Strålebeskyttelsesloven § 2

Hverken røntgenloven eller radioaktivitetsloven indeholder specifikke bestemmelser om, hvilke fysiske eller juridiske personer som kravene er rettet mod. Det ligger dog til grund for den udviklede praksis på områderne - herunder de supplerende bestemmelser, der er udstedt med hjemmel i lovene - at det er den, der besidder eller anvender et radioaktivt stof samt den, der ejer henholdsvis bruger et anlæg til frembringelse af røntgenstråler, der er genstand for lovenes bestemmelser. Det er disse fysiske eller juridiske personer, der skal have de fornødne tilladelser, råde over de fornødne kompetencer og som vil være genstand for løbende tilsyn, herunder i givet fald som arbejdsgivere. Der påhviler yderligere enhver arbejdsgiver, der lader sine arbejdstagere udsætte for stråling, en række forpligtelser i relation til beskyttelse af arbejdstagerne mod skadelige effekter af denne stråling samt at orientere arbejdstagerne herom. Arbejdsgiverens forpligtelser er uafhængig af, om arbejdsgiveren selv råder over eller bruger strålekilden, eller om stråleudsættelsen sker i en af anden årsag eksisterende bestrålingssituation. Det bemærkes, at den situation, hvor arbejdsgiveren ikke selv har ansvaret for brug af en strålekilde eller et område, men lader sine arbejdstagere udsætte for stråling, dvs. hvor der er tale om såkaldte eksterne arbejdstagere, er reguleret i bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land. Det kræver ikke tilladelse at agere som arbejdsgiver for stråleudsatte arbejdstagere, men Sundhedsstyrelsens løbende tilsyn med overholdelse af reglerne omfatter også en arbejdsgivers forpligtelser.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at forpligtet efter reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven vil være

1. den, der ejer, lejer, leaser, låner eller i øvrigt har råderet over radioaktiv stof eller er ansvarlig for et område med ioniserende stråling,

2. den, der er ansvarlig for brug af en strålekilde og

3. den, der lader sine arbejdstagere deltage i brug af strålekilder eller lader sine arbejdstagere udsætte for ioniserende stråling.

Med forslaget videreføres gældende praksis, der med lovforslaget ophøjes til lovniveau. Formålet med bestemmelsen er at præcisere, hvem der er pligtsubjekt efter loven og de bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen beskriver de tre roller, som er væsentlige i strålebeskyttelsen. Det typiske er, at der er sammenfald herimellem hos en enkelt fysisk eller juridisk person, f.eks. på radioaktivitetsområdet som ejer af radioaktivt stof, der samtidig har tilladelse til at gøre brug heraf ved indsats af egne arbejdstagere.

Der kan dog også være situationer, hvor der ikke er dette sammenfald mellem de tre roller, eksempelvis hvis en ejer af radioaktiv stof udlejer denne strålekilde til en anden fysisk eller juridisk person, der har tilladelse til at bruge strålekilden i forbindelse med en bestemt anvendelse, og at denne måske indsætter arbejdstagere, som han ikke selv er arbejdsgiver for, såkaldte eksterne arbejdstagere. Et andet eksempel vil være brug af en strålingsgenerator af flere end en bruger i forbindelse med udlån af strålingsgeneratoren.

Kredsen af de forpligtede efter forslagets § 2, nr. 1, er ikke begrænset til den, der på formueretligt grundlag ejer kilden. Formueretligt ejerforhold kan være en indikation, men afgør ikke nødvendigvis spørgsmålet om ansvarsplacering. Således kan retten til at råde over strålekilden afledes af en aftale om lån, leje, leasing m.v.

Særligt i forhold til lovforslagets § 2, nr. 2, bemærkes det, at det ikke nødvendigvis vil være den person, der rent faktisk udfører aktiviteter i forbindelse med brugen af strålekilden, der også vil være forpligtede efter loven. Således vil lovforslagets § 2, nr. 2, ikke begrunde et ansvar for den enkelte arbejdstager alene i kraft af, at pågældende deltager i arbejde med brug af strålekilder.

Baggrund for forslaget til § 2, nr. 3, er, at en arbejdsgivers ansvar for sine arbejdstagere er uafhængigt af, om vedkommende samtidig er ansvarlig for strålekilden og/eller dens brug. Arbejdsgiverens forpligtelser omfatter bl.a. krav om at sørge for, at egne arbejdstagere er orienteret om ioniserende strålings skadelige effekter, at arbejdstagerne er fysisk og sundhedsmæssigt egnede til at arbejde med kilder, og at arbejdstagerne er behørigt dosisovervågede. Det påhviler tilsvarende den, der er ansvarlig for kilden og dens brug bl.a. at sikre, at personer, der arbejder med kilden, er orienteret om ioniserende strålers skadelige effekter, at de er fysisk og sundhedsmæssigt egnede til at arbejde med kilden, at de er omfattet af dosisovervågningen, og at kilden ikke giver anledning til en stråleudsættelse af bl.a. arbejdstagere ud over fastsatte grænser. Uanset at kravene til den kildeansvarlige virksomhed og til arbejdsgiveren i et vist omfang forekommer identiske, påhviler opfyldelsen af kravene endegyldigt den respektive arbejdsgiveransvarlige eller kilde-/brugsansvarlige. Dette forhindrer ikke parterne via kontrakt at aftale, hvorledes kravene opfyldes i praksis, blot de fortsat er opmærksomme på, at det retlige ansvar ikke herved flyttes.

Tilsvarende betragtninger gælder, hvis der ikke er juridisk sammenfald mellem den, der er rådeberettiget, og den eller de brugeransvarlige, som af den rådeberettigede er overladt brugen af kilden, jf. de ovenfor nævnte eksempler.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at også personer, der har ansvar for et anlæg, der benyttes af andre til brug af strålekilder, vil anses som ansvarlige for et område med ioniserende stråling, og vil derfor være forpligtede i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 1, uanset, at de ikke selv bruger strålekilder i deres anlæg. Der forventes ikke at være et krav om tilladelse, medmindre pågældende selv bruger strålekilder m.v., men der forventes bl.a. at blive indført et selvstændigt registreringskrav, ligesom Sundhedsstyrelsens løbende tilsyn med overholdelse af reglerne også vil omfatte anlægget.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om fordelingen af ansvaret mellem de i stk. 1 nævnte parter. Bemyndigelsen er medtaget med bl.a. det formål at sikre Sundhedsstyrelsens mulighed for at fastsætte regler om ansvarsfordelingen i forhold til specifikke krav til strålebeskyttelse, der med hjemmel i loven fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Hensynet med bemyndigelsen er bl.a. gennemførelse af direktivets fordeling af ansvaret mellem den, der har ansvaret for brug af en strålekilde, og arbejdsgiveren for eksterne arbejdstagere. Der kan også være andre situationer, hvor der ikke er sammenfald mellem de forskellige roller, der er beskrevet i forslag til § 2, nr. 1-3, og hvor det kan blive relevant at fastsætte bestemmelser om, hvem der har ansvaret for opfyldelse at et givet krav.

Det bemærkes, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse også vil have en konsekvens for, hvem der som strafsubjekt vil kunne holdes strafferetligt ansvarlig i medfør af lovforslagets § 26.