Sundhedsloven § 82a

En person, der er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læger, jf. § 60, og praktiserende speciallæger, jf. § 64, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. § 86. Personen kan desuden vælge at blive undersøgt på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som Danske Regioner har indgået aftale med efter § 87, stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde undersøgelse ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.

Stk. 2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse ved diagnostiske undersøgelser til brug for speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team i forbindelse med behandling af indplacerede eliteidrætsudøvere i Team Danmark.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til en diagnostisk undersøgelse på et sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos den praktiserende kiropraktor.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for diagnostiske undersøgelser i medfør af stk. 1-3, herunder om afgrænsning af og vilkår for undersøgelser, og kan undtage bestemte undersøgelsesformer.

Forarbejder til Sundhedsloven § 82a

Retsinformation

§ 82, stk. 1, er en videreførelse af de eksisterende regler i sygehusloven, jf. § 5, stk. 1, som ændret ved L 1999 967, jf. bilag.

Bestemmelsen fastslår, at sygehusbehandling efter bestemmelserne i dette afsnit samt afsnit VII om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og afsnit VIII om sterilisation er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 og 3 er en videreførelse af eksisterende regler, jf. sygehuslovens § 5, stk. 8, som ændret ved L 1992 1024, jf. bilag, og § 5, stk. 12, som de i henhold til sygehusloven er præciseret i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp mv. § 9, stk. 2 og 3.

Efter disse bestemmelser kan regionsrådet opkræve betaling af patienter, der ikke har bopæl her i landet, for akut sygehusbehandling, jf. § 81, stk. 2.

Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Denne bestemmelse anvendes typisk i forhold til gravide asylansøgere og gravide kvinder, som har søgt om opholdstilladelse, og som har en herboende ægtefælle.

Hvor særlige forhold taler herfor, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 3 til - uanset reglerne i §§ 80-81 - at fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.

I stk. 4 bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen. Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne i sygehusloven § 5, stk. 8, som ændret ved L 1992 1024, jf. bilag, som er uddybet i bekendtgørelse om ret til sygehusydelser og fødselshjælp mv. Her er det fx fastsat, at ophold af længere varighed end 3 måneder, når det efter omstændighederne skønnes rimeligt, kan ligestilles med bopæl her i landet uanset bevarelse af bopæl i udlandet. Det er ligeledes fastsat, at personer med bopæl på Færøerne eller Grønland, som er under uddannelse her i landet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp under opholdet. Stipendiater fra udviklingslande har ligeledes under nærmere fastsatte vilkår ret til sygehusydelser uden ventetid.

Reglerne for adgang til og betaling for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation for personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ikke har akut behandlingsbehov, vil komme til at fremgå af cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og vejledning om svangerskabsafbrydelse samt cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation og vejledning om sterilisation, når disse efter lovens vedtagelse skal revideres.