Straffuldbyrdelsesloven § 24

Bestemmelsen regulerer sammen med lovforslagets §§ 25-30 betingelserne for og fremgangsmåden ved overførsel af indsatte mellem fængsler og arresthuse. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 24 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.5., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelser om overførsel af indsatte supplerer reglerne om anbringelse af dømte, idet reglerne om anbringelse af dømte alene regulerer spørgsmålet om, i hvilken institution fuldbyrdelsen af en idømt fængselsstraf skal påbegyndes. Valget af det umiddelbare anbringelsessted er imidlertid ikke udtryk for, at hele straffuldbyrdelsen bør foregå i den pågældende institution.

§ 24 vedrører overførsel af dømte fra lukket til åbent fængsel. I overensstemmelse med gældende ret fastslås det i stk. 1, at en indsat i lukket fængsel skal overføres til åbent fængsel, når betingelserne for ophold i lukket fængsel ikke længere kan antages at foreligge, eller fortsat fuldbyrdelse af straffen i åbent fængsel i øvrigt ikke kan anses for betænkelig.

Ved vurderingen af muligheden for overførsel til åbent fængsel vil der efter nogen tids afsoning kunne lægges mindre vægt på erfaringer fra tidligere strafudståelser og tilsvarende mere vægt på den dømtes adfærd under den forløbne del af den aktuelle strafudståelse. Også den nu relativt kortere straffetid kan medvirke til afkræftelse af en tidligere antagelse af f.eks. risiko for undvigelse. I lovforslagets § 89 er der fastsat en særlig sagsbehandlingsregel, der sikrer, at bl.a. spørgsmålet om overførsel fra lukket til åbent fængsel jævnligt vurderes også uden en egentlig ansøgning herom fra den indsatte, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Nægtelse af at overføre en indsat til åbent fængsel forudsætter, at kriminalforsorgen kan godtgøre, at betingelserne for ophold i lukket fængsel fortsat er til stede. En indsat, der er anbragt i eller overført til lukket fængsel af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb på medindsatte eller personale m.fl., skal således overføres til åbent fængsel, når denne grund til anbringelse ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi den indsatte under ophold i det lukkede fængsel har udvist en adfærd, som giver grundlag for at antage, at der ikke længere består en risiko for overgreb på medindsatte eller personale ved anbringelse i et åbent fængsel, jf. pkt. 5.5.2.2.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Endvidere vil en indsat, der efter eget ønske er anbragt i lukket fængsel, kunne overføres til åbent fængsel efter anmodning, såfremt der ikke i øvrigt har været grundlag for at anbringe den pågældende i lukket fængsel eller for nu at anse fuldbyrdelse i åbent fængsel for betænkelig.

Overførsel til åbent fængsel kan imidlertid undlades, hvis én eller flere af straffuldbyrdelseslovens øvrige betingelser for anbringelse i eller overførsel til lukket fængsel er opfyldt på det tidspunkt, hvor der er spørgsmål om at overføre til åbent fængsel. En dømt vil således f.eks. som udgangspunkt kunne fortsætte afsoningen i lukket fængsel, hvis den pågældende ønsker det, jf. § 24, stk. 1, jf. § 22, stk. 6, og § 25, stk. 6, om frivillig anbringelse og overførsel til lukket fængsel.

I § 24, stk. 2, er der endvidere givet kriminalforsorgen mulighed for at undlade overførsel til åbent fængsel, hvis den resterende straffetid er ganske kort. Bestemmelsen indebærer ikke, at kriminalforsorgen kan undlade at tage stilling til, om den indsatte i øvrigt opfylder betingelserne for overførsel til åbent fængsel, idet en afgørelse herom kan få betydning ved en eventuel senere afsoning, jf. § 22, stk. 2, og bemærkningerne til den pågældende bestemmelse.

§ 24 omfatter både tilfælde, hvor den dømte oprindeligt er anbragt i lukket fængsel, og tilfælde, hvor den indsatte senere er overført til lukket fængsel.

Ved valget af det åbne fængsel, hvortil den indsatte skal overføres, finder § 23 tilsvarende anvendelse, jf. § 29.

Overførsel af indsatte fra åbent til lukket fængsel