LBK nr 395 af 13/04/2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
SU-loven § 53
Den ph.d.-studerende oplyser stipendiegiver om:
-
Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.
-
Lønnet arbejde ved siden af ph.d.-studiet.
-
Bindende tilsagn om
a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,
b) støtte i øvrigt til studiet eller
c) løn til studiet.
-
Afbrydelse af studiet.
-
Antal ph.d.-stipendierater, som den ph.d.-studerende tidligere har fået udbetalt af en anden stipendiegiver.
Stk. 2. Den ph.d.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra ph.d.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.