Strålebeskyttelsesloven § 6

Gældende ret fremgår af §§ 3, 4, 6, 7 og 9 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling (dosisgrænsebekendtgørelsen). I dosisgrænsebekendtgørelsen er fastsat årlige dosisgrænser for øjelinse, hud og ekstremiteter (arme, ben hænder og fødder) for følgende persongrupper: arbejdstagere, der som følge af deres arbejde udsættes for stråling, personer under uddannelse, og enkeltpersoner i befolkningen. For arbejdstagere samt personer over 18 år, der er under uddannelse, er grænsen for helkropsdosis 20 mSv/år, og dosisgrænserne for øjelinse, hud og ekstremiteter er henholdsvis 150 mSv/år, 500 mSv/år og 500 mSv/år. Personer under 18 år, der er under uddannelse, er underlagt et lavere sæt dosisgrænser på henholdsvis 6 mSv/år for helkropsdosis 50 mSv/år for øjelinse, 150 mSv/år for hud og 150 mSv/år for ekstremiteter. For enkeltpersoner i befolkningen er dosisgrænsen 1 mSv/år og dosisgrænserne for ækvivalent dosis til øjelinse og hud henholdsvis 15 mSv/år og 50 mSv/år. Der er ingen dosisgrænse for befolkningen for ekstremiteter, da strålebeskyttelsen af disse områder er dækket tilstrækkeligt af dosisgrænsen for hele kroppen.

Arbejdstagere under 18 år er underlagt samme sæt dosisgrænser som enkeltpersoner i befolkningen, da de ikke må beskæftiges med arbejde, som involverer strålekilder. Ligeledes er fostre underkastet samme dosisgrænse som enkeltpersoner i befolkningen. Dosisgrænserne udgør de maksimale doser, som de ovennævnte persongrupper må modtage som følge af brug af strålekilder eller stråleudsættelse i planlagte bestrålingssituationer. Dosisgrænserne gælder for den samlede dosis, dvs. dels den eksterne bestråling i et kalenderår og dels den interne bestråling, der i løbet af 50 år vil akkumuleres fra et eventuelt indtag af radioaktive stoffer i det pågældende kalenderår. Doser fra medicinske undersøgelser og behandlinger, nødbestrålingssituationer og naturlig stråling medtages ikke i beregning af den samlede dosis til en person. Metoder til beregning og vurdering af effektive og ækvivalente doser fremgår af § 1, bilag 3, i dosisgrænsebekendtgørelsen.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, 1. pkt., at summen af doser, en person udsættes for, ikke må overstige dosisgrænserne (dosisbegrænsning).

Den foreslåede bestemmelse sikrer opfyldelsen af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 5, litra c, som kræver, at summen af doser en person udsættes for ikke må overstige dosisgrænserne for erhvervsmæssig henholdsvis befolkningsmæssig bestråling. Princippet om dosisbegrænsning har været gennemgående i ICRPs anbefalinger siden 1977. Der er tale om et centralt princip, hvorfor det foreslås, at det vil fremgå direkte af lovforslaget frem for en underliggende bekendtgørelse. Dosisgrænserne, der fastsættes som mSv pr. år, vil fastsættes af Sundhedsstyrelsen med hjemmel i forslag til § 6, stk. 2, jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 6, stk. 1, 2. pkt., at dosisgrænserne ikke gælder medicinsk bestråling.

Bestemmelsen implementerer strålebeskyttelsesdirektivets artikel 5, litra c.

Da det overordnede sundhedsoptimerende formål med medicinsk bestråling bl.a. indebærer, at sygt væv fjernes ved hjælp af høje stråledoser, er det nødvendigt at undtage medicinsk bestråling fra dosisgrænsebestemmelsen.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen fastsætter dosisgrænser og regler om anvendelse heraf.

Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 9, 10, 11 og 12 indeholder de specifikke dosisgrænser, der skal anvendes for enkelte persongrupper. Baggrunden for dosisgrænserne i strålebeskyttelsesdirektivet er ICRP publikation 103, hvori der på baggrund af omfattende videnskabelige data er fastsat anbefalinger om strålebeskyttelse og dosisgrænser. Det anbefales bl.a. i ICRP 103 at anvende en lavere dosisgrænse for øjelinsen, idet det har vist sig, at risikoen for at udvikle grå stær som følge af stråleudsættelse er væsentligt større end tidligere antaget. På den baggrund er dosisgrænsen for dosis til øjelinsen blevet sænket. Dosisgrænsen for arbejdstagere er i det nye direktiv 20 mSv/år, hvor den i det tidligere direktiv var 150 mSv/år. Ud over en nedsættelse af dosisgrænsen for øjelinsen for alle persongrupper medfører strålebeskyttelsesdirektivet ikke væsentlige ændringer i forhold til de nuværende bestemmelser om dosisgrænser i dosisgrænsebekendtgørelsen.

Med bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse vil man kunne sikre opfyldelse af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 5, litra c, som kræver, at medlemsstaternes strålebeskyttelsessystemer bl.a. er baseret på princippet om dosisbegrænsning. Princippet om dosisbegrænsning har været gennemgående i ICRPs anbefalinger siden 1977. Der er tale om et centralt princip, hvorfor det foreslås, at det vil fremgå direkte af lovforslaget frem for en underliggende bekendtgørelse. Bestemmelsen bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at fastsætte dosisgrænser for ioniserende stråling.

Implementering af dosisgrænserne i strålebeskyttelsesdirektivets artikel 9, 10, 11 og 12 vil ske med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. Sundhedsstyrelsen vil fastsætte samme dosisgrænser som angivet i strålebeskyttelsesdirektivet – uden skærpelser.

I strålebeskyttelsesdirektivets artikel 13 fastlægges det, hvordan doser skal bestemmes. Implementering af krav om metode for dosisbestemmelse, jf. strålebeskyttelsesdirektivets artikel 13, forventes ligeledes at ske med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.

Med den foreslåede bestemmelse er det endvidere hensigten at skabe hjemmel til, at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om anvendelsen af dosisgrænser. Dette vil bl.a. være med henblik på at kunne tillade effektive doser eller ækvivalente doser til øjelinsen på op til 50 mSv/år for visse stråleudsatte arbejdstagere i særlige situationer.

Bestemmelsen bemyndiger endvidere Sundhedsstyrelsen til, i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 53, at fastsætte nærmere regler for fastsættelse af doser til indsats- og redningsmandskab.

De nærmere regler vil yderligere indeholde en bestemmelse om, at Sundhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere i kategori A og vil dermed implementere strålebeskyttelsesdirektivets artikel 52. Denne bestemmelse indebærer, at Sundhedsstyrelsen i helt særlige tilfælde vil kunne tillade individuel erhvervsmæssig bestråling af konkrete arbejdstagere, der ligger over de dosisgrænser, som der i øvrigt vil blive fastsat med hjemmel i lovforslagets § 6, stk. 2, hvis det er nødvendigt for udførelsen af en specifik aktivitet. Dette vil i givet fald kræve, at en række forudsætninger er opfyldt forinden. Dispensation fra dosisgrænserne kan kun finde sted, hvis Sundhedsstyrelsen i den konkrete situation finder det berettiget i henhold til princippet herom, jf. også lovforslagets § 4. I henhold til strålebeskyttelsesdirektivets artikel 52 skal en række yderligere forhold tages i betragtning, bl.a. at der kun må være tale om stråleudsatte arbejdstagere i kategori A, som er grundigt informerede om de forbundne farer og som har givet deres samtykke. Dertil kommer at den særligt tilladte bestråling skal være a) tidsbegrænset, b) kun må finde sted inden for et nøje angivet arbejdsområde og c) skal optimeres så den ligger inden for et af Sundhedsstyrelsen fastsat maksimalt bestrålingsniveau.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i helt exceptionelle tilfælde, hvor der f.eks. er tale om bestråling af besætninger på rumfartøjer eller hvor uopsættelige medicinske indgreb indebærer at den tilgængelige interventionsradiologi kan eller vil komme til at overskride dosisgrænsen til øjets linse eller ekstremiteter.

Endelig vil de nærmere bestemmelser angive, at det ved dispensation fra dosisgrænserne vil være Sundhedsstyrelsen, der fastsætter, hvornår de relevante arbejdstagere kan fortsætte i almindelig stråleudsat beskæftigelse samt eventuelle vilkår herfor.

Bemyndigelsen vil også give Sundhedsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om den fortsatte indsats af arbejdstagere, der som følge af erhvervsmæssig bestråling har modtaget doser, der overskrider en fastsat dosisgrænse. Herunder vil Sundhedsstyrelsen kunne fastsætte bestemmelser, hvorefter yderligere arbejde forbundet med stråleudsættelse kun vil kunne udføres af en berørt arbejdstager, hvis Sundhedsstyrelsen godkender dette.