Straffuldbyrdelsesloven § 27

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel. Bestemmelsen svarer med en enkelt ændring til § 27 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.8., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår af § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil, skal fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel. Kun hvor særlige hensyn gør sig gældende, kan fængselsstraf fuldbyrdes i arresthus.

I overensstemmelse med dette princip fastslås det i stk. 1, at en indsat i et arresthuse skal overføres til fængsel, når de særlige forhold, der begrundede anbringelsen i arresthus, ikke længere foreligger, medmindre den resterende straffetid er kortvarig. Det indebærer bl.a., at en indsat, der er anbragt i eller overført til arresthus af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb på medindsatte, personale m.fl. skal overføres til fængsel, når denne grund til anbringelse eller overførsel ikke længere består, f.eks. fordi den indsatte under ophold i arresthuset har udvist en adfærd, som giver grundlag for at antage, at der ikke længere består en risiko for overgreb på medindsatte eller personale m.fl. ved anbringelse i et fængsel, jf. pkt. 5.5.2.2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en bestemt tidsperiode for den resterende straffetid. Ved vurderingen af, om overførsel skal ske, kan der derfor tages hensyn til de ulemper, der konkret vil være forbundet med en forbliven i arresthuset.

I stk. 2, gives der adgang til at overføre indsatte fra arresthus til fængsel af hensyn til udnyttelsen af kriminalforsorgens cellekapacitet, af hensyn til muligheden for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand eller af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Den pågældende bestemmelse svarer til § 26, nr. 1, 3 og 4, der vedrører betingelserne for at overføre indsatte mellem bl.a. arresthuse. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, giver bl.a. mulighed for at overføre såkaldt »negativt stærke« indsatte til et lukket fængsel, hvor der eventuelt kan ske anbringelse på en særlig afdeling for sådanne indsatte, jf. pkt. 5.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkningerne til lovforslagets § 25, stk. 2.

Der er ikke fundet grundlag for i § 27 at medtage bestemmelser svarende til § 26, nr. 2 og 5 og 6, idet disse bestemmelser vedrører forhold, der indgår i vurderingen af, om de særlige betingelser for afsoning i arresthus i det hele taget er opfyldt.

I stk. 3 fastslås det, at bestemmelserne i § 22, jf. §§ 24 og 25, finder tilsvarende anvendelse ved afgørelsen af, om overførslen fra arresthus skal ske til åbent eller lukket fængsel. Det indebærer, at en indsat, der overføres til fængsel, f.eks. fordi muligheden for at forebygge overgreb på medindsatte eller personale m.fl. ikke længere kan begrunde, at afsoningen sker i arresthus, normalt skal anbringes i åbent fængsel, jf. § 22, stk. 1, og pkt. 5.5.2.2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Er betingelserne for at overføre den indsatte fra arresthus til fængsel opfyldt, men er betingelserne for ophold i åbent fængsel ikke opfyldt, skal den pågældende imidlertid overføres til lukket fængsel.

Ved valget af det fængsel, hvortil den indsatte skal overføres fra arresthuset, finder § 23 tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets § 29.

Overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus

Til § 28

Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om overførsel af en indsat fra fængsel til arresthus. Bestemmelsen svarer til § 28 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.9., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Ved stk. 1 og 3 gives mulighed for at overføre en indsat fra fængsel til arresthus i samme omfang, som der efter § 21, stk. 3 og 4, kan ske anbringelse i arresthus, jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse. § 28, stk. 1, nr. 1, om overførsel for at forebygge overgreb på medindsatte, personale m.fl. sigter bl.a. på tilfælde, hvor der på det tidspunkt, hvor beslutning om anbringelse i fængsel blev truffet, ikke forelå oplysninger, der kunne begrunde anbringelse i arresthus af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb på medindsatte, personale m.fl., men hvor det efterfølgende viser sig, at der er risiko for, at den indsatte i kraft af sin fysiske eller psykiske styrke eller sit tilhørsforhold til en særlig gruppe eller lignende begår overgreb på medindsatte eller personale. Er den indsatte anbragt i åbent fængsel, forudsætter overførsel til arresthus, at overførsel til lukket fængsel ikke er tilstrækkelig til at forebygge sådanne overgreb, jf. pkt. 5.5.2.2.9. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 28, stk. 1 og 3, indeholder i modsætning til § 21, stk. 2, ikke bestemmelser om fuldbyrdelse i arresthus af hensyn til kriminalforsorgens cellekapacitet. Det forudsættes imidlertid, at der som hidtil kan ske overførsel til anden afsoningsinstitution, herunder arresthus, i særlige nødsituationer, f.eks. efter brand.

§ 28, stk. 2, åbner mulighed for, at en indsat, der opfylder betingelserne i § 25, stk. 1, 2 eller 3, for overførsel til lukket fængsel, i stedet kan overføres midlertidigt til arresthus for et bestemt tidsrum af højst 8 uger. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 25. Den indsatte skal under det midlertidige ophold i arresthuset behandles som andre strafafsonere.

Ved valget af det arresthus, som den indsatte skal overføres til, finder § 23 tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets § 29.

Valg af ny afsoningsinstitution