Socialtilsynsloven § 11c

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at socialtilsynet skal etablere mulighed for, at et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet. Personer, der henvender sig personligt, via mail eller på anden måde, hvor deres identitet oplyses, kan bede om anonymitet.

Efter bestemmelsen skal socialtilsynet som minimum have et telefonnummer og en e-postadresse særskilt hertil. Socialtilsynet bør som led i tilsynsbesøgene med tilbuddene oplyse om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet.

Forslaget skal sikre tilsynet det bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Samtidig skal ordningen give borgere, pårørende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med tilbuddet, sikkerhed for, at de ved, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever en ubehagelig tone eller andre uhensigtsmæssigheder i et tilbud.

Samtidig foreslås det, at socialtilsynet skal oplyse beboere og ansatte om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at myndigheder og personer, der udøver opgaver efter stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f. Bestemmelsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for kommunalbestyrelsen, socialtilsynets medarbejder og personer der udøver bistand til de nævnte. Som for øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de som led i deres arbejde er eller bliver bekendt med. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne. Der undtages dog for oplysninger, som myndigheden er forpligtet til at videregive efter lovforslagets § 12, jf. nærmere herom nedenfor under bemærkninger til § 12.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at socialtilsynet ikke over for opholdsstedet eller botilbuddet eller andre må oplyse, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse, jf. stk. 1, jf. dog § 12 om videregivelse af oplysninger. Bestemmelsen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven og følger således de gældende bestemmelser for Arbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø § 79.

Bestemmelsen skal sikre en ansat, en beboer eller andre, som henvender sig til socialtilsynet over forhold på et botilbud eller et opholdssted m.v., mod, at socialtilsynet videregiver oplysninger om klagen til f.eks. botilbuddet eller opholdsstedets leder m.v. Bestemmelsen giver således henvenderen total anonymitet. Socialtilsynet må således som følge af den særlige tavshedspligtsregel ikke over for ledere m.v. af botilbuddet eller opholdsstedet m.v. oplyse, at tilsynet har modtaget en henvendelse, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er udarbejdet efter principperne i tavshedspligtsbestemmelser, der findes i lov om arbejdsmiljø § 79, som udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven, så henvender sikres den maksimale anonymitet ved henvendelse om klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforhold på virksomheder. Lov om arbejdsmiljø § 79 sikrer således den ansatte mod, at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger om klagen til arbejdsgiver eller dennes repræsentant og sikrer således den ansattes total anonymitet ved henvendelse.

Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter henvendelser, som kommer fra den i stk. 1 nævnte personkreds. Bestemmelsen omfatter oplysninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at de er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages som følge af henvendelsen.

I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at socialtilsynets medarbejdere ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en henvendelse, eller at socialtilsynet har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven.

Hvis et opholdssted eller et botilbud m.v. anmoder om aktindsigt i en henvendelsessag, afgøres sagen normalt efter forvaltningslovens §§ 9 og 15, idet et opholdssted eller et botilbud m.v. i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på stedet, må være part i en evt. klagesag. Efter § 9, stk. 2, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I lighed med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den foreslåede bestemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt imidlertid tillægges betydning ved afgørelsen efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, således at botilbuddet eller opholdsstedet m.v. efter omstændighederne kan nægtes aktindsigt i den pågældende tilsynssag med hensyn til en henvendelse.

En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med forslaget afvises umiddelbart af socialtilsynet på grundlag af offentlighedslovens § 14, med henvisning til lov om social tilsyn § 11, stk. 3.

Ved klage over socialtilsynets afgørelser, jf. § 19, sendes hele sagen inklusiv en evt. anonym henvendelse til klageindsatsen. I forbindelse med oversendelsen skal socialtilsynet dog gøre klageinstansen opmærksom på, at socialtilsynet har tavshedspligt om oplysninger indkommet på baggrund af § 11 og de særlige tavshedspligtsregler, hvilket klageindsatsen ligeledes skal respektere.

Endelig finder persondatalovens regler om oplysningspligt efter § 29, stk. 1, og indsigtsret efter § 31, stk. 1, anvendelse, når kommunen har registreret en klage over en personligt ejet virksomhed eller et interessentskab, hvor interessenterne er fysiske personer. Persondatalovens § 30, §§ 29, stk. 1, og 32 indeholder en række undtagelser til reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i § 29, stk. 1 og § 31, stk. 1. Der kan således undtages fra disse bestemmelser, når den registreredes interesse i at få kendskab til oplysninger efter en konkret vurdering findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser eller kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsopgaver. Det skal i den forbindelse vurderes, om oplysningspligten og indsigtsretten viger helt eller alene udskydes, indtil sagen er nærmere undersøgt. Det vurderes i den forbindelse, at beskyttelsen af klagers anonymitet ofte er vanskelig at afgrænse tidsmæssig. Ved afgørelse efter § 30, stk. 1 og 2, må den foreslåede § 11, stk. 3, ligeledes tillægges betydning.