Straffuldbyrdelsesloven § 35

Bestemmelsen vedrører indsattes ret til deltagelse i gudstjenester mv., der afholdes i institutionen. Bestemmelsen svarer til § 35 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter stk. 1 har en indsat i overensstemmelse med de gældende regler ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen, medmindre ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet at nægte den pågældende adgang til sådan deltagelse.

Efter stk. 2 har en indsat en ubetinget ret til samtale med en præst eller lignende fra sit trossamfund. Bestemmelsen omfatter præst m.fl. fra såvel anerkendte som godkendte trossamfund. I andre tilfælde vil det som hidtil bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for præst eller lignende fra et trossamfund, jf. pkt. 5.6.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De besøg, som en indsat efter stk. 2 har af en præst m.fl., er ikke omfattet af lovforslagets § 51, stk. 1, hvorefter en indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Om den indsattes adgang til at være fritaget for beskæftigelse på visse dage som følge af den pågældendes religiøse tilhørsforhold henvises til lovforslagets § 41 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Egne penge og genstande

Til § 36

Bestemmelsen regulerer de indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne penge og genstande i institutionen. Bestemmelsen svarer til § 36 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter stk. 1 har de indsatte som udgangspunkt ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen. Efter bestemmelsen gælder dette dog kun, såfremt det er foreneligt med institutionens varetagelse af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Denne begrænsning er i overensstemmelse med gældende ret og er fundet nødvendig både for at sikre kriminalforsorgens sikkerhedsmæssige virksomhed og af ordensmæssige hensyn, herunder navnlig hensynet til at også »svage« indsatte under afsoningen kan have tålelige forhold og ikke af »stærke« indsatte tvinges eller udnyttes til uønskede dispositioner.

I stk. 2 bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om begrænsninger i de indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande, herunder til at modtage genstande fra andre. Sådanne regler, der bl.a. kan indeholde forbud mod besiddelse af mobiltelefoner, findes mest hensigtsmæssigt at kunne fastsættes administrativt, bl.a. fordi de i nogen grad er knyttet til de faktiske forhold i den enkelte afsoningsinstitution. Såfremt den indsatte af sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i besiddelse af egne genstande, forudsættes institutionen i rimeligt omfang at gøre det muligt for den indsatte at besidde tilsvarende møbler mv.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne penge i institutionen. Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at de indsatte som udgangspunkt ikke har ret til at medtage egne penge, men alene kan besidde og råde over penge, som er modtaget som vederlag for beskæftigelse i institutionen, jf. lovforslagets § 42 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at der eventuelt fastsættes regler om, at indsatte ikke må besidde kontante penge i institutionen, således som det forsøgsvis er gennemført i et fængsel, jf. pkt. 5.6.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Udgivelse af blad