Straffuldbyrdelsesloven § 65

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om institutionens adgang til at anvende håndjern. Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til § 65 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.8.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indeholder en angivelse af, hvornår institutionen kan anvende håndjern. Betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, for anvendelse af håndjern med henblik på at afværge truende vold mv. og hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse svarer til betingelserne i lovforslagets § 66, stk. 1, for at anbringe en indsat i sikringscelle, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse. Er anbringelse i sikringscelle ikke mulig eller nødvendig, kan der i stedet anvendes håndjern.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, om anvendelse af håndjern for at forhindre undvigelse tilsigtes navnlig anvendt under transport af den indsatte uden for institutionen.

I stk. 2 og 3 præciseres, at proportionalitets- og skånsomhedsgrundsætningen også gælder ved anvendelse af håndjern. Disse grundsætninger sammenholdt med nødvendighedsbetingelsen i stk. 1 indebærer, at en institution ikke vil være berettiget til at træffe bestemmelse om, at håndjern skal anvendes i alle tilfælde af transport. Institutionen bør endvidere være opmærksom på den særlige krænkelse, som kan være forbundet med at bære håndjern under ophold sammen med andre mennesker i offentlige venteværelser mv.

Endvidere fastsættes det i stk. 3, 2. pkt., at der skal gennemføres lægetilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af håndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp. Bestemmelsen svarer til de nugældende regler om lægetilsyn ved anvendelse af håndjern.

Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om anvendelse af håndjern. Sådanne administrative bestemmelser forudsættes bl.a. at indeholde regler om godkendelse af håndjern og om udarbejdelse af rapport efter anvendelsen af håndjern.

Sikringscelle

Til § 66

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om institutionens adgang til at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder til at tvangsfiksere den indsatte. Bestemmelsen svarer med visse ændringer til § 66 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.8.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indeholder de nærmere betingelser for anvendelse af sikringscelle og tvangsfiksering. Betingelserne skal bl.a. ses i sammenhæng med proportionalitets- og skånsomhedsgrundsætningerne, der efter stk. 2 og 3 også finder anvendelse ved de her omhandlede indgreb.

I stk. 4 fastsættes det i overensstemmelse med gældende ret, at en indsat, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt. En fast vagt er en dertil udpeget fængselsbetjent, enhedsfunktionær eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte.

Stk. 5 indebærer i overensstemmelse med de nugældende regler, at institutionen ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle straks skal anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte, og at lægen skal tilse den pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart unødvendigt. Det er således lægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn.

I stk. 6 fastsættes det i overensstemmelse med gældende ret, at der ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal tilkaldes læge, hvis der er mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

Stk. 7 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om godkendelse af sikringsceller og om anvendelse af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn. Denne bemyndigelse forudsættes bl.a. udnyttet til fastsættelse af regler om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om ophold i sikringscelle og anvendelse af tvangsfiksering, jf. pkt. 5.8.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Såfremt en indsat uforskyldt har været anbragt i sikringscelle, kan der efter lovforslagets § 106, nr. 2, rejses spørgsmål om erstatning for uberettiget ophold i sikringscelle, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til kapitel 11

Disciplinærstraf, konfiskation og indeholdelse af erstatningsbeløb

Lovforslagets kapitel 10 (§§ 67-74) indeholder en regulering af institutionens adgang til at ikende indsatte disciplinærstraf samt til at træffe bestemmelse om konfiskation og om indeholdelse af erstatningsbeløb, som indsatte skal betale for skader forvoldt under opholdet i institutionen.

Disciplinærstraf

Til § 67

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om, hvornår der kan ikendes en indsat disciplinærstraf. Bestemmelsen svarer til § 67 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at disciplinærstraf alene kan ikendes for forseelser, når det af en lovbestemmelse eller en administrativ forskrift udtrykkeligt fremgår, at den pågældende forseelse kan medføre disciplinærstraf. Dette krav om præcisering af, hvornår der kan anvendes disciplinærstraf, er nyt i forhold til gældende ret.

Bestemmelsen giver i nr. 2 bl.a. mulighed for at ikende disciplinærstraf ved undvigelse. Ordet »undvigelse« omfatter også tilfælde, hvor den indsatte bortgår fra en åben anstalt.

Særlig for så vidt angår adgangen til at ikende disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, jf. nr. 6, er det ved den foreslåede bestemmelse forudsat, at sådanne bestemmelser fortsat fremsendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på at sikre ensartethed i grundlaget for anvendelsen af disciplinærstraffe.

Disciplinærmyndigheden vedrører »indsatte«. Det indebærer, at reglerne om disciplinærstraf finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor den indsatte løslades efter udståelse af hele straffen eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning, jf. lovforslagets § 79. Forseelser begået under udgang fra institutionen vil som følge af det anførte også kunne danne grundlag for ikendelse af disciplinærstraf.

Afgørelse efter lovforslagets § 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage er omfattet af forslaget om en udvidet adgang til domstolsprøvelse, jf. lovforslagets § 112, nr. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 68

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om de foranstaltninger, der kan ikendes som disciplinærstraffe. Bestemmelsen svarer til § 68 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 medfører, at der alene kan anvendes 3 former for disciplinærstraffe (advarsel, bøde og strafcelle). I forhold til straffelovens § 47, som § 68 tilsigter at erstatte, indebærer § 68 således en indskrænkning i anvendelsen af mulige disciplinærstraffe. Efter gældende praksis anvendes dog alene bøde og strafcelle som mulige disciplinærstraffe. Når en (skriftlig) advarsel er medtaget som en disciplinærstraf, skyldes det, at man i praksis ofte giver en advarsel i stedet for en disciplinærstraf, men at denne advarsel tillægges betydning ved senere disciplinærforseelser. Ved at medtage advarslen som en disciplinærstraf sikres det, at de retssikkerhedsgarantier, der opstilles bl.a. med hensyn til fremgangsmåden ved ikendelse af disciplinærstraffe, også finder anvendelse i sager, der afgøres med en advarsel.

Stk. 2 indeholder en angivelse af, hvornår strafcelle kan anvendes som disciplinærstraf. Det foreslåede krav om præcisering indebærer i forhold til gældende regler og praksis en skærpelse af betingelserne for anvendelse af strafcelle som disciplinærstraf. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 112, nr. 3, hvorefter en afgørelse om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage omfattes af den udvidede klageadgang.

I stk. 3-4 fastsættes det i overensstemmelse med gældende praksis, at disciplinærstraffe i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening, samt at sådanne disciplinærstraffe kan gøres helt eller delvis betingede.

Til § 69

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om fastsættelsen af bøde som disciplinærstraf og om fuldbyrdelsen af sådanne disciplinærstraffe. Bestemmelsen svarer til § 69 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indebærer i overensstemmelse med gældende praksis, at en bøde højst kan udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, dvs. den normale grundløn for en uges beskæftigelse uden tillæg (for tiden ca. 245 kr.), med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.

Stk. 2 medfører, at en indsat ved modregning af en ikendt bøde i den pågældendes vederlag efter § 42 altid mindst skal have udbetalt en ydelse svarende til dækning af de personlige fornødenheder.

Til § 70

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den nærmere fastsættelse af strafcelle som disciplinærstraf og om fuldbyrdelsen af sådanne disciplinærstraffe. Bestemmelsen svarer med enkelte i det væsentlige redaktionelle ændringer til § 70 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indebærer, at strafcelle i overensstemmelse med gældende praksis højst kan idømmes for et tidsrum af 4 uger. Strafcelle i mere end 1 uge (7 dage) foreslås omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets § 112, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Stk. 2 indeholder de nærmere regler om fuldbyrdelsen af strafcelle som disciplinærstraf. Den indsatte er under fuldbyrdelsen af en disciplinærstraf i form af strafcelle udelukket fra fællesskab i institutionen og skal anbringes i en særlig afdeling i institutionen, i eget opholdsrum eller i et arresthus. Muligheden for at anbringe i arresthus tager sigte på tilfælde, at hvor den institution, som den indsatte afsoner i, ikke har en særlig afdeling til fuldbyrdelse af strafcelle.

Indsatte, der udstår strafcelle, har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn, jf. lovforslagets § 43, stk. 3, f.eks. i tilfælde, hvor der kan opstå betydelig risiko for undvigelse eller forsøg herpå.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om udståelse af strafcelle. Denne bestemmelse tilsigter ikke at afskære muligheden for at lempe i den udelukkelse fra fællesskab, der er udgangspunktet efter stk. 2, 1. punktum.

Såfremt anbringelse i strafcelle har været uforskyldt, kan der efter lovforslagets § 106, nr. 2, rejses spørgsmål om erstatning for uberettiget ophold i strafcelle, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 71

Bestemmelsen vedrører institutionens muligheder for midlertidigt at anbringe en indsat i forhørscelle. Bestemmelsen svarer til § 71 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indebærer, at en indsat midlertidigt kan anbringes i forhørscelle, hvis dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med gældende praksis og er begrundet i, at det i modsat fald kan være nødvendigt at overføre den indsatte til en anden institution, mens disciplinærsagen gennemføres. Det er en forudsætning for anbringelse i forhørscelle, at der er begrundet mistanke om et forhold, der må antages at ville medføre strafcelle som disciplinærstraf.

Efter stk. 2 er anbringelse i forhørscelle begrænset til den tid, der er nødvendig til undersøgelsen af disciplinærsagen. Endvidere foreslås en absolut tidsbegrænsning på 5 dage. Dette er nyt i forhold til gældende ret.

Stk. 3 indebærer, at den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, som hidtil skal fradrages i udståelsen af strafcelle.

I stk. 4 er det fastsat, at anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af strafcelle, jf. herved lovforslagets § 70, stk. 2 og 3.

Såfremt anbringelse i forhørscelle har været uforskyldt, kan der efter lovforslagets § 106, nr. 2, rejses spørgsmål om erstatning for uberettiget ophold i forhørscelle, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 72

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til fastsættelse af regler om behandlingen af disciplinærsager. Bestemmelsen svarer til § 72 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De administrative regler, der skal udstedes i medfør af § 72, forudsættes bl.a. at omfatte forskrifter om fremgangsmåden ved sagernes behandling. Endvidere forudsættes der foretaget en nærmere afgrænsning af de sager, der (alene eller tillige) skal behandles af politiet, så der skabes sikkerhed for en ensartet afgrænsning mellem disciplinærstraffesystemet og det almindelige strafferetlige system.

Konfiskation