Straffuldbyrdelsesloven § 23

Bestemmelsen regulerer valget af den konkrete afsoningsinstitution. Dette valg forudsætter, at der i medfør af lovforslagets §§ 21 og 22 er truffet afgørelse om, i hvilken institutionstype (arresthus, åbent fængsel eller lukket fængsel) straffen skal fuldbyrdes. Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, til § 23 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.4., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at et udvalg under Justitsministeriet for tiden overvejer, hvorvidt de grundlæggende principper for fordelingen af indsatte i kriminalforsorgens institutioner, herunder det geografiske nærhedsprincip, fortyndingsprincippet og princippet om fællesskab, bør lempes eller eventuelt erstattes af andre principper. Udvalget forventes at afslutte overvejelserne med en betænkning i begyndelsen af år 2000.

I stk. 1, 1. pkt., fastslås nærhedskriteriet som udgangspunktet for valget af det konkrete afsoningssted. Dette kriterium bygger på, at der er åbenbare fordele ved at lade den dømte afsone straffen i nærheden af sit hjemsted. I stk. 1, 2. pkt., fastslås det, at der ved valget af den konkrete afsoningsinstitution skal tages hensyn til den dømtes egne ønsker. Denne regel indebærer ikke nogen forpligtelse til at følge disse ønsker.

I stk. 2 reguleres adgangen til at fravige nærhedskriteriet.

Af stk. 2, nr. 1, fremgår det, at nærhedskriteriet kan fraviges ved kortvarige fængselsstraffe. Baggrunden for denne bestemmelse er, at hensynet til opretholdelsen af kontakten til familie mv. har størst betydning ved længerevarende straffe.

Stk. 2, nr. 2, åbner mulighed for at fravige nærhedskriteriet af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner. Om dette hensyn til kriminalforsorgens cellekapacitet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Efter stk. 2, nr. 3, kan nærhedskriteriet fraviges for at beskytte den dømte mod overgreb. Om dette hensyn kan bl.a. henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Stk. 2, nr. 4, giver mulighed for at fravige nærhedsprincippet med henblik på at kunne yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand. Det gælder også i tilfælde, hvor anbringelsen sker mod den dømtes ønske.

Stk. 2, nr. 5, tager sigte på tilfælde, hvor fravigelsen har baggrund i hensynet til at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, f.eks. de med indsattes børn, besøgende eller håndværkere m.fl. Om dette hensyn kan bl.a. henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Stk. 2, nr. 6, retter sig mod de tilfælde, hvor det er nødvendigt at placere den indsatte i en anden afsoningsinstitution end den, der følger af nærhedsprincippet, for at forhindre, at den pågældende undviger, herunder i tilfælde hvor undvigelsen søges gennemført ved en befrielsesaktion, der f.eks. iværksættes uden for den pågældende afsoningsinstitution.

Endelig giver stk. 2, nr. 7, mulighed for at fravige nærhedskriteriet for at undgå, at den indsatte kommer til at afsone i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør tjeneste. Med denne bestemmelse lovfæstes den gældende administrative praksis, som tilsigter at undgå, at der opstår mistanke om, at den ansatte ikke kan udføre tjenesten korrekt og uafhængigt, jf. Justitsministeriets cirkulære af 1. februar 1979 om kriminalforsorgens personales private forbindelser med indsatte og klienter mv.

Overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel