Sundhedsloven § 88b

Bestemmelsen er en videreførelse af de eksisterende regler i sygehuslovens § 5 g, der blev indført ved L 2002 143, jf. bilag.

Der gives med bestemmelsen et udvidet frit valg for patienterne til private sygehuse og udenlandske sygehuse i tilfælde, hvor det offentlige sygehusvæsen ikke inden 2 måneder kan tilbyde en behandling, som en patient er henvist til. Bestemmelsen giver den enkelte patient en væsentlig rettighed, ligesom bestemmelsen vil medvirke til at nedbringe urimelige ventetider.

Efter bestemmelsen opnår patienter, som bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder efter henvisning, ret til at få behandling på et privat sygehus eller et sygehus i udlandet betalt af bopælsregionen.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges efter stk. 3 til at fastsætte de fornødne nærmere bestemmelser om afgrænsning af vilkår for og regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om det udvidede frie sygehusvalg. En forudsætning for at kunne benytte det udvidede frie sygehusvalg er, at patienten er veloplyst herom. Om sygehusvæsenets oplysningspligt henvises til § 91 og de specielle bemærkninger hertil.

I stk. 4 pålægges regionsrådene i forening at indgå de aftaler med de private sygehuse, klinikker m.m., der er en forudsætning for det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke opnå enighed, fastsættes vilkårene af indenrigs- og sundhedsministeren.

Det er præciseret, at der er hjemmel til at fastsætte bestemmelser om afgrænsning af den behandling, der er omfattet af ordningen, og herunder at undtage bestemte behandlingsformer. Denne hjemmel er i dag udmøntet i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp mv.

Det er fastsat i denne bekendtgørelse, at det udvidede frie sygehusvalg gælder for henvisning til alle behandlinger, bortset fra organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling og ophold på rekonvalescenthjem. Retten gælder heller ikke forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.

Høreapparater, der udgør hovedudgiften ved høreapparatbehandling, er et hjælpemiddel under den sociale lovgivning, og der er her mulighed for frit valg til høreapparatbehandling hos private udbydere med tilskud efter den sociale servicelov.

Det er en forudsætning for frit valg med offentlig betaling til et privat sygehus, at sygehuset har indgået en aftale med regionerne om vilkårene. Der er i den forbindelse i stk. 4, fastsat en pligt for regionsrådene i forening til at indgå aftaler med private sygehuse, klinikker m.m., som ønsker det, og som udfører sygehusopgaver. En aftale forudsætter naturligvis enighed om vilkårene. Kan parterne ikke blive enige herom, fastsættes vilkårene på de udestående punkter af indenrigs- og sundhedsministeren. Regionsrådene vil have pligt til at indgå aftale på de således fastsatte vilkår. Derimod kan der ikke pålægges de private sygehusejere en tilsvarende pligt. Hvis de ikke ønsker en aftale på de fastsatte vilkår, vil de ikke komme med i ordningen.

Udenlandske sygehuse kan opnå aftale om behandlingen af danske patienter på samme vilkår som de private danske sygehuse.

Endelig bemærkes, at der i dag er frit sygehusvalg inden for en budgetramme til en række selvejende/foreningsejede specialsygehuse, som er opregnet i forslagets § 80, stk. 2. Denne gruppe sygehuse er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg.

Kapitel 21

Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme