Sundhedsloven § 42e

Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1, og den tilkendegivelse, der er nævnt i § 42 d, stk. 4.

Forarbejder til Sundhedsloven § 42e

Retsinformation

Aftalen om en strukturreform mellem regeringen og Dansk Folkeparti fastslår, at det er afgørende for det gode sammenhængende patientforløb, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem sygehusene og de praktiserende læger.

Med henblik på at sikre en sammenhæng i patientforløbet, foreslås det i stk. 2, nr. 2, at læger ansat i sygehusvæsenet kan videregive oplysninger om konkret sygehusbehandling af patienter til patientens alment praktiserende læge. Sygehuslægen kan dermed sende oplysninger om indlæggelsen, behandlingen samt udskrivningstidspunktet mv., ligesom der kan gives oplysning om eventuel henvisning til fortsat behandling hos anden praktiserende sundhedsperson.

Forslaget er en udvidelse af de nugældende regler om videregivelse af helbredsoplysninger i § 24 i lov om patienters retsstilling, som foreslås afløst af lovforslaget. Der gælder efter lov om patienters retsstilling en altovervejende hovedregel om, at patienten har krav på, at sundhedspersoner m.fl. iagttager tavshed om, hvad de under udøvelse af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold mv. Det er således en fundamental regel, at de oplysninger, man betror en sundhedsperson, bliver mellem patienten og den pågældende sundhedsperson og ikke videregives til uvedkommende. Sundhedspersoner må dermed kun videregive oplysninger om patienters helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, til andre sundhedspersoner, såfremt patienten har givet sit samtykke hertil. Sundhedspersonen kan dog uden samtykke videregive og indhente helbredsoplysninger i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb for patienten, dvs. i de tilfælde, hvor patienten skal fortsætte den aktuelle behandling hos den praktiserende læge.

De fleste patienter vil imidlertid betragte det som en naturlig ting, at den praktiserende læge kan blive underrettet om den foretagne behandling på sygehuset uagtet af, at behandlingen ikke skal fortsætte hos egen praktiserende læge. Det vil særligt være naturligt i de situationer, hvor patienten er henvist til sygehusbehandlingen af den praktiserende læge. Det vil endvidere sikre det sammenhængende patientforløb, såfremt den praktiserende læge kan virke som tovholder for patienten i forbindelse med patientens behandling i sygehusvæsenet samt eventuel efterbehandling hos anden praktiserende sundhedsperson, og dermed have overblikket over den behandling, som patienten er blevet tilbudt og således være bedre i stand til at rådgive og vejlede patienten.

Patienten kan efter stk. 3 frabede sig, at oplysningerne videregives til den alment praktiserende læge. Patienten skal informeres om sin ret til at nægte videregivelse, enten direkte af sundhedspersonen eller i form af mere generel information, fx informationsmateriale, som bliver udleveret på sygehuset.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter stk. 6 fastsætte nærmere regler om underretningens omfang samt om gennemførelsen heraf. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvilke informationer der kan fremsendes til patientens praktiserende læge, herunder om det kan ske i skemaform, ligesom der kan fastsættes regler om elektronisk overførelse af informationen.