I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 8-9, § 7 a, stk. 1, § 16, § 18, stk. 1, § 19, stk. 4 og 5, § 27, stk. 3, § 29, § 32, stk. 5, § 67, § 73, stk. 1 og 3, § 79 b, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 12, § 79 c, stk. 2, § 80, stk. 1 og 2, § 83, stk. 3, § 88, stk. 1, § 89 b, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 463 af 15. maj 2017, lov nr. 745 af 13. juni 2023, lov nr. 1683 af 30. december 2024 og lov nr. 742 af 20. juni 2025, og § 5 i lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, fastsættes:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle spildevandsanlæg, herunder spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse ved tilførsel af stoffer direkte til grundvandet.
Denne bekendtgørelse omfatter ikke tilladelse til udledning og udsprøjtning af spildevand m.v. med jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Spildevand: Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.
Husspildevand: Spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.
Tag- og overfladevand: Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.
Humane affaldsprodukter: Fæces og urin.
1 personækvivalent (PE): 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 0,72 kg total fosfor/år.
Samletanke: Tætte beholdere, der enten er typegodkendt eller kan godkendes til opbevaring af spildevand mv. af tilladelsesmyndigheden, jf. § 48, stk. 2.
Spildevandsanlæg: Åbne og lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.
Spildevandsanlægs godkendte kapacitet: Den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af kapitel 3, 4 eller 5 i lov om miljøbeskyttelse kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et i spildevandsplanen godkendt opland til anlægget.
Spildevandsforsyningsselskab: Et selskab, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og som udøver spildevandsforsyningsaktiviteter.
Spredt bebyggelse: Udledninger fra ejendomme med en samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder.
Egenkontrolprøver: Prøver, hvor prøveudtagning og måling forestås eller rekvireres af ejeren af spildevandsanlægget.
Kommunalbestyrelsens spildevandsplan skal indeholde følgende oplysninger og fornødne kortbilag:
Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandområdeplanen samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand.
De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet, jf. § 18, stk. 3, med angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab eller ikke er ejet af et sådant selskab.
Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis.
Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet.
De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber vil betale for efter reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, hvis de før den 1. januar 2021 gældende regler i medfinansieringsbekendtgørelsen fortsat finder anvendelse på projektet, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. og § 13, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 1408 af 5. december 2024 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.
Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der afledes til nedsivningsanlæg, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg.
Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau.
Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning.
Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand.
Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.
Kommunalbestyrelsens spildevandsplan skal ud over de i § 4 oplistede oplysninger og kortbilag indeholde:
Serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, som er fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 2276 af 30. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand for et givent område, der er defineret og begrundet.
Kommunalbestyrelsens beslutning, hvis kommunalbestyrelsen har pålagt spildevandsforsyningsselskabet at fastsætte serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 2276 af 30. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand.
Kommunalbestyrelsens beslutning, hvis kommunalbestyrelsen har pålagt spildevandsforsyningsselskabet at anvende lokale data for skadesværdier for bygninger og inventar til fastsættelse og beregning af serviceniveau i overensstemmelse med § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2276 af 30. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand.
Serviceniveau for de afgrænsede adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner med dokumentation for fare for oversvømmelse i en grad, der gør vejen ufarbar, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 2276 af 30. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand.
Hvorvidt et spildevandsforsyningsselskab generelt skal have mulighed for at foretage supplerende klimatilpasningstiltag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, som selskabet har ansvar for at håndtere i overensstemmelse med § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1408 af 5. december 2024 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.
. Kommunalbestyrelsens spildevandsplan skal ud over de i § 4 oplistede oplysninger og kortbilag indeholde følgende:
Den geografiske afgræsning af de områder, der fastlægges i medfør af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.
Kortlægninger, data m.v., som kommunalbestyrelsen har lagt til grund ved fastlæggelsen af områder i medfør af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. § 7.
Spildevandsforsyningsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger til forsyning af områder og den forventede tidsmæssige gennemførelse heraf, jf. § 32 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet.
Kommunalbestyrelsen skal ved fastlæggelse af områder, jf. § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, lægge de til enhver tid offentlig tilgængelige kortlægninger og data til grund som kan rekvireres på KAMP - Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere og HIP - Hydrologisk Informations- og Prognosesystem, som viser dybden og variation af det terrænnære grundvand og en klimafremskrivning af denne, suppleret med lokal viden og data, i det omfang sådan viden og sådanne data foreligger.
Kommunalbestyrelsen må ikke fastlægge områder i spildevandsplanen efter § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, som opfylder følgende krav:
a) overførsel fra landzone til byzone, eller
b) byudvikling i byzone, der kræver nyanlæggelse af et ledningsnet til spildevand.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må endvidere ikke fastlægge områder i spildevandsplanen efter § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, hvis det er utvivlsomt, at det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne området med grundvandssænkende foranstaltninger, jf. § 32 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.
Kommunalbestyrelsen skal ajourføre spildevandsplanen, jf. §§ 4-6, når der sker ændringer i forudsætningerne herfor, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. juli 2027 ajourføre spildevandsplanen med de områder, der fastlægges i medfør af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. juli 2029 ajourføre spildevandsplanen, jf. stk. 2, hvis der er sket ændringer i forudsætningerne herfor.
Stk. 4. Områder fastlagt i medfør af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, hvor det ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne området i medfør af § 32 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, skal udgå af spildevandsplanen, jf. stk. 1 og 3.
Kommunalbestyrelsen skal forhandle forslag til spildevandsplan med spildevandsforsyningsselskaber i kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter afsluttet forhandling offentliggøre forslag til spildevandsplan med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Offentliggørelse kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.
Kommunalbestyrelsen offentliggør den vedtagne spildevandsplan. Offentliggørelse kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.
Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt til registret Plandata.dk oplysninger om følgende:
Eksisterende og planlagte kloakoplande, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, indberettes samtidig med offentliggørelsen af forslag til eller den endeligt vedtagne spildevandsplan eller tillæg hertil.
Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt til Bygnings- og Boligregistret (BBR) oplysninger om følgende:
Udnyttede tilladelser udstedt i medfør af § 28, stk. 1, og § 19, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, til håndtering af spildevand på ejendomme omfattet af kapitel 11.
Tilladelse til hel eller delvis udtræden af et spildevandsforsyningsselskab, jf. § 19, udstedt efter den 1. januar 2012.
Afgørelser i medfør af § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.
Indgåede kontraktlige medlemskaber i medfør af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Ejendommens afløbsforhold.
Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1, nr. 1, skal ske senest 14 dage efter, at anlægget er færdigmeldt. Indberetninger efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal senest ske 14 dage efter tilladelse eller påbud er meddelt til adressaten. Indberetninger efter stk. 1, nr. 4, skal ske senest 14 dage efter kommunalbestyrelsen har modtaget indrapportering fra spildevandsforsyningsselskabet.
Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1, nr. 5, skal ske løbende med, at oplysninger fra byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling mv. tilvejebringes, herunder modtages fra ejendomsejere, jf. bekendtgørelse om ajourføring fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Stk. 4. Eksisterende udnyttede tilladelser omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, skal indberettes i det omfang, kommunen i øvrigt foretager sagsbehandling i forbindelse med tilladelsen.
Inden for et i spildevandsplanen fastlagt kloakopland for spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, er grundejerne forpligtede til for egen regning at tilslutte spildevand til spildevandsanlægget gennem lukkede ledninger, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. jf. § 28, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2. Uanset stk. 1, kan tag- og overfladevand og terrænnært grundvand dog føres gennem åbne ledninger, såfremt tilladelsesmyndigheden konkret vurderer, at det kan ske teknisk, miljømæssigt og hygiejnemæssigt forsvarligt.
Hvis en virksomhed tilsluttes et spildevandsforsyningsselskabs udløbsledning, og tilslutningen sker efter et spildevandsforsyningsselskabs renseanlæg, betragtes tilslutningen som særskilt udledning efter § 28, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. kapitel 7.
Stk. 2. Ved fastsættelse af vilkår i en tilladelse meddelt efter § 28, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afledningen ikke er til hinder for, at et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, kan opfylde sin tilladelse til udledning, herunder at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt.
Stk. 3. Tilladelse til tilslutning af industrispildevand i medfør af § 28, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, skal indeholde vilkår om forrensning, når det er nødvendigt for at
beskytte helbredet hos personalet, der arbejder ved ledningsnettet og renseanlægget,
sikre, at ledningsnettet, rensningsanlæggene og det dertil knyttede materiale ikke beskadiges,
sikre, at rensningsanlæggets drift og behandling af slammet ikke forhindres,
sikre, at tilslutningen ikke er til hinder for, at renseanlægget kan opfylde sin tilladelse til udledning, herunder at miljøet ikke påvirkes negativt eller at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde ikke kan opfyldes, eller
sikre, at slam fra renseanlæg kan bortskaffes og genanvendes på en forsvarlig og miljømæssig acceptabel måde, herunder overholde krav til kvaliteten af slammet, jf. bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår om egenkontrol i det omfang, det vurderes nødvendigt for at sikre kontrol med vilkårene nævnt i stk. 3.
Stk. 5. Ansøgning om tilslutning af industrispildevand i medfør af § 28, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, skal indeholde en spildevandsteknisk beskrivelse af følgende:
Produktionsforholdene.
Råvarer og hjælpestoffer.
Spildevandsstrømme og -belastning.
En redegørelse for anvendelse af BAT og øvrige forureningsbegrænsende foranstaltninger og forslag til egenkontrol for tilslutningen af spildevand.
Afgørelse, jf. § 15, vedrørende tilslutning af tag- og overfladevand, dog med undtagelse af overfladevand fra veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Tilladelsesmyndigheden skal revurdere tilslutningstilladelser givet i medfør af § 28, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, til virksomheder omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Krav om revurdering gælder udelukkende for virksomheder med et hovedlistepunkt, som er omfattet af den offentliggjorte BAT-konklusion.
Stk. 2. Tilladelsesmyndigheden tilrettelægger revurderingen på en sådan måde, at ændringer på virksomheden som følge af ajourførte vilkår kan gennemføres senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende, jf. stk. 5.
Stk. 3. Revurderingen skal omfatte de vilkår i tilladelsen, som er omfattet af BAT-konklusionen.
Stk. 4. På baggrund af revurderingen træffer tilladelsesmyndigheden afgørelse om, at vilkårene skal ændres, eller at revurderingen ikke medfører ændringer i virksomhedens tilladelse.
Stk. 5. Tilladelsesmyndigheden skal fastsætte en frist for gennemførelsen af ændringer på virksomheden som følge af ajourførte vilkår. Fristen skal fastsættes, så den udløber senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. For ændringer, som ikke følger af BAT-konklusionen, kan tilladelsesmyndigheden fastsætte en anden gennemførelsesfrist.
Tilladelse til hel eller delvis udtræden af et spildevandsforsyningsselskab kan meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:
Ejendommen er beliggende i et område, hvori kommunen i medfør af spildevandsplanen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen.
Der sker ikke en væsentlig forringelse af spildevandsforsyningsselskabets samlede økonomi.
Spildevandsforsyningsselskabet kan fortsat fungere teknisk forsvarligt.
Stk. 2. Hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningsselskabet forudsætter, at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt. Tilladelse til alternativ bortskaffelse kan meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:
Målene for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt målene for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet, som fastsat i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ikke tilsidesættes.
Kravene i kapitel 8 fastholdes, uanset at der sker reduktion i den godkendte kapacitet.
Den samlede spildevandsmængde renses ikke dårligere end hidtil.
Stk. 3. Når de ejendomme, der har fået tilladelse efter stk. 1, er trådt ud af spildevandsforsyningsselskabet, skal det indføres i en spildevandsplan, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Ansøgning om tilladelse efter § 28, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, til udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet skal indsendes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. I sager efter § 28, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, videresender kommunalbestyrelsen ansøgningen ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger til Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om, hvem der er tilladelsesmyndighed i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem kommunalbestyrelsen og Miljøstyrelsen herom. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Tilladelsesmyndigheden afgør, hvilke oplysninger der skal foreligge i forbindelse med ansøgningen, medmindre der er fastsat andet i denne bekendtgørelse eller i andre regler.
Stk. 5. Tilladelsesmyndigheden offentliggør tilladelser meddelt efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, på sin hjemmeside.
Stk. 6. Ved meddelelse af tilladelse efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til fælles spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal kommunalbestyrelsen navnlig påse, at følgende forudsætninger er opfyldt:
Gennemførelsen af projektet må ikke stride mod hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig byudvikling.
Gennemførelsen af projektet skal være i overensstemmelse med spildevandsplanen og bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Ved meddelelse af midlertidig udledningstilladelse i medfør af § 28, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, i forbindelse med anlægsprojekter, som kræver omlægning af ledninger, eller planlagte og nødvendige ombygninger eller reparationer på et spildevandsanlæg, ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal tilladelsesmyndigheden sikre, at den samlede belastning af recipienten begrænses mest muligt.
Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til planlagt midlertidig udledning af spildevand, som kun er renset med en rist.
Stk. 3. Den midlertidige udledningstilladelse skal indeholde følgende vilkår:
Redegørelse for tilladelsesmyndighedens overvejelser, jf. stk. 4.
Tilladelsens gyldighedsperiode.
Maksimalt tilladt spildevandsmængde.
Egenkontrol og prøveudtagning.
Stk. 4. Tilladelsesmyndighedens redegørelse, jf. stk. 3, nr. 1, skal indeholde følgende:
Mulighed for bortskaffelse af spildevandet til andet renseanlæg.
Muligheder for midlertidig rensning i mobilt renseanlæg.
Tidspunktet for den midlertidige udledning i forhold til påvirkningen af vandmiljøet og badevandsinteresser.
Mulighed for at styre tilførslen af spildevand.
Afgørelser efter § 19, vedrørende udledning af tag- og overfladevand, dog med undtagelse af overfladevand fra veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ved ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg, hvor afstanden fra nedsivningsanlæg til vandløb, søer eller havet er mindre end 25 meter, finder §§ 19 og 21 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det sikres, at følgende betingelser er opfyldt:
De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at afledningen kan ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.
Afledningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Tilladelsesmyndigheden fastsætter i tilladelsen spildevandsanlæggets godkendte kapacitet.
Renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, med en godkendt kapacitet på 1.000 PE eller derover med udledning til vandløb eller søer skal overholde de i § 25, stk. 1, nr. 1 og 2, anførte krav til organisk stof.
Stk. 2. Renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, med en godkendt kapacitet på 5.000 PE eller derover skal overholde de i § 25, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, anførte krav til organisk stof, fosfor og kvælstof.
Stk. 3. Renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, med en godkendt kapacitet fra og med 5.000 PE og op til 15.000 PE, der har en eksisterende tilladelse, hvor der ikke er stillet krav til kvælstof, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, skal dog alene overholde de i § 25, stk. 1, nr. 1-3, anførte krav til organisk stof og fosfor, indtil tilladelsen ændres.
Medmindre strengere krav er fastsat i en tilladelse til spildevandsudledning efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse eller påbydes i medfør af § 30 i lov om miljøbeskyttelse, må spildevandets indhold af følgende stoffer i de i § 24 omhandlede tilfælde ved udledning maksimalt være, jf. dog stk. 2 og 3:
Organisk stof COD < 75 mg/l.
Organisk stof BI5 (modificeret) < 15 mg/l.
Total fosfor P <1,5 mg/l.
Total kvælstof N < 8 mg/l.
Stk. 2. For renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, med en godkendt kapacitet fra og med 100.000 PE, som udleder til ferskvand, må det i stk. 1, nr. 3, nævnte krav dog maksimalt være < 1 mg/l.
Stk. 3. Grænseværdierne i stk. 1, kan overskrides i spildevand fra produktion af teknisk vand baseret på renset spildevand, hvis den totale mængde af kvælstof og fosfor er reduceret med henholdsvis 85 % og 90 % ved renseprocessen.
Renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, med en godkendt kapacitet på mere end 30 PE skal udtage egenkontrolprøver i såvel tilløb som afløb. Egenkontrolprøver udtages og måles i overensstemmelse med bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Egenkontrolprøver skal være jævnt fordelt over året eller fordelt i forhold til anlæggets drifts- og belastningsmønster.
Stk. 2. Ved udtagelse af egenkontrolprøver efter stk. 1 skal prøvetagningsmetoden i bilag 1 anvendes. Antallet af egenkontrolprøver, der skal måles som akkrediteret teknisk prøvning af akkrediteret laboratorium, skal som minimum udgøre det antal og måles for de parametre, der fremgår af bilag 1. Antallet af egenkontrolprøver, hvor måling skal ske akkrediteret, skal fastsættes i tilladelsen efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 3. Renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal i prøveudtagningsdøgnet måle vandmængden, der udledes fra renseanlægget. Renseanlæg med en godkendt kapacitet på under 1000 PE kan dog foretage en skønsmæssig beregning af vandmængden.
Stk. 4. Vilkår om udtagning, måling og antal af prøver for de parametre som er nævnt i bilag 1, der er fastsat i en tilladelse efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse eller i et påbud efter § 30 i lov om miljøbeskyttelse, erstattes af kravene nævnt i stk. 1 og 2. Ændring af tilladelser efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, alene for at erstatte kravene er ikke nødvendig, medmindre skærpede krav skal opretholdes i tilladelsen.
Miljøstyrelsen kontrollerer, om krav til udledning af de i bilag 1 nævnte parametre fastsat i en tilladelse efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse er overholdt. Kontrollen foretages mindst én gang årligt som en beregning baseret på alle egenkontrolprøver, udtaget fra renseanlæggets afløb inden for 12 på hinanden følgende måneder. En ny kontrolperiode kan påbegyndes inden udløbet af den forudgående kontrolperiode.
Stk. 2. Kontrollen, jf. stk. 1, gælder tilsvarende for kravene til udledning i §§ 24 og 25.
Stk. 3. I det omfang, der foreligger afløbsprøver udtaget af Miljøstyrelsen som led i tilsyn, indgår disse i den i stk. 1 nævnte kontrol.
Stk. 4. I forbindelse med kontrol efter stk. 1 skal renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, med en godkendt kapacitet på mere end 100 PE kontrolleres ved anvendelse af retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard for afløbskontrol og statistisk kontrolberegning af afløbsdata. Ved parameter med sommer eller vinterkrav, hvor antallet af prøver er mindre end 6, anvendes middelværdien som kontrolstørrelse. Det samme gælder for de i §§ 24-25 anførte koncentrationer, idet standardens beregningsmetode for transportkontrol skal anvendes. Hvis der i en tilladelse er fastsat et absolutkrav til en parameter, kontrolleres dette særskilt.
Stk. 5. Vilkår om kontrolberegning, der er fastsat i en tilladelse efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, eller i et påbud efter § 30 i lov om miljøbeskyttelse, og som vedrører de parametre som er nævnt i bilag 1, erstattes af kravene i denne bestemmelse.
Dette kapitel regulerer udledningstilladelser for større industrielle spildevandsanlæg, når der gives tilladelse efter § 28, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, til årlig udledning af 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor eller derover til vandløb, søer eller havet.
Udledning af kvælstof og fosfor, der er omfattet af § 28, skal nedbringes mest muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. § 3 i lov om miljøbeskyttelse, medmindre bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter stiller strengere krav til kvaliteten af vandområderne.
Stk. 2. Udledning af kvælstof og fosfor må ikke være til hinder for opfyldelse af det for vandområdet fastsatte miljømål.
Ansøgning om tilladelse til udledning af kvælstof og fosfor efter dette kapitel, og efter § 64, stk. 4, skal være skriftlig og skal ledsages af følgende oplysninger, dog med de afvigelser som følger af den enkelte virksomheds eller det enkelte spildevandsanlægs karakter:
Redegørelse for det valgte projekt til fjernelse eller nedbringelse af kvælstof og fosfor i udledningen af spildevandet. Der skal herunder redegøres for de grænseværdier for og mængder af kvælstof og fosfor, som udledningen kan nedbringes til. Desuden skal der redegøres for de foranstaltninger, virksomheden agter at foretage for at opnå de lavest mulige grænseværdier og mængder.
Oplysninger om det valgte projekts forhold til de på området eksisterende alternative teknologier samt oplysninger om de afledte økonomiske virkninger med henblik på en begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor.
Redegørelse for mulighederne for teknisk udviklingsarbejde med henblik på forbedrede muligheder for fjernelse af eller yderligere nedbringelse af kvælstof og fosfor.
Redegørelse for mulighederne for at nedbringe eller fjerne udledningen af kvælstof og fosfor, herunder ved ændret råvareanvendelse, reduktion eller fjernelse af den pågældende produktion fra virksomheden.
I fornødent omfang sådanne økonomiske eller regnskabsmæssige oplysninger vedrørende virksomheden og dennes drift, som kan danne grundlag for tilladelsesmyndighedens vurdering af, hvilke foranstaltninger der kan gennemføres for at fjerne eller nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor.
Stk. 2. Såfremt ansøgningen ikke indeholder de efter tilladelsesmyndighedens skøn nødvendige oplysninger, skal virksomheden skriftligt have meddelelse herom. Det skal angives, hvilke yderligere oplysninger der ønskes, og der skal fastsættes en tidsfrist for virksomheden til at fremsende oplysningerne.
Tilladelsesmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse til udledning af kvælstof og fosfor i overensstemmelse med § 29.
Stk. 2. En tilladelse skal indeholde en redegørelse for og en vurdering af de oplysninger, som virksomheden har givet i ansøgningen, herunder en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen. Desuden skal tilladelsen indeholde vilkår for den tilladte udledning af kvælstof og fosfor, herunder fastsættelse af den egenkontrol, som virksomheden skal foretage.
Der kan ikke meddeles tilladelse til tilførsel af stoffer til grundvandet, som er nævnt i bilag 2, hvis tilførsel til grundvandet sker uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog til videnskabelige formål til karakterisering, beskyttelse eller genopretning af vandområder meddele tilladelse til tilførsel af de i bilag 2 nævnte stoffer til grundvandet. Det er dog en forudsætning for meddelelse af tilladelse, at
stofferne er begrænsede til de mængder, der er strengt nødvendige for de pågældende videnskabelige formål, og
stofferne forekommer i mængder, der er så ringe, at det modtagende grundvands kvalitet ikke forringes.
Stiller tilladelsesmyndigheden i en spildevandstilladelse eller ved meddelelse af påbud, jf. §§ 19, 20, 28 og 30 i lov om miljøbeskyttelse, krav om etablering af bundfældningstank, skal myndigheden stille følgende vilkår:
Bundfældningstanken skal kunne tilbageholde bundfældeligt stof og flydestof.
Bundfældningstanken skal være placeret således, at tømning af alle kamre kan foregå fra terræn.
Bundfældningstanke op til 50 PE skal være CE-mærket, jf. bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer, og udført i overensstemmelse med alle kravene i DS/EN 12566-1 >>Små spildevandsanlæg op til 50 PE - præfabrikerede septiktanke
og DS/EN 12566-4 >>Små spildevandsanlæg op til 50 PE - Septiktanke - Præfabrikerede sæt til samling på stedet med følgende tilføjelser:
a) Det tilladelige udslip ved hydraulisk prøvning, jf. DS/EN 12566-1 Annex B, må maksimum være 5 g.
b) Bundfældningstankens styrke, jf. DS/EN 12566-1 Annex D, skal svare til en jorddækning på 1,5 meter over udløbet og samtidig et grundvandsspejl i terræn.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for bundfældningstanke, som er en integreret del af et minirenseanlæg.
§ 34. Virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, er omfattet af § 35 og § 38, når følgende er opfyldt:
Spildevandet, bortset fra tag- og overfladevand, kan efter sit indhold omregnes til PE.
Spildevandet indeholder ikke andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand.
Den samlede spildevandsbelastning er på 30 PE eller derunder.
Stk. 2. Virksomheder, der er godkendelsespligtige efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter virksomhedens udledningstilladelse også er reguleret, er ikke omfattet af § 35 og § 38, medmindre
virksomheden alene udleder husspildevand og tag- og overfladevand, og
den samlede spildevandsbelastning er på 30 PE eller derunder.
§ 35. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til spildevandsafledning fra spredt bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal i tilladelsen stille udlederkrav til renseniveau, der mindst opfylder det i spildevandsplanen fastsatte renseniveau for området, jf. § 4, stk. 1, nr. 6 og 7.
Stk. 2. I forbindelse med meddelelse af påbud efter § 30 i lov om miljøbeskyttelse, om forbedret spildevandsafledning til ejendomme beliggende i spredt bebyggelse skal kommunalbestyrelsen stille udlederkrav, jf. bilag 3, der mindst opfylder det i spildevandsplanen fastsatte renseniveau for området, jf. § 4, stk. 1, nr. 6 og 7.
Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse, jf. stk. 1, og påbud, jf. stk. 2, skal krav til rensning stilles i henhold til de i bilag 3 angivne udlederkrav.
Stk. 4. Ved påbud om nedsivning efter § 30, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, finder § 40, stk. 1, nr. 1-6, tilsvarende anvendelse.
Om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv.
Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til stk. 1, nr. 6, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke taler imod nedsivning, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i § 40.
Stk. 3. Inden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslav, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til lavets vedtægter skal foreligge samtidig med spildevandsplanforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen.
§ 36. Ved meddelelse af tilladelse efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til spildevandsrensning fra spredt bebyggelse fra præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg skal kommunalbestyrelsen stille vilkår om etablering af en serviceordning for driften af spildevandsanlægget, herunder vilkår om slamtømning, driftseftersyn og egenkontrolprøver.
Stk. 2. Ejeren af det præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg er ansvarlig for dets drift, herunder for etablering og opretholdelse af en serviceordning for anlægget, jf. stk. 1. En serviceaftale skal indgås skriftligt mellem anlægsejeren og den, der fremtidigt skal forestå serviceordningen (den serviceansvarlige). Serviceordningen skal etableres inden idriftsættelsen af spildevandsanlægget. Hvis spildevandsanlægget er etableret efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er spildevandsforsyningsselskabet ansvarlig for, at der til enhver tid består en serviceordning, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse efter § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til spildevandsafledning fra spredt bebyggelse fra andre spildevandsanlæg end de i stk. 1 nævnte anlæg kan kommunalbestyrelsen stille vilkår om etablering af en serviceordning for driften af spildevandsanlægget, såfremt dette vurderes nødvendigt under hensyn til anlæggets indretning og risiko for nedbrud.
§ 37. Præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg skal som minimum undergå serviceeftersyn, jf. § 36, én gang årligt. Den serviceansvarlige, jf. § 36, stk. 2, skal følge anlæggets manualer og anvisninger, for så vidt angår kvalitet, montering, installation, drift og vedligeholdelse, herunder anvende de foreskrevne produkter og reservedele. Der skal ved hvert serviceeftersyn som minimum udføres egenkontrol for overholdelse af renseniveauet for området, der udledes til, jf. bilag 3. På grundlag af serviceeftersynet udarbejder den serviceansvarlige en rapport om egenkontrollens resultater, som sendes til anlæggets ejer og tilsynsmyndigheden, og hvoraf det fremgår, hvis der er behov for tekniske eller funktionsmæssige ændringer af anlægget mv.
Stk. 2. Den serviceansvarlige skal ved udførelse af egenkontrol som minimum anvende måleudstyr, der opfylder den målenøjagtighed, der fremgår af bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, vedrørende COD, BI5, NH4 og ortofosfat, herunder oplyse i servicerapporten hvilket analyseudstyr der er benyttet.
Stk. 3. Den serviceansvarlige skal have en vagtordning, således at ventetid på service og reparation mv. maksimalt er 24 timer på hverdage eksklusiv lørdage og søndage.
§ 38. Ved meddelelse af påbud efter § 30 i lov om miljøbeskyttelse om forbedret spildevandsafledning skal følgende forudsætninger være opfyldt:
Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede nedstrøms liggende vandområde.
Der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål for vandområdet, der er fastsat i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke er opfyldt.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved meddelelse af påbud om forbedring af uhygiejniske forhold affødt af udledningen.
§ 39. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til etablering af nedsivningsanlæg, jf. §§ 40-42.
§ 40. Tilladelse til nedsivningsanlæg med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder, hvor spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:
Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden på ejendommen er egnet til nedsivning.
Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, uhygiejniske forhold eller gener i øvrigt.
Spildevandet passerer en bundfældningstank, forinden det ledes til nedsivningsanlæg.
Nedsivningsanlægget og de tilhørende afløbsinstallationer udformes og drives i overensstemmelse med de af myndighederne fastsatte retningslinjer.
Nedsivningsanlægget udformes som sivedræn, med undtagelse af nedsivning af spildevand, der er renset i et anlæg, der mindst opfylder renseklasse SO, jf. bilag 3.
Bunden af nedsivningsanlægget placeres mindst 1 meter og så vidt det er teknisk muligt 2,5 meter over højeste grundvandsstand.
Nedsivningsanlægget respekterer beskyttelsesområder fastlagt efter § 22 i lov om miljøbeskyttelse.
Afstanden fra nedsivningsanlægget til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 300 meter.
Afstanden fra nedsivningsanlægget til anlæg til indvinding af vand, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 150 meter.
Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter.
Stk. 2. For anlæg til indvinding af vand som nævnt i stk. 1, nr. 9, og anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme med vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, kan afstanden fra nedsivningsanlægget nedsættes til 75 meter, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.
§ 41. Tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller processpildevand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:
Afstanden til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter.
Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt.
Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter.
Tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.
§ 42. Er betingelserne i §§ 40 og 41 ikke opfyldt, kan tilladelse dog meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:
Tilladelsen er ikke i strid med områdets vandforsynings-, spildevands- og kommuneplaner og med bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.
Nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål.
Nedsivningen er ikke til hinder for, at de miljømål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og havet, der er fastsat for vandområdet i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, kan opfyldes.
Afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter, jf. § 22.
§ 43. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 40 og 41 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 42 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed i følgende tilfælde:
Tilladelse til eller afslag på ansøgning om nedsivning af spildevand for anlæg med en kapacitet på 30 PE eller derunder, når spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand.
Tilladelse til eller afslag på ansøgning om nedsivning af tag- og overfladevand med undtagelse af overfladevand fra offentlige veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.
§ 44. Kommunalbestyrelserne i Gentofte, Gladsaxe og Viborg kommuner kan gennemføre forsøg, hvorefter kommunerne i spildevandsplanen, eller i et tillæg hertil, udlægger områder, hvor nedsivning kan ske uden forudgående tilladelse efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse, hvis området er egnet til nedsivning og ikke indeholder jordforureninger, som kan medføre forurening af jord eller grundvand.
Stk. 2. I de udlagte områder, jf. stk. 1, kan grundejere nedsive tag- og overfladevand uden forudgående tilladelse, jf. dog stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldte:
Vandet stammer kun fra tage og befæstede arealer fra et lovligt opført enfamiliehus og almindelige tilknytninger hertil, herunder carporte og skure.
Nedsivningsanlægget skal dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt for de omkringliggende ejendomme.
Afstanden til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, skal være mindst 25 meter.
Afstanden til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 meter.
Afstand til skel skal være mindst 2 meter.
Afstand til bolig skal være mindst 5 meter.
Grundejeren skal sikre, at byggelovgivningen er overholdt.
Eventuel afpropningsplan ved udtræden af kloakopland med påtegnelse af autoriseret kloakmester.
Stk. 3. Tagvand fra zink- og kobbertage må ikke uden tilladelse nedsives.
Stk. 4. Nedsivning må ikke i øvrigt medføre risiko for forurening af jord og grundvand.
Stk. 5. Nedsivningsanlæg omfattet af stk. 2 skal være etableret ved forsøgsperiodens udløb.
Stk. 6. Grundejere skal inden en uge efter etableringen af nedsivningsanlæg, jf. stk. 2, til kommunen i et format fastsat af kommunen sende følgende oplysninger:
Dato og matrikelnummer for etablering af nedsivningsanlægget.
Angivelse af anlægstypen.
Angivelse af placering af nedsivningsanlægget ved koordinater eller med målfast tegning med nedsivningsanlæggets placering på ejendommen.
Nedsivningsanlæggets størrelse i rumfang.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal registrere oplysningerne, jf. stk. 6, samt oplysninger om, at nedsivningsanlægget er etableret som led i et frikommuneforsøg, i Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), inden en uge efter modtagelsen.
§ 45. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til udledning eller udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen.
Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det sikres, at udledningen eller udsprøjtningen ikke indebærer risiko for eller medfører
forurening af grundvand,
forurening af overfladevand,
sundhedsfare for mennesker eller dyr,
gener for omboende eller
overfladeafstrømning.
Stk. 3. Er der tvivl om, hvorvidt der kan være risiko for sundhedsfare for mennesker, kan kommunalbestyrelsen indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, før der træffes afgørelse.
§ 46. Kommunalbestyrelsens afslag på ansøgning om tilladelse efter § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. § 45, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 47. Miljøstyrelsen afgør tvivlsspørgsmål om, hvorvidt spildevand, der ønskes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen, har en jordbrugsmæssig værdi.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 48. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter § 19, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, til afledning af husspildevand, tag- og overfladevand eller humane affaldsprodukter fra højst to husstande til samletanke, der helt eller delvist er nedgravet i jorden.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan meddeles, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
Samletanken er typegodkendt af Prøvningsudvalget for Olietanke, jf. bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.
Samletanken efter kommunalbestyrelsens vurdering opfylder lignende kvalitetskrav til opbevaring af husspildevand, humane affaldsprodukter eller tag- og overfladevand.
Samletanken af kommunalbestyrelsen kan godkendes til at indgå i et toiletsystem, hvis funktion forudsætter fuldstændig beholdertæthed (vacuumsystemer).
Samletanken er udført i en betonkonstruktion af en autoriseret kloakmester efter en af kommunalbestyrelsen godkendt tegning.
Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal følgende være opfyldt:
Samletanken skal have en størrelse, der passer til den ønskede tømningshyppighed og den tilledte mængde af husspildevand, humane affaldsprodukter eller tag- og overfladevand.
Samletanken skal anbringes og indrettes således, at der er uhindret adgang til tømning.
Det skal sikres, at der ikke opstår sundhedsfare for mennesker og dyr eller gener for de omkringboende.
Stk. 4. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal følgende afstandskrav til anlæg til indvinding af vand, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet, være opfyldte, jf. dog stk. 7 og § 49:
Afstanden fra samletanken til anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, er mindst 50 meter.
Afstanden fra samletanken til anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, er mindst 30 meter.
Afstanden fra samletanken til anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne en enkelt ejendom, er mindst 15 meter.
Stk. 5. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det i forhold til anlæg til indvinding af vand, hvor der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, sikres, at afstanden fra samletanken til anlægget til indvinding af vand er mindst 15 meter, jf. dog stk. 7 og § 49.
Stk. 6. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det sikres, at afstanden fra samletanken til veje og skel er mindst 2 meter.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte afstandskravene i stk. 4 og 5, hvis de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at der ikke er øget risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.
§ 49. Selvom alle betingelserne for at give tilladelse efter § 48 ikke er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til afledning af spildevand og humane affaldsprodukter til samletanke, der er helt eller delvist nedgravet i jorden, når kommunalbestyrelsen ved en vurdering af de hydrogeologiske forhold sikrer, at der ikke er øget risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand. Bestemmelserne i § 48, stk. 2, 3 og 6, finder dog anvendelse.
§ 50. Ved etablering af ikke-nedgravede samletanke for spildevand og for humane affaldsprodukter, bortset fra tag- og overfladevand, finder bestemmelserne i § 48, stk. 2, 3, 6 og 7, og § 49 tilsvarende anvendelse.
§ 51. Etablering af samletanke for tag- og overfladevand, der ikke er nedgravede i jorden, kræver ikke tilladelse. Etablering skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen senest 3 uger før etableringen.
§ 52. Ved etablering af anlæg til genanvendelse af regnvand opsamlet fra tage finder § 48, § 49 og § 51 ikke anvendelse for samletanken til regnvandet, hvis regnvandet opsamles i et produkt, der opfylder kravene i Bygningsreglementet (BR15), og regnvandet opsamles og genanvendes i overensstemmelse med regler fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
§ 53. Hvis en ejendom ikke er omfattet af en fælles, obligatorisk tømningsordning, skal det, forinden der meddeles tilladelse, jf. §§ 48-50, til etablering af en samletank for husspildevand, være godtgjort, at samletanken vil blive tømt af en slamsuger på en forsvarlig måde, og at indholdet føres direkte til et renseanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger tilladelse til genanvendelse af hele eller dele af husspildevandet. I disse tilfælde finder § 54 tilsvarende anvendelse.
§ 54. Når der meddeles tilladelse til etablering af samletanke for andet end husspildevand, skal det sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis. Ansøgeren skal i ansøgningen give kommunalbestyrelsen oplysning om lokaliteten for slutdisponering og dokumentere, at der foreligger tilladelse til slutdisponering på den pågældende lokalitet.
§ 55. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter § 19, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, til afledning af spildevand til pileanlæg, når følgende betingelser er opfyldt:
Pileanlægget udføres med tæt bund og tætte sider.
Der opstår ikke overfladisk afstrømning fra anlæg.
Der er ikke risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr.
Der opstår ikke gener for omboende.
Afstandskrav til anlæg til indvinding af vand, som angivet i § 48, stk. 4 og 5, overholdes.
Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 kan afstandskravene i stk. 1, nr. 5, fraviges, hvis det kan sandsynliggøres, at anlægget kan etableres uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.
§ 56. Hvis pileanlægget udføres uden tæt bund og tætte sider, skal ansøgning om etablering af anlægget behandles efter reglerne i kapitel 12 om afledning af spildevand til jorden.
§ 57. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 48, stk. 1, og § 50 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 55, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når tilladelsen omhandler afledning af husspildevand fra en eller to husstande.
§ 58. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres fælles bortskaffelse af spildevand eller humane affaldsprodukter fra samletanke mv. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. For anlæg omfattet af kontraktligt medlemskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. er kommunalbestyrelsen eller det af kommunalbestyrelsen udpegede selskab ansvarlig for tømning af samletanke m.v. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at tømning i disse tilfælde skal være omfattet af en ordning efter stk. 1.
Stk. 3. For humane affaldsprodukter og visse typer spildevand, der er opsamlet i samletank efter reglerne i kapitel 15, er en tømningsordning efter stk. 1 ikke obligatorisk, når der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering eller genanvendelse.
Stk. 4. For anlæg omfattet af stk. 1 skal den, der er ansvarlig for, at samletanken tømmes, anmode om tømning af samletanken, jf. § 61, stk. 3, inden en frist fastsat af kommunalbestyrelsen og efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser herom.
Stk. 5. For anlæg omfattet af stk. 2 skal ejeren af anlægget anmode om tømning af samletanken efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse herom.
§ 59. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres en fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For anlæg omfattet af kontraktligt medlemskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er spildevandsforsyningsselskabet ansvarlig for tømning af bundfældningstanke. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at tømning i disse tilfælde skal være omfattet af en tømningsordning efter stk. 1.
§ 60. Kommunalbestyrelsen kan for tømning af øvrige udskillere, herunder sandfang, bestemme, at der skal gennemføres en fælles tømningsordning. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen.
Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt. gælder ikke for fælles tømningsordning af kildesorteret erhvervsaffald, der er egnet som materialenyttiggørelse, hvis den affaldsproducerende virksomhed fremsender dokumentation til kommunalbestyrelsen for, at virksomheden har indgået en aftale om tømning, der svarer til den fælles tømningsordning.
§ 61. De nærmere regler for tømningsordninger, herunder om omfang og tilrettelæggelse, fastsættes i et regulativ, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Regulativet kan bl.a. indeholde
adgangsforhold til tanke,
tømning af tanke, og
differentierede tømningshyppigheder afhængig af størrelse, udformning eller belastning af den enkelte samletank, bundfældningstank, udskiller eller lignende.
Stk. 3. Tømningsordninger administreres og forestås af kommunalbestyrelsen eller det af kommunalbestyrelsen udpegede selskab.
Stk. 4. Vedtagne tømningsregulativer skal offentliggøres på kommunalbestyrelsens hjemmeside.
§ 62. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 58-61 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 63. Kommunalbestyrelsen afviser ansøgninger om tilladelser efter § 19, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 1 og 3, i lov om miljøbeskyttelse, i sager omfattet af § 64, stk. 4 og 5, der ikke indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning, jf. stk. 1, som ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at virksomheden ikke må kunne forventes at anvende digital selvbetjening.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning, jf. stk. 1, som ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunalbestyrelsen ved at behandle ansøgningen.
§ 64. Spildevandsforsyningsselskaber skal indberette oplysninger i medfør af en anmodning efter § 72, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til den fællesoffentlige database PULS.
Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaber indberetter senest 8 uger efter prøvetagning godkendte og kontrollerede resultater af vilkårs- og bekendtgørelsesfastsatte egenkontrolprøver, herunder analysedata, i et format fastsat af tilsynsmyndigheden til den fællesoffentlige database PULS.
Stk. 3. Virksomheder godkendt efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse med tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet indberetter senest 8 uger efter prøvetagning godkendte og kontrollerede resultater af vilkårs- og bekendtgørelsesfastsatte egenkontrolprøver af spildevandsudledning, herunder analysedata, i et format fastsat af tilsynsmyndigheden til den fælles offentlige database PULS.
Stk. 4. Virksomheder opført på bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, skal indgive ansøgning om tilladelse i medfør af § 28, stk. 1 og 3, i lov om miljøbeskyttelse, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø. Virksomheder omfattet af bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, skal indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse efter § 19, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøbeskyttelse, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller og virksomheder omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg skal indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse efter § 28, stk. 1 og 3 og § 19, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøbeskyttelse, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen registrerer i den digitale selvbetjening, Byg og Miljø, hvornår en sag efter stk. 3 og 4, er opfyldt oplyst og hvornår sagen er afgjort.
§ 65. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser efter § 19, stk. 1, nr. 3, eller § 28, stk. 3, og § 33, i lov om miljøbeskyttelse, for virksomheder omfattet af bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed samtidig, hvis virksomheden har indgivet ansøgninger samtidigt herom.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser efter § 19, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 1 eller stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse og afgørelser truffet efter §§ 40-42 i bekendtgørelse nr. 1477 af 12. december 2017 om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, samtidigt, hvis ansøgning om tilladelse efter § 19, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 1, eller stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, og anmeldelse efter § 4 i bekendtgørelse nr. 1477 af 12. december 2017 om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, er indgivet samtidigt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser efter § 19, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 1 eller stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse og afgørelser truffet efter §§ 49, 50 og 56 i bekendtgørelse nr. 1408 af 27. november 2023 om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, samtidigt, hvis ansøgning om tilladelse efter § 19, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 1 eller stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, og anmeldelse efter §§ 59-61 i bekendtgørelse nr. 1408 af 27. november 2023 om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, er indgivet samtidigt.
Stk. 4. Når Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen begge skal træffe afgørelser nævnt i stk. 1-4 for en virksomhed, har myndighederne pligt til at koordinere sagsbehandlingen af ansøgninger eller anmeldelser nævnt i stk. 1-4, indbyrdes, med henblik på at sikre, at disse meddeles samtidigt.
Stk. 5. Såfremt virksomheden, samtidig med indgivelse af ansøgning nævnt i stk. 1, har indgivet en anmeldelse efter § 4, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1608 af 9. december 2024 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse efter § 4, stk. 11, i bekendtgørelse nr. 1608 af 9. december 2024 om miljøvurderinger af planer og programmer og af konkrete projekter samtidig med afgørelserne nævnt i stk. 1.
§ 66. Tilladelsesmyndigheden fører register over de i medfør af denne bekendtgørelse givne tilladelser. Registreringen skal foretages efter beliggenhed og efter vandområdet.
§ 67. Der kan fastsættes vilkår i forbindelse med meddelelse af tilladelse, herunder om egenkontrol.
Stk. 2. Tilladelser kan tidsbegrænses.
§ 68. Der kræves en fornyet tilladelse efter denne bekendtgørelse, når forhold, der har indflydelse på et spildevandsanlæg, ændres væsentligt. Som væsentlige ændringer anses bl.a. følgende situationer:
Spildevandsanlægget flyttes eller ændres væsentligt.
Der sker en væsentlig ændring i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres eller udledes fra spildevandsanlægget.
Der sker en øget belastning af spildevandsanlægget eller der i øvrigt sker kapacitetsændringer af betydning.
Der fremkommer nye oplysninger af betydning om forureningens skadelige virkning eller forureningens skadelige virkning i øvrigt ikke kunne forudses ved meddelelsen af tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsesmyndigheden afgør, om en fornyet tilladelse er påkrævet som følge af væsentlige ændrede forhold efter stk. 1.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 69. Spildevandsforsyningsselskaber skal betale gebyr til Miljøstyrelsen til dækning af Miljøstyrelsens omkostninger til at føre tilsyn med selskabernes spildevandsudledninger efter § 27 i denne bekendtgørelse og § 66, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse. Gebyret, der består af et grundgebyr og tillægsgebyr, dækker tilsynet for det kalenderår, som beløbet opkræves i.
Stk. 2. Hvert spildevandsforsyningsselskab skal betale et årligt grundgebyr på 43.140 kr. Selskaber, der har renseanlæg, betaler endvidere et årligt tillægsgebyr baseret på renseanlæggets godkendte kapacitet pr. 15. marts det pågældende kalenderår. Tillægsgebyret udgør 0,30 kr. pr. PE.
Stk. 3. Gebyrsatserne i stk. 2 reguleres årligt per 1. januar på grundlag af det senest offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. De aktuelle gebyrsatser offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Den første regulering finder sted den 1. januar 2024.
Stk. 4. Gebyret opkræves hos de enkelte spildevandsselskaber én gang årligt og som regel i andet kvartal af det år, som gebyret opkræves for. Gebyret skal betales inden for en frist, som Miljøstyrelsen fastsætter i forbindelse med opkrævningen.
§ 70. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
tilsidesætter de i §§ 24 og 25 anførte krav til udledning,
undlader at foretage egenkontrol efter § 26,
undlader at foretage anmeldelse efter § 51,
undlader at etablere og opretholde serviceordning efter § 36, stk. 2, eller
undlader at modtage serviceeftersyn for præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg minimum en gang årligt, jf. § 37, stk. 1, eller for andre anlæg, jf. § 36, stk. 3, i overensstemmelse med vilkår i tilladelse.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kommunalbestyrelsen i medfør af kapitel 15, kan der for overtrædelse fastsættes straf af bøde.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 71. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 ophæves.
/ Lea Frimann Hansen
Bilag 1
Godkendt kapacitet (PE) | Mindste antal egenkontrolprøver pr. år, der skal analyseres som akkrediteret teknisk prøvning af akkrediteret laboratorium | Parametre | Prøvetagningsmetode | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Total- kvælstof | Total-fosfor | BI5(mod) | COD2) | SS | NH3 + NH4 -N | ||||
31-99 | Afløb | 2 | X | X | X1) | X1) | X1) | X1) | Stikprøver2) |
100-999 | Tilløb | 2 | X | X | Tidsproportional eller vandføringsvægtet døgnprøve | ||||
Afløb | 6 | X | X | X1) | X1) | X1) | X1) | ||
1.000-49.999 | Tilløb | 6 | X | X | X3) | X | Vandføringsvægtet døgnprøve | ||
Afløb | 12 | X | X | X | X | X1) | X1) | ||
> 50.000 | Tilløb | 12 | X | X | X3) | X | Vandføringsvægtet døgnprøve | ||
Afløb | 24 | X | X | X | X | X1) | X1) |
1) | Gælder kun, hvis der i tilladelsen efter lovens § 28, stk. 1, eller i et påbud efter lovens § 30, er fastsat krav til den pågældende parameter i det udledte spildevand, eller hvis anlægget er omfattet af bekendtgørelsens §§ 21-22. |
---|---|
2) | Tidsproportionale prøver, vandføringsvægtede prøver eller stikprøver. |
3) | Kan erstattes af BI5. |
Bilag 2
Bilaget omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de under punkt 1-12 anførte grupper af stoffer, bortset fra stoffer, der må anses for irrelevante på grund af deres ringe risiko for toksicitet, persistens og evne til bioakkumulation:
1) | Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet. |
---|---|
2) | Organiske fosforforbindelser. |
3) | Organiske tinforbindelser. |
4) | Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyriode, eller reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet. |
5) | Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer. |
6) | Cyanider. |
7) | Metaller og metalforbindelser. |
8) | Arsen og arsenforbindelser. |
9) | Biocider og plantebeskyttelsesmidler. |
10) | Opslæmmede stoffer. |
11) | Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater). |
12) | Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.). |
Bilag 3
Renseklasser | BI5 (mod.) (mg/l) | Eller COD (mg/l) | NH3+NH4-N (mg/l) | Total-P (mg/l) |
---|---|---|---|---|
SOP | 10 | 75 | 5 | 1,5 |
SO | 10 | 75 | 5 | |
OP | 30 | 125 | 1,5 | |
O | 30 | 125 |
O: Reduktion af organisk stof.
SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.
P: Reduktion af fosfor.
BI5 (mod.): Modificeret BI5 analyse, hvor nitrifikationen forhindres.
COD: Organisk Stof. Kan benyttes alternativt til BI5.
Officielle noter
EU Noter