Strålebeskyttelsesloven § 10

I henhold til § 4 i røntgenloven kan sundhedsministeren fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, der skal udføre arbejde ved røntgenanlæg. Endvidere kan Sundhedsstyrelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug af radioaktive stoffer § 3, litra a, der har hjemmel i radioaktivitetsloven, give såvel almindelige som specifikke regler om arbejdsledelsens kvalifikationer samt personalets instruktion.

I medfør af ovenstående samt radioaktivitetsloven findes der en række relaterede og mere specifikke bestemmelser vedrørende uddannelse, instruktion, oplæring og kompetencevedligehold m.v. i diverse bekendtgørelser, f.eks. §§ 28, 35, 36 og 41-44 i bekendtgørelse nr. 985 af 11. juli 2007 om lukkede radioaktive kilder, §§ 8, 9, 22-25, 38 og 48 i bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier mv., §§ 4, 6 og 16 i bekendtgørelse 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling, §§ 2 og 5 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 om større dentalrøntgenanlæg, §§ 10, 11, 13, 24, 34-37, 47, 62 og 64 bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV, og §§ 12-15, 26, 36, 51 og 53 i bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter.

Det foreslås i lovforslagets § 10, stk. 1, at alle relevante arbejdstagere skal oplæres til og instrueres i at udføre arbejdet strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt, og at det skal sikres, at deres kompetencer vedligeholdes og opdateres under inddragelse af relevant ny viden m.v.

I kraft af den foreslåede bestemmelse vil det være den forpligtedes ansvar, jf. forslag til § 2, at sikre, at alle relevante arbejdstagere har den fornødne oplæring og instruktion til at varetage arbejde med stråling eller strålekilder på en strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig måde. Udtrykket arbejdstager omfatter enhver person, der uanset det bagvedliggende aftaleforhold fungerer i en arbejdstagerlignende situation, jf. forslag til § 3, nr. 1, herunder lærling eller person under uddannelse, virksomhedens ejer, medhjælpende ægtefælle, familie, foreningsmedlem, frivillig eller selvstændigt erhvervsdrivende. Med oplæring forstås den kompetencedannende proces vedrørende strålebeskyttelse, som f.eks. kan omfatte relevante kursusforløb eller en decideret uddannelse i radioaktivitet og ioniserende stråling, måling af stråling, strålebiologi og doser, regler og ansvar, kvalitetssikring og kompetencevedligehold m.v. Med instruktion forstås den mere specifikke træning den enkelte arbejdstager modtager vedrørende selve brugen af strålekilden. Endelig forstås ved begrebet strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig det forhold, at stråledoser, risikoen for stråledoser og antallet af stråleudsatte er så lave som med rimelighed opnåeligt under hensyn til aktuel teknisk viden samt økonomiske og samfundsmæssige faktorer, jf. bemærkninger til §§ 5 og 6, og i overensstemmelse med eventuelle andre krav og bindinger givet af kompetente myndigheder.

Bestemmelsen præciserer endvidere, at kompetencer skal vedligeholdes og opdateres, og at ny viden m.v. skal inddrages, når det er relevant. Andre forhold end ny viden, der vil skulle inddrages, er f.eks. udvikling af alternative metoder, anvendelse af eksisterende viden i en ny kontekst, ændrede tekniske begreber, ændrede regler eller lignende. Forslaget imødekommer dermed strålebeskyttelsesdirektivets krav om, at der sørges for uddannelse eller videreuddannelse vedrørende klinisk brug af nye teknikker og relevante strålebeskyttelseskrav, samt at indsats- og redningsmandskab modtager fyldestgørende og regelmæssigt ajourførte oplysninger om sundhedsfarerne i forbindelse med deres indsats.

Det foreslås i lovforslagets § 10, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold efter stk. 1, herunder om omfanget af arbejdstageres instruktion, viden, færdigheder og kompetence.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Sundhedsstyrelsen bemyndigelse til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte specifikke regler til gennemførelse af den ramme, der udstykkes i forslaget til stk. 1. Bemyndigelsen vil give Sundhedsstyrelsen bl.a. mulighed for at fastsætte regler om konkrete uddannelsesforløb, som arbejdstagere, der beskæftiges med brug af strålekilder eller i område med stråling, skal have gennemført, om konkrete krav til erfaring eller om regelmæssig gennemførelse af kursusforløb m.v. På en mere overordnet plan vil bemyndigelsen give Sundhedsstyrelsen mulighed for, på bekendtgørelsesniveau at fastsætte, at kun arbejdstagere med særlig instruktion, uddannelse eller erfaring må beskæftiges med brug af strålekilder eller i områder med stråling. Sundhedsstyrelsen vil dermed være i stand til hensigtsmæssigt at regulere nye eller alternative metoder til anvendelse af strålekilder samt i forbindelse med opgaver af unik karakter, f.eks. i forbindelse med forskning eller oprydning efter forureninger.

I medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 14-18 skal medlemsstaterne etablere love og administrative bestemmelser, der sikrer, at der gives hensigtsmæssig uddannelse eller oplæring i forbindelse med strålebeskyttelse af alle personer, hvis opgaver kræver specifikke kvalifikationer inden for strålebeskyttelse. Der er f.eks. tale om a) specifikke krav til oplæring af arbejdstagere herunder om de helbredsmæssige strålingsrisici arbejdet indebærer, b) krav om at arbejdstagere på virksomheder, der ikke anvender stråling, men hvor ukontrollerede strålekilder kan forekomme, oplæres i visuel genkendelse af strålekilder og om relevante strålebeskyttelsesforanstaltninger, c) krav om at indsats- og redningsmandskab er oplært i beredskabsstyringssystemer og strålebeskyttelse, og d) krav om at sundhedspersoner og personer, som er involveret i medicinsk-radiologiske procedurer, skal have tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse samt relevant kompetence inden for strålebeskyttelse. Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved at gennemføre disse direktivbestemmelser.

Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at fastslå på bekendtgørelsesniveau, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte specifikke krav vedrørende forhold omfattet af forslag til § 10, stk. 1, ud over de krav, der vil fremgå på bekendtgørelsesniveau, hvor det findes nødvendigt af hensyn til strålebeskyttelse.

De regler, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil i al væsentlighed være uændrede i forhold til gældende regler, idet bestemmelserne vedrører dele af strålebeskyttelsesdirektivet, der er videreført uændret fra de forrige direktiver på området.