Socialtilsynsloven § 2a

Det foreslås i stk. 1, at én kommunalbestyrelse inden for hver region får ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud m.v., der omfattes af ordningen, jf. lovforslagets § 4. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes i denne lov socialtilsyn.

Det vil således være kommunalbestyrelsen i den udpegede kommune, der har det fulde ansvar for opgaven, både myndighedsansvaret og det politiske ansvar for opgavernes udførelse. Herudover vil kommunalbestyrelsen i de udpegede tilsynskommuner få ansvaret for sikring af tilsynets praksis, beslutning om særlige fokusområder og udarbejdelse af tilsynets årsrapport, jf. forslagets §§ 5-11 og bemærkningerne hertil samt for beslutninger om socialtilsynets budget og takster, jf. lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.

De udpegede kommuner får ansvaret for at godkende og føre tilsyn med de omfattede typer af tilbud beliggende i regionen, det vil sige både kommunale, regionale og private tilbud omfattet af loven, jf. bemærkningerne til § 4 om tilbudstyper omfattet af loven. Det personrettede tilsyn forbliver i den kommune, som har truffet afgørelse om hjælp til borgeren, jf. retssikkerhedslovens § 9 – 9 b.

Med et tilbud forstås i denne lov en juridisk enhed, som leverer ydelser efter serviceloven, jf. den nærmere afgrænsning i forslagets § 4, stk. 1, og som har karakter af at være en driftsorganisation med eget driftsbudget, der leverer ydelserne inden for en bestemt fysisk ramme, hvor der oftest vil være tilknyttet personale,

Det er således det enkelte tilbud, der er genstanden for godkendelse og driftsorienterede tilsyn, og ikke den private leverandør eller kommunen/regionen som myndighed.

Det foreslås i stk. 2, at opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud varetages af fem navngivne kommuner, én i hver region:

– Frederiksberg Kommune varetager opgaven i Region Hovedstaden.

– Holbæk Kommune varetager opgaven i Region Sjælland.

– Faaborg-Midtfyn Kommune varetager opgaven i Region Syddanmark.

– Silkeborg Kommune varetager opgaven i Region Midtjylland.

– Hjørring Kommune varetager opgaven i Region Nordjylland.

Det foreslås i stk. 3, at de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er udpeget som socialtilsyn i regionen ikke kan føre tilsyn med tilbud, herunder koncerner og koncernlignende konstruktioner, beliggende i egen kommune, hvorfor en anden af de udpegede socialtilsyn skal føre tilsyn med disse tilbud:

– Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune.

– Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune.

– Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune.

– Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune.

– Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Det foreslås i stk. 4, at private, som driver flere tilbud, der er omfattet af krav om godkendelse og driftsorienteret tilsyn i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet der, hvor koncernen har sin hovedadresse, selv om de enkelte tilbud er beliggende i forskellige kommuner og regioner.

Ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med koncernens enkelte tilbud varetages således af det socialtilsyn, der godkender og fører driftsorienteret tilsyn der, hvor koncernen har sin hovedadresse.

I overensstemmelse med de selskabsretlige regler betragtes en koncern/koncernlignende konstruktion som de tilfælde, hvor en privat virksomhed, forening, organisation eller enkeltperson, ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere virksomheder, hvoraf en eller flere af virksomhederne er tilbud efter serviceloven, som er omfattet af forslagets § 4, stk. 1.

Socialtilsynet skal, inden godkendelsesprocessen indledes, tage stilling til, om der er tale om en koncern eller en koncernlignende konstruktion. Da der er tale om en beslutning, der hviler på en vurdering af faktiske forhold, er der ikke tale om, at socialtilsynet træffer en afgørelse, der kan påklages.

Et tilbud, der indgår i en koncern, kan være et enkeltstående tilbud eller et tilbud med flere afdelinger, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, stk.1.

Koncernbestemmelsen gælder kun for private leverandører. Bestemmelsen regulerer, hvilket socialtilsyn der er kompetent til at godkende og føre tilsyn med tilbud, jf. forslagets § 4, stk. 1, der indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion. Herudover er retsvirkningen af, at private tilbud omfattes af forslagets § 2, stk. 4, at socialtilsynet kan forlange at se årsregnskaber, som aflægges i henhold til årsregnskabsloven, for den eller de virksomheder, der indgår i koncernen/den koncernlignende konstruktion, jf. forslagets § 18, stk. 2. Endelig vil private tilbud, som omfattes af forslagets § 2, stk. 4, være underlagt krav om, at køb og salg af varer og tjenesteydelser mellem koncernforbundne selvskaber skal ske på markedsvilkår, jf. forslagets § 16, stk. 2.

Bestemmelsen regulerer ikke, hvilke erhvervsmæssige eller andre aktiviteter koncernen og/eller ejeren i øvrigt kan varetage og indebærer ikke krav til, hvordan organisationen skal være organiseret selskabsretligt. Bestemmelsen indebærer heller ikke, at der stilles krav om, at aktiviteterne, der skal godkendes efter lov om socialtilsyn, skal være økonomisk adskilte fra ejerens øvrige aktiviteter. Det kan dog fremgå af f.eks. en eksisterende driftsaftale mellem det private tilbud og en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, at tilbuddets økonomi skal holdes adskilt fra ejerens eller ejerkredsens øvrige aktiviteter. En sådan aftale vil fortsat stå ved magt. Der skal under alle omstændigheder opstilles budget for det enkelte tilbud, der skal godkendes, jf. forslagets § 16.

De enkelte tilbud, der indgår i koncernen kan levere ensartede eller forskelligartede former for sociale tilbud og andre aktiviteter i de enkelte afdelinger, f.eks. boformer til døgnophold til voksne, skibsprojekter, kvindekrisecentre og dagtilbud. Bestemmelsen udvider ikke anvendelsesområdet for lov om socialtilsyn, jf. forslagets § 4, stk. 1. Inden for en koncern kan der således både være tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. forslagets § 4, stk. 1, tilbud efter serviceloven, der ikke er omfattet af socialtilsynet f.eks. tilbud efter § 103, og andre typer af virksomheder f.eks. rengøring, busdrift eller andet, som ligger helt uden for serviceloven. Grundlaget for godkendelse af og tilsyn med de tilbud i koncernen, som er omfattet af reglerne i lov om socialtilsyn, er imidlertid, at der foretages en vurdering af pengestrømmene internt i koncernen mellem tilbuddet og andre enheder i koncernen.

De beskrevne regler ændrer ikke ved, at private tilbud, som det ofte er tilfældet, er medlemmer af eller er knyttet til f.eks. landsdækkende organisationer, som evt. varetager administration, interessevaretagelse eller udviklingsarbejde, som det enkelte tilbud betaler organisationen for efter en konkret aftale. I disse tilfælde er der tale om helt enkeltstående tilbud, der skal behandles som sådan i relation til godkendelse og tilsyn, og som i deres budget har afsat penge til køb af serviceydelser hos organisationen. Plejefamilier, som samarbejder inden for eller med plejefamilieorganisationer, opfattes f.eks. ikke som koncerner eller koncernlignende konstruktioner.

Det foreslås i stk. 5, at hvert socialtilsyn gives mulighed for at etablere maksimalt ét afdelingskontor i en anden kommune, når særlige geografiske hensyn, f.eks. lange afstande, tilsiger det. Herved balanceres hensynet til dels at opretholde faglig bæredygtighed og ensartethed i opgaveløsningen med hensynet til, at de geografiske afstande kan være store. Afdelingskontorer vil ledelsesmæssigt og organisatorisk skulle høre under hovedkontoret, da høj faglighed ikke bare er et spørgsmål om formelle kompetencer hos de enkelte medarbejdere, men om klar og entydig ledelse, og om at der gives både formel og praktisk mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab.