Sundhedsloven § 134

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter § 133, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten.

Stk. 3. Børn og unge omfattet af § 127, der modtager et særligt tandplejetilbud efter § 133, kan ikke afkræves betaling for behandlingen.

Forarbejder til Sundhedsloven § 134

Retsinformation

Bestemmelsen skal sikre, at der fortsat gives et specialiseret behandlingstilbud til de personer, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Personkredsen er den samme som i § 6 a i lov om tandpleje. Opgaven varetages i dag af amtskommunerne hovedsageligt på særlige amtstandklinikker. § 6 a blev indført ved L 2000 1315, jf. bilag.

Med forslaget følger ansvaret for denne del af tandplejen den øvrige opgaveplacering på det sociale område for de omhandlede grupper. Alle myndighedsopgaver og det fulde finansieringsansvar lægges således i kommunerne. Opgaven vil hermed kunne løses tættere på borgerne i deres nærmiljø. Den enkelte kommune har allerede i dag ansvaret for at tilbyde omsorgstandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Kommunerne vil efter forslaget få ansvaret for tandplejen til alle sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., som ikke eller kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Det vil give kommunerne mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddene til de enkelte borgere. Samtidig undgås, at patienter visiteres frem og tilbage mellem 2 tandplejesystemer, når den samme myndighed har ansvaret for alle tilbud på tandplejeområdet til de omhandlede patientgrupper.

Borgerens hjemkommune vil have ansvaret for, at borgeren får det specialiserede tandplejetilbud, som borgeren har krav på. Behandlingsopgaver, som i specialisering og kompleksitet overstiger, hvad den enkelte kommune kan løfte på egne klinikker, har kommunalbestyrelsen dog mulighed for at få varetaget af andre jf. forslagets stk. 2, 3 og 4.

I følge forslagets stk. 3 får regionerne ansvaret for at stille de nødvendige behandlingspladser til rådighed for de kommuner i regionen, der ikke ønsker eller har mulighed for at løfte opgaven.

Kommunerne får efter forslagets stk. 4 ansvaret for at udarbejde en årlig redegørelse for behov og kommunens forventede forbrug af pladser i regionen. Redegørelsen skal danne grundlag for indgåelse af en rammeaftale mellem kommunerne og regionen. I den årlige redegørelse vil der også skulle angives et overslag over det forventede forbrug i den efterfølgende 3-årige periode.