Sundhedsloven § 211

I afsnit XVI fastsættes regler om kommunernes og regionernes sundhedsberedskab.

Bestemmelsen viderefører med enkelte ændringer § 16 a i sygehusloven, som senest ændret ved L 1994 1133, jf. bilag og § 27 f i sygesikringsloven, som senest ændret ved L 2004 209, jf. bilag.

I dag er amtskommunerne forpligtet til at udarbejde sundhedsberedskabsplaner efter sygesikringslovens planlægningsbestemmelser og efter § 16 a i sygehusloven, mens kommunerne er forpligtet til sundhedsberedskabsplanlægning som led i pligten til i medfør af beredskabsloven at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. I National Sårbarhedsudredning fra januar 2004 peges bl.a. på behov for en bedre planlægning af sundhedsberedskabet i kommunerne. For at styrke den kommunale sundhedsberedskabsplanlægning foreslås det, at også kommunalbestyrelsen fremover pålægges at udarbejde særskilte sundhedsberedskabsplaner, jf. lovforslagets § 211, stk. 1.

§ 27 f, stk. 2, i sygesikringsloven om, at amtsrådet skal indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen forud for planens behandling i amtsrådet, foreslås videreført, således at bestemmelsen kommer til at omfatte såvel regionsrådet som kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 211, stk. 2.

Forpligtelsen i sygehuslovens § 16 a, 2. pkt. om planlægning for et sundhedsberedskab på private sygehuse videreføres med bestemmelsen.

I dag er der alene udsendt en vejledning vedrørende sundhedsberedskabsplanlægningens indhold. For at styrke planlægningen foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for regioners og kommuners planlægning for og varetagelse af sundhedsberedskabet.

Baggrunden for dette er en meget stor uensartethed i den nuværende planlægning og i organiseringsmåden - herunder fx opfølgning på den nuværende vejlednings anbefaling om en entydig indgang til beredskabet. Der vil også kunne fastsættes regler om planlægningens indhold i forhold til sygehusberedskab, beredskab i primærsektoren, lægemiddelberedskab, herunder et psykoterapeutisk beredskab og beredskabsindsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om etablering af en entydig indgang til beredskabet såvel regionalt som kommunalt, herunder om udpegning af en leder for området, samarbejde med øvrige aktører i en beredskabsindsats (fx politi, redningsberedskabet, beredskabet vedrørende andre nøglefunktioner, som man er afhængig af), koordinering af indsats på det enkelte administrative niveau og mellem niveauerne, fx ved oprettelse af kontaktfora, kommunikation og øvelse. Da den præhospitale indsats udgør en grundbestanddel af sygehusberedskabet, vil det komme til at fremgå af de i medfør af § 211 fastsatte bestemmelser, at planlægningen af den præhospitale indsats er en integreret del af planlægningen af sundhedsberedskabet.

Som følge af den for store uensartethed i planlægningen tiltænkes Sundhedsstyrelsens rådgivende rolle endvidere styrket i forhold til kommunernes sundhedsberedskabsplanlægning. Baggrunden er, at der er tale om en funktion, hvis funktionsevne ikke er synlig i dagligdagen, og at det har særdeles stor betydning for samfundet i øvrigt, at sundhedsberedskabet fungerer i tilfælde af en hændelse.

Det bemærkes i øvrigt, at der efter lægemiddelloven er fastsat bestemmelser om spredning af lagre. Disse bestemmelser forudsættes videreført.

Det skal yderligere bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren efter gældende bestemmelser i beredskabsloven inden for eget ressortområde kan pålægge offentlige myndigheder og private og offentlige virksomheder og institutioner, herunder praksissektoren at yde bistand ved planlægning og udførelsen af opgaver inden for sundhedsberedskabet.