Strålebeskyttelsesloven § 1

I medfør radioaktivitetslovens § 1 omfattes radioaktive stoffer i det omfang de fremstilles, indføres eller besiddes af lovens anvendelsesområde. Sundhedsministeren kan efter samme bestemmelse fastsætte almindelige undtagelsesbestemmelser herfra. Undtaget fra krav om tilladelse er a) mineralogiske prøver med et indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer, der overstiger såkaldte undtagelsesniveauer angivet i bekendtgørelsens bilag og b) naturligt forekommende radioaktive stoffer, hvis aktivitetskoncentrationen ikke overstiger undtagelsesniveauerne, jf. hhv. § 9 og § 7 i bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug mv. af radioaktive stoffer. Begrebet mineralogiske prøver anvendes om eksemplarer af mineraler, der indsamles og anvendes med henblik på videnskabelige undersøgelser af deres egne, eller jord- og bjergarters beskaffenhed og egenskaber.

§ 1 i røntgenloven omfatter afskærmning og drift af anlæg til frembringelse af røntgenstråler af lovens anvendelsesområde. Dispensation kan gives af sundhedsministeren. Efter bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg mv. er anlæg, der kun frembringer røntgenstråling med maksimalenergi til og med 5 keV, undtaget fra bestemmelserne ud fra betragtninger om, at røntgenstråling med denne energi eller lavere er strålebeskyttelsesmæssigt uden betydning. I medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, har Sundhedsstyrelsen tillige mulighed for at undtage apparater, der utilsigtet frembringer røntgenstråling som et biprodukt.

Gældende ret omfatter ikke befolkningens eller arbejdstageres udsættelse for kosmisk stråling. Dette gælder såvel ved jordoverfladen som i luften. For driftsherren i forhold til flyvning gælder dog bestemmelserne i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 1179 af 27. september 2016 om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere, jf. § 9, stk. 6. Bestemmelsen stiller krav til arbejdsgiveren for besætningsmedlemmer, der gør tjeneste om bord på danske civile luftfartøjer. Bestemmelsen har til hensigt, indtil den generelle implementering i dansk ret af direktiv 2013/59/Euratom sker, at sikre implementeringen på luftfartsområdet af det hidtil gældende direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling samt af direktiv 2013/59/Euratom. Bestemmelsen indeholder bl.a. krav om, at besætningsmedlemmers udsættelse for kosmisk stråling skal overvåges med henblik på at tilrettelægge besætningernes vagter m.v. således, at summen af doser bliver mindst mulig. Der er i de gældende regler ingen bestemmelser vedrørende astronauter.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på brug af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrålingssituation.

Bestemmelsen svarer til strålebeskyttelsesdirektivets grundlæggende ansvarsområde efter artikel 2 og 3.

Med henblik på at beskytte mennesker mod skadelige effekter af ioniserende stråling fra alle tænkelige strålekilder anvender den foreslåede bestemmelse bl.a. det brede begreb strålekilder. Ved strålekilder forstås radioaktive stoffer og strålingsgeneratorer, jf. definition i forslag til § 3, nr. 8. Strålingsgeneratorer er defineret i forslag til § 3, nr. 10, som anordninger, der er i stand til at generere ioniserende stråling. Ioniserende stråling er defineret i forslag til § 3, nr. 3. Begrebet strålingsgenerator omfatter både røntgenkilder og partikelacceleratorer, som er de begreb, der anvendes i gældende ret, men er ikke begrænset dertil. Med anvendelsen af begrebet strålekilder sikres det, at alle kilder til ioniserende stråling, herunder også potentielle, fremtidige strålekilder, er omfattet af lovens bestemmelser. Brug af strålekilder foreslås defineret i § 3, nr. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, omfatter lovens anvendelsesområde også stråleudsættelse, dvs. udsættelse for ioniserende stråling, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, der ikke sker i forbindelse med udtrykkelig brug af strålingsgeneratorer eller radioaktive stoffer, navnlig i forbindelse med planlagt udsættelse af personer for stråling fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i jordskorpen eller stråling fra radon i indeluften i boliger. Dette gælder også udsættelse af personer for stråling i forbindelse med f.eks. en radioaktiv forurening, hvor der ligeledes ikke er tale om udtrykkelig brug af radioaktive stoffer.

Det er den foreslåede bestemmelses udgangspunkt, at brug af alle strålekilder samt udsættelse for ioniserende stråling i enhver bestrålingssituation er omfattet af loven. Dog er visse forhold undtaget herfra eller vil kunne undtages herfra, såfremt der kan ses bort fra den risiko, der optræder i forbindelse med udsættelse for ioniserende stråling, jf. forslag til stk. 2- 5. Begrebet bestrålingssituation henviser til, at strålebeskyttelsesdirektivet følger en ny situationsbaseret tilgang til strålebeskyttelse anbefalet af den Internationale Strålebeskyttelseskommission ICRP (The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, ICRP Publication 103, Ann. ICRP 37 (2-4), 2007), og således skelner mellem eksisterende bestrålingssituationer, planlagte bestrålingssituationer og nødbestrålingssituationer. Med eksisterende bestrålingssituationer forstås en bestrålingssituation, der allerede eksisterer, når der tages beslutning om kontrollen af den, og som ikke kræver eller ikke længere kræver hasteforanstaltninger, eksempelvis situationer med udsættelse for radon. Med planlagte bestrålingssituationer forstås bestrålingssituationer, der skyldes planlagt drift af en strålekilde eller planlagte menneskelige aktiviteter, som ændrer eksponeringsvejene, så der sker en bestråling eller en potentiel bestråling af mennesker eller miljø. Med nødbestrålingssituationer forstås situationer med bestråling, der skyldes en nødsituation. Loven omfatter alle de nævnte bestrålingssituationer.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 2, at radioaktive stoffer, der forekommer naturligt i det menneskelige legeme, er undtaget fra loven. Undtagelsesbestemmelsen omfatter i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 3 udsættelse for stråling fra naturlige og kunstige radioaktive stoffer, der forekommer naturligt i det menneskelige legeme som følge af indånding, indtag eller optag gennem huden. Dette gælder f.eks. for naturligt forekommende kalium-40, der gennem fødevarer helt uundgåeligt indbygges i menneskekroppen, eller for kunstigt forekommende radionuklider, der eksempelvis som følge af atomprøvesprængninger er blevet en integreret del af det miljø, som mennesker færdes i, og som optages i kroppen ved naturlig adfærd. I disse tilfælde er der tale om bestrålingssituationer, hvor kontrol er åbenbart uigennemførlig. Jordklodens allestedsnærværende kalium-40 og atmosfærens allestedsnærværende nedfaldsrester optages uundgåeligt i det menneskelige legeme og kan ikke underkastes kontrol. Sådanne stoffer i det menneskelige legeme bør derfor undtages fra loven.

Modsat gælder det, at de radioaktive stoffer, der er indgivet medicinsk eller som kan knyttes til en konkret stråleudsættelse i forbindelse med en konkret praksis eller en forureningsforebyggende indsats, ikke betragtes som naturligt forekommende i det menneskelige legeme og således ikke er undtaget fra lovens anvendelsesområde. I disse tilfælde er der tale om planlagte bestrålingssituationer, som kan kontrolleres. Dette er en videreførelse af eksisterende praksis i overensstemmelse med det tidligere strålebeskyttelsesdirektiv fra 1996.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 3, at udsættelse for naturlig stråling er undtaget fra loven.

Bestemmelsen i stk. 3 omfatter, i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 3, udsættelse for naturlig stråling såvel ved som over jordoverfladen, medmindre Sundhedsstyrelsen har fastsat andet, jf. stk. 4. Uden for lovens regulering vil som udgangspunkt dels være stråling fra naturligt forekommende radioaktivt stof, forudsat at stoffet ikke er blevet påvirket af menneskelig aktivitet, jf. forslag til § 3, nr. 6, der indeholder definitionen af naturlig stråling, dels kosmisk stråling, dvs. hovedsageligt partikelstråling som stammer fra solen og vores galakse. Følgende bestrålingssituationer vil således være undtaget fra loven: udsættelse for kosmisk stråling ved jordoverfladen, udsættelse for kosmisk stråling over jordoverfladen af enkeltpersoner i befolkningen, udsættelse for kosmisk stråling over jordoverfladen af andre arbejdstagere end besætninger på fly eller rumfartøjer og udsættelse for stråling over jordoverfladen fra den uforstyrrede jordskorpe. Udsættelse for kosmisk stråling ved jordoverfladen og i rumfartøjer er ikke tidligere reguleret i dansk lovgivning.

De foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 4, bemyndiger Sundhedsstyrelsen imidlertid til at inddrage forhold vedrørende naturlig stråling, der efter stk. 3 som udgangspunkt vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde. Bemyndigelsen i stk. 4 vil i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, give Sundhedsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om beskyttelse mod naturlig stråling, således at enhver aktivitet, som indebærer udsættelse for kosmisk stråling eller ioniserende stråling fra upåvirkede, naturligt forekommende radionuklider, der strålebeskyttelsesmæssigt ikke kan ses bort fra, vil kunne reguleres.

Det foreslås således i lovforslagets stk. 4, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at lovens bestemmelser, uanset stk. 3, finder anvendelse på udsættelse for naturlig stråling i kontrollerbare situationer, der strålebeskyttelsesmæssigt ikke kan ses bort fra. Herunder vil Sundhedsstyrelsen kunne fastsætte, at stråleudsættelse af denne art vil skulle behandles inden for det samme regelsæt som andre aktiviteter, eller at dele af dette regelsæt vil finde anvendelse.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes ved at inddrage visse typiske situationer i reguleringen. Eksempelvis er udsættelse for kosmisk stråling fra universet samt stråling fra Jordens skorpe et helt normalt livsvilkår for alle, der befinder sig ved jordoverfladen, og er som sådan undtaget fra loven. Det er derimod ikke et normalt livsvilkår at befinde sig mange kilometer over jordoverfladen, hvor Jordens magnetfelt ikke i samme grad beskytter mod kosmisk stråling. Dette er imidlertid et almindeligt arbejdsvilkår for besætninger på fly og i rumfartøjer, der som følge af deres arbejde er mere udsat for kosmisk stråling i lange perioder af deres arbejdsliv. Dette betragtes som en kontrollerbar bestrålingssituation med naturlig stråling, der strålebeskyttelsesmæssigt ikke kan ses bort fra. Sundhedsstyrelsen vil derfor bl.a. anvende bemyndigelsen i § 1, stk. 4, til, i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivets bestemmelse i artikel 2, litra c, (i), at fastsætte, at bestråling af besætninger på luftfartøjer vil være omfattet af loven fsva. udsættelse for kosmisk stråling. Det understreges, at andre arbejdstagere, herunder også de, der i forbindelse med deres arbejde flyver ofte (frequent flyers), ikke vil være omfattet af bestemmelsen jf. strålebeskyttelsesdirektivets artikel 3, litra b.

Sundhedsstyrelsen vil med hjemmel i bemyndigelsen også kunne fastsætte, at Sundhedsstyrelsen i andre situationer, der indebærer udsættelse for naturlig stråling i kontrollerbare situationer, som Sundhedsstyrelsen vurderer strålebeskyttelsesmæssigt ikke kan ses bort fra, kan bestemme, at loven vil finde anvendelse. Med afsat heri vil Sundhedsstyrelsen eksempelvis i enkeltstående tilfælde, der ikke egner sig for en generel regulering, bl.a. kunne fastsætte begrænsninger af opholdstid i områder med høj naturlig stråling. Der kan f.eks. være tale om naturskabte grotter og huler med høje radonkoncentrationer eller naturligt forekommende bjergartsblotninger med højt indhold af naturligt forekommende radioaktivt stof. Sundhedsstyrelsen vil i disse tilfælde også kunne bestemme, at de pågældende situationer skal behandles inden for det samme regelsæt som andre aktiviteter, eller at dele af dette regelsæt vil finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 5, bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at fastsætte regler om, at brug af strålekilder og stråleudsættelse helt eller delvist kan undtages fra lovens bestemmelser, når det anses for strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt.

Formålet hermed er, at implementere strålebeskyttelsesdirektivets artikel 2, hvorefter kun udsættelse for ioniserende stråling, eller risiko herfor, som der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse eller med hensyn til miljøet med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed på lang sigt, er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes ved undtagelse af generelle forhold, eksempelvis ved brug af bestemte strålekilder på bekendtgørelsesniveau.

Det er således hensigten med hjemmel i § 1, stk. 5, på bekendtgørelsesniveau at undtage radioaktive stoffer, der forekommer i aktivitetskoncentrationer, der er så ubetydelige, at de strålebeskyttelsesmæssigt kan ses bort fra. Ved aktivitetskoncentration forstås antal henfald hvert sekund pr. kilo af det materiale, hvori radionukliderne i det væsentlige er ensartet fordelt. Radionuklider forekommer i alle stoffer og organismer men typisk i så lave aktivitetskoncentrationer, at de ikke har sundhedsmæssig betydning og ikke opfattes som radioaktive. For alle almindeligt forekommende radionuklider fastsætter strålebeskyttelsesdirektivets artikel 24-26 med tilhørende bilag derfor aktivitetskoncentrationsniveauer, under hvilke en hvilken som helst mængde og type stof i fast form må undtages fra loven. Samme aktivitetskoncentrationsniveauer kan ifølge strålebeskyttelsesdirektivet anvendes i forbindelse med myndighedernes forsætlige frigivelse af radioaktivt materiale. Se nærmere om frigivelse i forslag til § 16 og bemærkningerne hertil. Implementering af direktivet vil medføre en lempelse i forhold til gældende regler, der ikke indeholder mulighed for at undtage kunstige radionuklider, uanset om mængden var uden strålebeskyttelsesmæssig betydning. Lempelsen sikrer, at de danske bestemmelser fremover vil være i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelserne i andre EU-lande.

Bestemmelsen vil endvidere blive benyttet til at undtage strålingsgeneratorer, der opererer med en spændingsforskel på mindre end eller lig med 5 kV, fra loven. Undtagelsen vil implementere strålebeskyttelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, om strålingsgeneratorer, der opererer med spændingsforskelle på mindre end eller lig med 5 kV, idet det kun er strålingsgeneratorer, der opererer med spændingsforskelle over 5 kV, der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse. Dette vil være uændret i forhold til gældende bestemmelser.

Endelig vil bestemmelsen give hjemmel til at undtage visse traditionelle billedrørs-TV og tilsvarende monitorer, forudsat deres brug er berettiget, jf. forslag til § 4 og bemærkninger hertil, idet disse typisk opererer med spændinger på op til 30 kV, men er således afskærmede, at den som biprodukt genererede stråling anses for uproblematisk i strålebeskyttelsesmæssig sammenhæng. Der vil her være tale om en delvis undtagelse fra lovens bestemmelser, fordi brugen skal være berettiget. Dette vil ligeledes være uændret i forhold til gældende bestemmelser.

Sundhedsstyrelsen vil med hjemmel i bemyndigelsen også kunne fastsætte, at Sundhedsstyrelsen ved individuel afgørelse kan undtage individuelle situationer fra lovens bestemmelser, når Sundhedsstyrelsen anser dette for strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt.