LBK nr 12 af 08/01/2024
Skatteministeriet
Skattekontrolloven § 41
(Ophævet)
Forarbejder til Skattekontrolloven § 41
RetsinformationForslaget angår en bemyndigelse til skatteministeren til efter indstilling fra Skatterådet at bestemme indholdet af oplysningsskemaet.
Efter forslaget til § 41 bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet, hvilke oplysninger om kontrollerede transaktioner oplysningsskemaet skal indeholde.
Efter den gældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 1, 3. pkt., finder § 1, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Forslaget går ud på at erstatte paragrafhenvisningen i den gældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1, 3. pkt., med en gengivelse af bemyndigelsesbestemmelsen.
Efter den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 2, som lovens § 3 B, stk. 1, 3. pkt., henviser til, bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde, herunder oplysninger til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for erhvervsdrivendes selvangivelse.
Bemyndigelsen i den gældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 1, 3. pkt., er i dag udnyttet til at bestemme, hvilke nærmere oplysninger de skattepligtige skal give om kontrollerede transaktioner.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse til at bestemme, hvilke oplysninger om kontrollerede transaktioner, som de skattepligtige skal give, benyttes i et omfang, som svarer til det, som gælder i dag. Eksempelvis skal et selskab i dag i selvangivelsen oplyse, hvorvidt selskabet tilhører kredsen af skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B om de samlede kontrollerede transaktioner overstiger 5 mio. kr. i indkomståret. Har selskabet haft kontrollerede transaktioner med interesseforbundne parter, der overstiger dette beløb, skal selskabet afgive yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen til SKAT, herunder om art og omfang af de kontrollerede transaktioner.