LBK nr 236 af 25/02/2025
Social- og Boligministeriet
Socialtilsynsloven § 5a
Socialtilsynet skal ved sin godkendelse efter § 5 af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, følge et fast koncept for godkendelsen, der er udstedt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og som beskriver centrale elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer.
Stk. 2. Socialtilsynet skal som en integreret del af godkendelsesprocessen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, herunder om elementerne i godkendelseskonceptet.
Forarbejder til Socialtilsynsloven § 5a
RetsinformationMed bestemmelsen præciseres opgaven med at godkende de sociale døgntilbud m.v.
Af den foreslåede bestemmelses stk.1 fremgår det, at socialtilsynene varetager opgaven med at godkende tilbud omfattet af den foreslåede § 4 som generelt egnede. Godkendelsen som generelt egnet indebærer en vurdering af, om tilbuddet er generelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe inden for rammerne af godkendelsen i overensstemmelse med de krav, der følger af den foreslåede § 6.
Godkendelse af tilbuddene sker efter ansøgning. Det indebærer, at det er tilbuddet selv, der skal søge om godkendelse hos det socialtilsyn, der efter lovens § 2 er ansvarlig for godkendelsen af det pågældende tilbud.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en kommune søger om godkendelse på vegne af tilbuddet. Det kan for eksempel være relevant for kommuner, som har egne procedurer for at rekruttere plejefamilier med henblik på at opfylde kommunens forsyningsforpligtelse efter servicelovens § 4. Et tilbud kan dog altid vælge selv at ansøge om godkendelse direkte hos socialtilsynet.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at socialtilsynenes godkendelse af tilbuddene foretages på baggrund af en samlet vurdering af, hvorvidt tilbuddet opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse, som fremgår af loven i øvrigt, jf. kvalitetsmodellen og temaerne i § 6, stk. 2.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at det er de enkelte kommuner, som har forsyningsforpligtelsen, jf. servicelovens § 4. Det er således også de enkelte kommuners ansvar at sikre, at der er det fornødne antal plejefamilier, herunder at foretage det opsøgende arbejde, der er forbundet hermed.
Det følger af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at godkendelsen af et tilbud er en betingelse for, at tilbuddet kan indgå i den kommunale forsyning, jf. servicelovens § 4. Det indebærer, at en kommune ikke må visitere borgere til tilbuddet, medmindre det er godkendt af socialtilsynet.
Det foreslås i stk. 3, at socialtilsynet, når særlige grunde taler for det, kan træffe afgørelse om, at ikke-godkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger, jf. § 4, stk. 4, i lov om social service.
Herefter skal den pågældende borger placeres i et godkendt tilbud. De særlige grunde kan f.eks. være, at etablering af et egnet tilbud er i gang, og at der er højst 3 uger til, at det kan tages i brug, eller at den ansvarlige kommunalbestyrelse ved med sikkerhed, at der inden for 3 uger vil blive en plads ledig i et egnet, godkendt tilbud.
Det følger af den foreslåede bestemmelses stk. 4, at socialtilsynet i forbindelse med en godkendelse kan fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for godkendelsen.
En betinget godkendelse kan være særligt relevant for nye tilbud, som ikke har en eksisterende godkendelse. Således er det ikke altid, at nye tilbud har alle ansættelser på plads, eller der kan være andre uafklarede faktorer, som kan have betydning for, at tilbuddet kan blive godkendt. Et eksempel kan være tilfælde, hvor et tilbud har en klar målgruppebeskrivelse, men hvor endelige aftaler med de kommende medarbejdere endnu ikke er på plads. Da tilsynet skal forholde sig til personalegruppens sammensætning for at sikre, at tilbuddet samlet set har de rette kompetencer ift. målgruppen, kan der ikke gives en endelig godkendelse på et tidspunkt, hvor medarbejderne ikke er ansat. Socialtilsynet kan da betinge godkendelse af, at der ansættes medarbejdere, som har de fornødne kompetencer til at håndtere tilbuddets påtænkte målgruppe.
For, at et socialtilsyn kan give en betinget godkendelse, må det dog skulle anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. Muligheden er således reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag.
Da det kan have vidtrækkende betydning for tilbuddet, om og hvornår det kan forvente at blive endeligt godkendt, er det vigtigt, at vilkåret formuleres så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for at blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.
Da manglende opfyldelse af den betingelse, som er opstillet for godkendelsen, vil medføre, at der gives afslag på ansøgning om godkendelse, er der tale om en afgørelse, som kan påklages, jf. den foreslåede § 19.
Af den foreslåede bestemmelses stk. 5 fremgår det, at socialtilsynene kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et tilbud ikke har efterkommet et påbud om at sikre ansatte med de rette kompetencer i tilbuddet.
Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse forudsættes det, at der har været en forhandling og dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om ophør af godkendelsen, samt at tilbuddet har fået mulighed for at rette op på de forhold, der ligger grund herfor. Det forudsættes også, at ophør sker med rimelig frist, så både tilbuddet og de visiterende kommuner har mulighed for at indrette sig på det. Der kan dog også være situationer, hvor godkendelsen fjernes omgående, f.eks. som følge af seksuelle overgreb.
Ophør af en godkendelse er en afgørelse og kan derfor påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. den foreslåede § 19, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet, høring og begrundelse.
Ophør af en godkendelse har den virkning, at tilbuddet bliver taget af Tilbudsportalen, og at tilbuddet ikke længere kan indgå i den kommunale forsyning.
Det foreslås i stk. 6, at godkendelsen af et tilbud bortfalder, hvis der ikke har været anbragt borgere i tilbuddet i en sammenhængende periode på to år, dog tre år for plejefamilier. Begrundelsen herfor er, at der kan ske store ændringer i et tilbud, som kan betyde, at det grundlag, den generelle godkendelse oprindeligt blev givet på baggrund af, er bortfaldet. Desuden er det den mest hensigtsmæssige brug af ressourcerne, at der alene føres tilsyn med tilbud, som er i brug.
Hvis tilbuddet ønsker at indgå i den kommunale forsyning igen, skal tilbuddet på ny ansøge om godkendelse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhænge med den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 2, hvorefter tilbuddene af egen drift skal give det socialtilsyn, som har godkendt tilbuddet, oplysninger om, hvilke kommuner der har ansvaret for de borgere, der har ophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 – 9 b.
Stk. 7 er en delvis videreførelse af den nuværende § 142, stk. 3, i serviceloven, hvorefter den kommunalbestyrelse, der godkender en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie, jf. servicelovens § 66, nr. 1 og 2, i forbindelse med godkendelsen skal sikre, at plejefamilien gennemfører et kursus i at være plejefamilie, jf. lov om social service.
Bestemmelsen indebærer, at det socialtilsyn, som er ansvarlig for at godkende en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie som generelt egnet, skal tilbyde plejefamilien et introduktionskursus i at være plejefamilie. Hvis plejefamilien ikke ønsker at modtage kurset, kan socialtilsynet undlade at godkende plejefamilien. Af denne grund er ordlyden af bestemmelsen ændret, således at socialtilsynet skal ”tilbyde” familien kurset, og ikke ”sikre” at plejefamilien gennemfører det.
Det bemærkes, at ansvaret for at tilbyde konkret godkendte plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, et introduktionskursus, fortsat påhviler den anbringende kommune, jf. herom den foreslåede affattelse af servicelovens § 66 a i det samtidigt fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.
I den nuværende servicelovs § 142, stk. 3, var desuden et krav om, at
”medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal kurset være gennemført, inden plejefamilien modtager et barn eller en ung i pleje” og at kurset ”som minimum [skal] have en varighed svarende til 4 hele kursusdage”.
Som det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v., foreslås det at udarbejde en bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. plejefamilier. Ovenstående krav påtænkes således videreført i en ny bekendtgørelser om plejefamilier.
Det foreslås i stk. 8, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen.
Bemyndigelses påtænkes anvendt til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvordan godkendelsesproceduren skal foretages af socialtilsynene samt om proceduren i forbindelse med tilbagekaldelse af godkendelser herunder fastsættelse af regler om genvurdering, forhandling og frister.