Straffuldbyrdelsesloven § 43

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om tilrettelæggelse af de indsattes fritid i institutionen. Bestemmelsen svarer til § 43 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.9. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 fastslås princippet om selvforvaltning. Med denne bestemmelse tilsigtes det at tilnærme de indsattes former for fritidsudnyttelse til forholdene i det øvrige samfund. Det forudsættes, at de indsatte selv skal forestå egen kostforplejning, og at servicefunktioner, der ydes af den enkelte institution, i videst muligt omfang overføres til de indsattes selvforvaltning i takt med tilvejebringelsen af de praktiske muligheder og forudsætninger i de enkelte institutioner.

I stk. 2 fastsættes pligt for institutionen til at tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden. Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at institutionen til stadighed skal sikre, at de indsatte tilbydes et passende antal aktiviteter i fritiden.

I stk. 3 fastslås det i overensstemmelse med gældende ret, at en indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst 1 time i fri luft. Bestemmelsen er en minimumsbestemmelse, og det bør derfor tilstræbes, at de indsatte gives mulighed for at tilbringe yderligere tid i fri luft.

Det fremgår samtidig af stk. 3, at gennemførelsen af retten til at tilbringe mindst 1 time i fri luft kan fraviges, hvis gennemførelsen af denne ret i det enkelte tilfælde vil være uforenelig med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn. Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse, hvis den indsatte er anbragt i sikringscelle, jf. lovforslagets § 66. Bestemmelsen, der er i overensstemmelse med gældende ret, medfører bl.a., at indsatte, der er udelukket fra fællesskab, jf. lovforslagets § 63, eller anbragt i strafcelle, jf. lovforslagets § 68, efter en konkret vurdering kan nægtes adgang til at tilbringe mindst én time i fri luft.

I tilslutning til lovforslagets § 43 henvises i øvrigt til bestemmelserne i lovforslagets kapitel 9 om indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. Også de bestemmelser, der er omfattet af dette kapitel, er således af væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af de indsattes fritid under straffuldbyrdelsen.

Forsorgsmæssig bistand

Til § 44

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den forsorgsmæssige bistand til indsatte. Bestemmelsen svarer til § 44 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslagets § 3 og bemærkningerne til denne bestemmelse, er det en hovedopgave for kriminalforsorgen ved fuldbyrdelsen bl.a. af en fængselsstraf at hjælpe eller påvirke den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Et væsentligt middel til løsning af denne hovedopgave er ydelsen af forsorgsmæssig bistand til den indsatte.

Den forsorgsmæssige bistand er nærmere beskrevet i stk. 1, der indebærer en pligt for institutionen til at vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold. I stk. 1, nr. 1, fastslås det, at institutionen har pligt til at yde forsorgsmæssig bistand med et mere fremadrettet formål, dvs. med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Efter stk. 1, nr. 2, skal den forsorgsmæssige bistand endvidere ydes med henblik på at begrænse de ulemper, som følger af frihedsberøvelsen. En tilsvarende forpligtelse er for så vidt angår varetægtsarrestanter fastsat i retsplejelovens § 776.

Stk. 2 fastslår institutionens pligt til at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Forpligtelsen til at yde indsatte bistand efter den sociale lovgivning mv. forudsættes som hidtil i første række at påhvile de almindelige sociale myndigheder.

Sundhedsmæssig bistand

Til § 45

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om sundhedsmæssig bistand til indsatte. Bestemmelsen svarer til § 45 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.11. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 45 bygger på det hovedsynspunkt, at kriminalforsorgens klientel i sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med befolkningen i almindelighed. Dette grundprincip er i overensstemmelse med lovforslagets § 4, hvorefter der ikke under fuldbyrdelsen af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen.

I stk. 1 fastslås de indsattes ret til sundhedsmæssig bistand. De nærmere regler om den sundhedsmæssige bistand forudsættes fastsat administrativt af justitsministeren i medfør af bemyndigelsen i stk. 4.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til efter forhandling med sundhedsministeren at fastsætte regler om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder psykiatrilovens betingelser for tvangstilbageholdelse, og som ikke kan overføres til en almindelig psykiatrisk afdeling.

Stk. 2 suppleres i stk. 3 af en bestemmelse om fremgangsmåden ved tvangsbehandling i de ovennævnte tilfælde, hvorefter behandlingen skal ske i overensstemmelse med psykiatrilovens regler, herunder også for så vidt angår adgang til at klage over anstaltens beslutning om tvangsbehandling til patientklagenævnet. Patientrådgiver beskikkes dog kun, hvis den pågældende ikke i forvejen har en bistandsværge efter straffelovens § 71.

Formålet med stk. 2 og 3 er at give mulighed for at fastholde den nuværende restriktive praksis vedrørende tvangsbehandling af forbigående, ekstraordinært farlige sindssyge indsatte, der, fordi tilstanden er forbigående og svingende, ikke opfylder betingelserne i psykiatrilovens § 40 for afsigelse af farlighedsdekret, jf. pkt. 5.6.11.2., jf. pkt. 5.6.11.1.4., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Ved klage over beslutning om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester forudsættes det at være anstalten, der efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringer afgørelsen for patientklagenævnet. Af henvisningen til psykiatrilovens regler om klageadgang følger, at patientklagenævnets afgørelse kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Til kapitel 9

Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen

Lovforslagets kapitel 9 (§§ 46-59) indeholder en række bestemmelser vedrørende de indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. I §§ 46-50 behandles spørgsmålet om tilladelse til udgang. I §§ 51-54 behandles spørgsmålet om tilladelse til besøg. I §§ 55-56 og i § 57 behandles henholdsvis spørgsmålet om ret til brevveksling og til at føre telefonsamtaler. Endelig indeholder dette kapitel i §§ 58 og 59 nærmere regler om de indsattes mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning mv. og om indsattes kontakt til medierne.

Udgang