværres meget.

Som et eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor den gravide kvinde lider af en kræftsygdom, og hvor hensynet til barnet vil påkræve, at den gravide kvinde stopper sin kræftbehandling af hensyn til ikke at skade fosteret.

I andre tilfælde vil det kunne være nødvendigt at vurdere sandsynligheden for en helbredsforringelse, og i givet fald omfanget af en sådan forringelse.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen også kunne lægges vægt på, hvor langvarig den gravide kvindes helbredsforringelse må antages at ville være, såfremt graviditeten gennemføres, herunder om helbredsforringelsen udelukkende vil eksistere under graviditeten, eller om den må antages at ville bestå efter fødslen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det efter omstændighederne ikke være tilstrækkeligt, at den gravide kvinde oplever gener, som må betragtes som forventelige i forbindelse med en graviditet. Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at den gravide kvindes fysiske helbred ikke vil kunne sikres på anden vis, end ved at afbryde graviditeten. Det vil også være en betingelse, at forringelsen af den gravide kvindes fysiske helbred ikke må forventes at være af midlertidig varighed og udelukkende knyttet til graviditeten, og derfor må antages at ophøre efter fødslen. Ydermere skal det indgå som et element i vurderingen, om der er en forestående fare for, at den gravide kvindes fysiske helbred vil blive varigt forringet, hvis graviditeten ikke afbrydes.

Det bemærkes, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter ugegrænsen for den fri abort end nuværende praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.