Sundhedsloven § 206b

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud m.v.) d. 21/06/2025

Lægekapaciteterne i det almenmedicinske tilbud fordeles og styres efter en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. regler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 2. Regionsrådet foretager planlægning og kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med den nationale fordeling og styring efter stk. 1.

Stk. 3. Regionsrådets fastlægger i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter stk. 2 og på baggrund af patienternes behandlingsbehov antallet af patienter, som en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken har ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud. Ved fastlæggelse af regler efter 1. pkt. skal ministeren navnlig lægge vægt på befolkningens behandlingsbehov inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 5. Regionsrådet kan i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 indgå aftaler om et midlertidigt tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter § 227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel.

Stk. 6. Regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

Forarbejder til Sundhedsloven § 206b

Retsinformation

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal efter bestemmelsen indgå sundhedsaftaler. Formålet med forslaget er at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndighedsniveauer, regioner og kommuner. Regionsrådet skal indgå sundhedsaftaler med alle regionens kommunalbestyrelser.

Der findes i dag flere eksempler på formaliserede aftaler mellem amtsråd og kommunalbestyrelser om samarbejde på særlige indsatsområder, fx ældreaftaler og aftaler om særlige forebyggelsesindsatser. Og der er gode erfaringer med disse aftaler, der hvor man har haft dem. Imidlertid er der langt fra tale om et landsdækkende fænomen, ligesom det langt fra har været på alle områder, hvor amtskommuner og kommuner har fælles ansvar og forpligtelse for opgaveløsningen, hvor man har indgået aftaler. Resultatet er, at sammenhæng i indsatsen og sammenhæng for patienten ikke er sikret og kan afhænge af, hvor man bor. Som led i dette lovforslags sikring af en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne, formaliseres samarbejdet mellem regioner og kommuner ved lovkravet om sundhedsaftaler på visse, vigtige områder.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter stk. 2 nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte.

Der vil blive fastsat regler om, at der bl.a. skal indgås sundhedsaftaler på følgende områder:

Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter

Indlæggelsesforløb.

Træningsområdet.

Hjælpemiddelområdet.

Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse.

Indsatsen for mennesker med sindslidelser.

Efter stk. 3 fremsender regionsrådet de indgåede aftaler til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Godkendelsen vil afhænge af, om regionsrådet og kommunalbestyrelsen har indgået aftaler på de områder, der er udmeldt som obligatoriske.

Kapitel 63

Planlægning