LOV nr 23 af 15/01/2018
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Strålebeskyttelsesloven § 13a
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.) d. 26/03/2025
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bestemmelse og vurdering af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen som følge af virksomheders brug af strålekilder og stråleudsættelse.
Forarbejder til Strålebeskyttelsesloven § 13a
RetsinformationGældende ret indeholder ikke krav om godkendelse af eller krav til måletjenester. Persondosimetrilaboratorier er dog undtaget. Gældende praksis omfatter imidlertid tilfælde, hvor tilladelser til brug af specifikke radioaktive stoffer af Sundhedsstyrelsen er underlagt individuelle vilkår om, at der i forbindelse med den planlagte praksis benyttes et dansk eller udenlandsk laboratorium, som er akkrediteret, certificeret eller på anden måde anerkendt til måling af de specifikke radionuklider, som er relevante i den konkrete sammenhæng. Sundhedsstyrelsen har dermed i realiteten sanktioneret en måletjeneste på nærmere formulerede vilkår.
Det foreslås i lovforslagets § 13, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at måletjenester, der varetager måling relateret til strålebeskyttelse, skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om godkendelsen.
Med henvisning til anvendelse af begrebet måletjenester er der ikke tiltænkt nogen specielle konstruktioner. Enhver fysisk eller juridisk person, der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse, er i stand til at levere den ønskede ydelse, vil kunne godkendes hertil.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at Sundhedsstyrelsen vil kunne udstede regler indeholdende godkendelseskrav til måletjenester, alt imens Sundhedsstyrelsen vil kunne fortsætte med at fastsætte individuelle krav til en måletjeneste i forbindelse med en konkret anvendelse af strålekilder, jf. lovforslagets § 17 og bemærkninger til denne bestemmelse.
Med målinger relateret til strålebeskyttelse forstås eksempelvis måling af dosishastigheder, overfladekoncentrationer, aktivitetskoncentrationer eller andre parametre, der er centrale for at opretholde og optimere strålebeskyttelsen ved en given praksis. Korrekt måling af de mange mulige radiologiske parametre kan kræve specifikke kompetencer og erfaring. Når Sundhedsstyrelsen træffer afgørelser på baggrund af målinger kan det have store driftsmæssige og økonomiske konsekvenser for institutioner og virksomheder, f.eks. i forbindelse med import eller fremstilling af byggevarer. Til sikring af, at Sundhedsstyrelsen træffer afgørelser på et korrekt grundlag må Sundhedsstyrelsen derfor være i stand til at sikre, at en given måletjeneste har de fornødne kompetencer til at foretage korrekte målinger. Med lovforslaget bemyndiges Sundhedsstyrelsen således fremover til at stille krav om, at måletjenester, hvis resultater lægges til grund for afgørelsen af, om en situation kræver tilladelse eller ej, skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Udmøntningen af lovforslagets § 13 ved fastsættelse af godkendelseskrav for måletjeneste vil være en kodificering af gældende ret, i form af en administrativ praksis, der har udviklet sig på basis af gældende regler og som har været anvendt i enkeltstående tilfælde, hvor det har været fundet nødvendigt.
Lovforslagets § 13 implementerer derudover strålebeskyttelsesdirektivet artikel 103, bilag XIII vedrørende etablering af en national radonhandlingsplan, herunder kriterier for godkendelse af måletjenester. Kravet vil således kunne finde anvendelse i forhold til måletjenester, der varetager måling af radon på arbejdspladser, i boliger, vandforsyning eller i undergrunden.
Kravet vil desuden kunne finde anvendelse i forhold til måletjenester, der udfører målinger af radioaktive stoffer i miljøet, f.eks. udledninger fra sygehuse eller restprodukter fra olie-/gasindustrien, der indeholder naturligt forekommende radioaktive materialer (NORM).
Endvidere vil kravet kunne finde anvendelse i forhold til måletjenester i forbindelse med målinger af naturligt forekommende radioaktive materialer i byggematerialer. For så vidt angår byggematerialer, der af medlemsstaten er identificeret som værende af bekymring fra et strålebeskyttelsessynspunkt, fremgår det af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 75, at medlemsstaterne, før sådanne byggematerialer bringes i omsætning, skal sikre at aktivitetskoncentrationerne bestemmes, og at måleresultaterne stilles til rådighed for den kompetente myndighed. Sådanne målinger vil også kunne være omfattet af krav om, at måletjenesten er godkendt af Sundhedsstyrelsen.