Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1001 af 26/06/2025

Erhvervsministeriet

Skibsbesætningsloven § 13

De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10 anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser i henhold til lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Skibsførere i handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Uddannelses- og Forskningsministeriet eller den offentlige institution, ministeren for uddannelse og forskning har bemyndiget hertil, såfremt ansøgningen skal behandles efter EU´s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 3. Ansøgninger, der ikke er omfattet af stk. 2, indsendes til Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan efter høring af de berørte organisationer fastsætte regler, der undtager fra kravet om dansk indfødsret i § 6, stk. 5, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2 og § 24 for personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØS´ regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser.